Brobyggeri på kryds og tværs

Brobygning i uddannelsessystemet, lærersamarbejde og måske endda en bro til erhvervslivet. På NCFF’s første store konference samledes sproglærere for at diskutere, hvordan man sikrer overgange og ændrer diskursen om sprog.

05.12.2019 | Bodil Christensen

Deltagerne lytter interesseret. Foto: Bodil Kristensen

Paneldebat med elever og studerende. Foto: Bodil Kristensen

Tilfældet matematik

Konferencen startede med en afstikker til faget matematik, hvor overgangsproblemer er et veludforsket område – også internationalt. Carl Winsløw, professor i matematik på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, gjorde rede for tre forskellige typer overgange. Først de epistemologiske, som er specifikke for et bestemt stykke viden. Forhindringerne ligger iboende i stoffet, og alle vil opleve dem. Dernæst de kognitive forhindringer, der handler om, hvad der sker inde i vores hoveder, og hænger sammen med vores alder.  Sidst, men ikke mindst, skal vi forholde os til de institutionelle overgange, hvor en hel gruppe elever flytter fra et niveau til et andet.

Men hvad kan vi så stille op? Inden for matematik har forskningen vist, at læreruddannelserne er en vigtig kilde til overgangsproblemer, forklarer Carl Winsløw. Der er ofte en diskrepans mellem, det, de unge skal lære i folkeskolen - og den måde, de lærer det på - og det, de efterfølgende skal lære i gymnasiet. Matematikerne har arbejdet med et projekt (Matematikbroen 2015-2016), hvor gymnasielærere har udviklet særligt materiale til 9. klasser samt kurser for de folkeskolelærere, der skal undervise i det. Forsøget blev testet ved hjælp af en såkaldt referencemodel, der indeholder 89 forskellige teknikker inden for matematik, som eleverne skal kunne beherske på forskellige niveauer:

"Brøkregning har det ikke så godt i folkeskolen, og den er faktisk afgørende for succes i gymnasiet, så den har vi brugt som reference. I kan måske lave et tilsvarende projekt og en referenceliste, der vil kunne hjælpe jer med at indrette brobygningstiltagene i forhold til dér, hvor det gør allermest ondt," foreslår Carl Winsløw.

Elevstemmer

Men hvordan oplever eleverne brobygning og sprogundervisning? En gruppe elever fra både grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse var inviteret med til konferencen for at dele ud af deres erfaringer. Oliver Bornemann fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever kunne godt ønske sig mere sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse:

"Gymnasiet bliver hurtigt for abstrakt. I engelsk har vi et forløb, hvor man skal skrive forretningsbreve, og det er fint. Men ofte kommer det til at ligne samfundsfag, og det går mange død i."

Niels Thøgersen fra Danske Gymnasieelever havde differentiering på sin ønskeliste. Og så havde han et tip til gymnasielærerne:

"Vis os, hvor brugbart sproget er. At det også kan være en tillægskompetence med karrieremuligheder. Brobygningsdagen fik mig til at opleve tysk, og det var virkelig godt. Men den sproglige studieretning er lidt hardcore. Du får engelsk og en hel masse fremmedsprog. Det betød, at mange af mine venner slet ikke overvejede sprog."

Mathias Keimling og Esther Petersen fra Danske Skolelever lagde især vægt på det kommunikative i klasserummet, for det er bare ikke så fedt at lære grammatik, hvis man ikke kan sige et eneste ord, som Esther udtrykte det. Det kunne også hjælpe, hvis man droppede karakterne, for god feedback er det allervigtigste. Men hvis det skal lykkes, skal lærerne bakke op om et godt klima i klassen:

"I skal acceptere, at vi er på forskellige niveauer og ikke tvinge nogen ud i noget, de ikke har lyst til. Det skal være OK med ét minuts fremlæggelse i stedet for fem. Og det må ikke være jordens undergang, hvis man siger en fejl."

Emma Møller fra engelsk-studiet på Københavns Universitet fortalte ikke overraskende, at man er bedre stillet rent sprogligt, hvis man har rejst og opholdt sig i udlandet. Mange studerende har brug for at blive tvunget ud i situationer, hvor de skal tale sproget for at kunne komme videre. Emma påpegede endvidere, at alle sprog lider, også engelsk:

"Det handler om samfundsdiskurser. Man sælger naturvidenskabelige fag som vejen frem. Sprogfagene har også lidt svært ved at tegne en specifik profil. ”OK, men sidder I så bare og læser grammatik,” er et udsagn, jeg ofte hører. Folk skal vide, hvad man kan få ud af det."

Charlotte Palsgaard fra UCN pointerede det meget uheldige i, at der gik fire år, fra hun stoppede i gymnasiet, til hun fik tysk på læreruddannelsen. Det ligger simpelthen alt for sent. Hun anbefalede også, at man kigger nærmere på sammensætningen af moduler på læreruddannelsen.

Argumenter for sprog

Brobygningskonferencen har sat mange spor, bl.a. fordi den også blev brugt som et vindue til nogle af de brobygningsprojekter, der er igangsat på alle niveauer i uddannelsessektoren og i hele landet. På konferencens website kan man lade sig inspirere af de projekter, der blev præsenteret på dagen.

Kig også forbi denne Facebookside, hvor Nils Schultz Ravnebjerg fra Gl. Hellerup Gymnasium samler gode argumenter for fremmedsprog. Alle inviteres til at bidrage med argumenter og personlige historier, der viser fremmedsprogenes samfundsmæssige og demokratiske værdi - og ikke mindst betydningen for det enkelte menneske.

Konference