Hvad kan man egentlig bruge tysk til?

Det spørgsmål besvarer et NCFF-støttet projekt i karrierelæring i faget tysk i gymnasiet. Uddannelsen i International virksomhedskommunikation i tysk på Aarhus Universitet har udviklet et projekt, hvor formålet er, at gymnasieelever skal opleve, at tysk har værdi i arbejdslivet. På baggrund af dette projekt har NCFF udarbejdet et koncept, som andre gymnasier (og universiteter) kan benytte sig af – også i andre sprog.

06.05.2019 | Bodil Klein Juhl

Foto: Jan Engberg

Formål med konceptet

Formålet med konceptet er at skabe en praksisrettet og autentisk sprogdag for gymnasieeleverne. Sprogdagen skal være en kreativ og konkret sproglig ramme, hvor eleverne får en oplevelse af at skabe noget med deres tysk. Derudover er sprogdagen også et karriereorienteret møde imellem universitetsstuderende fra uddannelsen i International virksomhedskommunikation i tysk og gymnasieelever, hvor de studerende fortæller om deres studieliv, og hvilke erhvervsmuligheder der er med deres uddannelse. Sidst, men ikke mindst, får læreren et frisk pust til sin undervisning og kan på den måde hjælpe eleverne med at se, at fremmedsprog rent faktisk bruges i virkelighedens verden – hver dag.

Koncept

Sprogdagen består af en fire-timers workshop, der har fokus på at anvende tysk målrettet og på at vise eleverne, at sproget har en praktisk og efterspurgt funktion i et kommende arbejdsliv.

Eleverne producerer gruppevis blogs med dertilhørende video om en tysk storby på baggrund af en generel case-beskrivelse. Bloggen målrettes en bestemt turistgruppe (børnefamilier, kulturinteresserede, ældre etc.). Det er en fordel, hvis eleverne har kendskab til byen og dens seværdigheder på forhånd. De studerende præsenterer indledningsvis dagens program og det teoretiske afsæt for målgrupperettet kommunikation. Herefter fungerer de studerende som konsulenter for elevgrupperne og hjælper dem frem mod den færdige blog. Eleverne præsenterer til sidst deres blog, og den bedste præmieres af de studerende. Afslutningsvis præsenterer de deres uddannelse og hverdag som sprogstuderende, og hvilke tanker og visioner de har for en karriere med sprog.

Hvad kræver det af dig og din skole?  

Første trin er etablering af kontakt mellem en underviser på universitetet og en gymnasielærer med henblik på at igangsætte samarbejdet imellem de to institutioner. De to planlægger sprogdagens nærmere forløb, både indholdsmæssigt og praktisk, og afgør, hvilke kompetencer der særligt skal lægges vægt på (kreativitet, mundtlighed, skriftlighed etc.), så de studerende kan målrette indholdet og stilladseringen i workshoppen herefter. Sprogdagen kan skaleres op og ned og kan inddrage andre oplagte fag, fx billedkunst eller dansk.

Hvad siger de deltagende lærere om sprogdagen?

En stor del af konceptets styrke ligger for mig at se i, at eleverne bliver motiverede af, at der kommer nogen udefra, som de endda næsten er jævnaldrende med, og styrer undervisningen. Det giver et frisk pust i undervisningen, og samtidig er det også vigtigt for eleverne at opleve, at tysk ikke kun handler om kultur og litteratur, men også er et erhvervsrettet fag med fokus på kommunikation, fordi det også er en side af faget, som de kan bruge i deres kommende arbejdsliv.

Thor Gustafsson, lektor på Aarhus Gymnasium

Det var en meget vellykket sprogdag, hvor vores elever arbejdede motiveret og fik produceret masser af tysk inden for en ramme, der tydeligvis gav god mening for dem. De studerende var virkelig gode til at møde eleverne i øjenhøjde og vejlede dem – hele tiden med en meget konstruktiv tilgang. Resultatet var, at vores elever lagde al deres energi i arbejdet og præsterede rigtig fint.

Anne Kathrine Høybye, tidligere lektor på Langkær Gymnasium

Eleverne bliver tændt af, at man skal skrive en tekst til nogen andre for at opnå noget. Det indbygger automatisk et formål med tekstproduktionen og det øger bare motivationen. Man skriver ellers meget fremstillende tekster i gymnasiet, hvor man fremlægger andres viden eller skriver til læreren for at demonstrere sin egen. Eleverne kan godt lide dette input med en mere konkret og virkelighedsnær kommunikationssituation.

Jan Engberg, professor på Afdeling for Tysk og Romanske sprog, International virksomhedskommunikation i tysk, Aarhus Universitet

Uddannelse