Mere fagdidaktik og politisk opbakning

En behovsanalyse om kvalitetsudvikling i franskundervisningen viser, at fagdidaktiske kompetencer står højt på ønskelisten, men også digitale værktøjer samt sproglige og interkulturelle kompetencer er i højsædet. Men allervigtigst er det, at faget bliver bakket op politisk.

28.11.2019 | Bodil Christensen

Lisbeth Verstraete-Hansen fra Københavns Universitet og Ana Kanareva-Dimitrovska fra NCFF har netop fremlagt resultaterne af en undersøgelse, der stiller skarpt på fransklæreres oplevelse af, hvor de ønsker at udvikle deres kompetencer.

Vi udfordres på det fagdidaktiske

Helt generelt viser undersøgelsen, at lysten til opkvalificering er stor. 54 % vil gerne udvikle deres fagdidaktiske kompetencer som for eksempel ordforrådstilegnelse, differentiering eller progression.

På mange skoler har man elever med forskelle i niveau og motivation i klasserne, måske fordi man har slået mange forskellige hold sammen. Så her oplever underviserne et behov for fagdidaktisk viden, der giver dem muligheder for at arbejde med differentiering, forklarer Lisbeth Verstraete-Hansen. 

Det næste punkt på lærernes ønskeseddel handler om digitale værktøjer i undervisningen, hvor 43 % ønsker en opkvalificering.  Dernæst kommer sproglige og interkulturelle kompetencer, der begge tegner sig for 38 %. Mere viden om forskellige former for tematisk indhold udgør 37 %, og 31 % ønsker mere indsigt i indholdsbaseret undervisning.

Hjælp os med de strukturelle barrierer

Hvis man dykker ned i, inden for hvilke tematiske emner fransklærerne gerne vil opkvalificeres, så er svaret måske ikke overraskende aktuelle emner, som 82 % vil gerne klædes bedre på til at undervise i. Sammenholder man det med, at 70 % samtidig ønsker opkvalificering inden for samfundsmæssige emner, viser undersøgelsen, at her ligger det største udviklingsbehov i modsætning til litteratur, historie og erhvervsrelaterede emner. Indtil videre har forfatterne bag undersøgelsen foretaget et første gennemsyn af resultaterne; senere vil de blive analyseret i forhold til forskellige uddannelsesniveauer.

Den generelle tendens er, at mange af deltagerne i vores undersøgelse gerne vil opkvalificeres på den ene eller den anden måde.  Men jeg vil gerne understrege, at behovet for opkvalificering ikke siger noget om kompetenceniveauet. Det viser måske snarere, at underviserne er dedikerede og brænder for deres fag. Samtidig har vi fået et væld af kommentarer, der tydeligt signalerer, at også politiske og ledelsesmæssige beslutninger virker som barrierer for underviserne, for at de kan levere den undervisning, de gerne vil.  Eller sagt på en anden måde: Underviserne vil gerne opkvalificeres, men de oplever ikke, at det alene vil løse problemet med manglende interesse for sprogfagene. Og det fylder rigtig meget, pointerer Lisbeth Verstraete-Hansen.

Undersøgelsen spørger også, hvad underviserne mener, der kan gøres for, at franskuddannelserne bliver mere eftertragtede. 31 % har gjort sig overvejelser over, hvordan man tiltrækker flere dygtige studerende: en ny samfundsdiskurs om sprog, fokus på anvendelsesmuligheder, brobygning og studieture er blandt de mange forslag.  

NCFF har igangsat lignende projekter om behov for efteruddannelse og kvalitetsudvikling på tysk, spansk og på EUD.

Uddannelse