Fødselsdagskonkurrence - Sprog bygger bro

I anledningen af NCFF's 1 års fødselsdag udskriver centret en konkurrence for landets grundskoler: Sprog bygger bro

25.09.2019 | Astrid Rørdam Svane

Sprog hjælper os til at forstå og bygge bro til vores omverden.
NCFF vil gerne høre om jeres oplevelser med at sprog kan bygge bro. Derfor udskriver vi en fødselsdagskonkurrence for landets grundskoler.

KONKURRENCEN:

Lav en video, som viser, hvordan sprog kan bygge bro mellem mennesker

KRITERIER:

  • Videoen må maksimum vare 2 minutter
  • Der skal indgå minimum 2 forskellige sprog (skrift eller tale)
  • Det skal fremgå tydeligt, hvordan sprog kan bygge bro
  • Man deltager som en klasse

PRÆMIER:

  • Førstepræmie: 5000 kr. tilskud til en lejrskole/et foredrag/en oplægsholder el. lign., som sætter fokus på at lære sprog*.
  • Andenpræmie: En NCFF fødselsdagskagemand

Der uddeles præmier i hver af de følgende kategorier:

0.-3. klasse

4.-6. klasse

7.-10. klasse

DELTAG:

Tilmeld dig konkurrencen her: https://events.au.dk/sprogbyggerbro   

Du vil herefter i løbet af 14 dage modtage en mail med et link med anvisninger til, hvordan og hvor du skal uploade klassens video samt yderligere information vedr. samtykke.

DEADLINE:

Deadline for indsendelse af videoer er den 2. december 2019. Vinderne vil blive kontaktet direkte, og skoler, klasser samt videoer vil blive offentliggjort på NCFF's hjemmeside.

Spørgsmål vedr. konkurrencen kan rettes til projektkoordinator Anna Bruun: annabruun@cc.au.dk 

*vinder man en førstepræmie, indgår man en kontrakt med NCFF, som sikrer, at præmien bruges til sprogrelaterede aktiviteter  

NCFF vil forbeholde sig retten til at bruge vindervideoerne i formidlingsøjemed via vores nyheds- og informationskanaler.

GDPR: Det er skolens ansvar, at der er indhentet samtykke til indsendelse af videoen fra de medvirkende elevers forældre.

Såfremt I bliver kåret som vindere af konkurrencen, skal samtykket indsendes, inden vi kan offentliggøre jeres video og fremsende præmien.
Workshop