Stærkere fællesskaber – bedre trivsel – mere fremmedsprog?
I år var temaet på KL´s Børn og Unge Topmøde ’Stærkere fællesskaber - bedre trivsel’. På topmødet deltager kommunalpolitikere, forvaltningschefer og ledere på børne- og ungeområdet. NCFF tog med, og det blev anledningen til mange samtaler om, hvordan man arbejder strategisk med fremmedsprog, inklusion og fællesskab.
Trivsel, fællesskab og sprog
Det var første gang, NCFF deltog i Børn & Unge Topmødet, og det fantastiske var, at vi fik talt med 26 forskellige kommuner. I tråd med Topmødets fokus på trivsel og fællesskab, så var rigtig mange af dem, vi snakkede med, optaget af inklusion. Men de viste også stor interesse for vigtigheden af at lære fremmedsprog.
Når man arbejder med inklusion, fællesskab og trivsel, så kan man i fremmedsprogsundervisningen bl.a. arbejde med flersprogethed. Flersprogethedstilgangen indebærer, at man trækker på alle de sproglige ressourcer, der er i klassen. Så føler alle sig set og inkluderet og mærker værdien i den kultur og det sprog, de kommer med.
Fremmedsprog og flere sprog
Vores sigte med at deltage og have en stand var, udover at fortælle om NCFF, at diskutere lokale sprogstrategier. Nogle kommuner har fokus på tysk på grund af geografi og turisme. Andre kommuner, som allerede har fokus på sprog og internationalisering, ønsker f.eks. at arbejde med brobygning mellem grundskoler og gymnasier eller er optaget af talent – og af at holde interessen for sprog ved lige. Mange er interesserede i, hvordan de kan inddrage elevernes mange modersmål i undervisningen.
Vi mødte mange spændende mennesker - både politikere, skoleledere og folk fra forvaltningerne. I virkeligheden ikke så mange, der arbejdede direkte med sprog. Men alle var interesserede i at diskutere alt lige fra sprogenes fornyede betydning efter Brexit til behovet for fremmedsprog på arbejdsmarkedet.
Det var sjovt for os at opleve de mange forskellige indfaldsvinkler i forhold til at arbejde med fremmedsprog og interessant at få snakket med så mange kommuner og lære om deres forskelligheder.
Det understregede vigtigheden af, at arbejdet med lokale sprogstrategier skal tage udgangspunkt i kommunernes virkelighed og lærernes dagligdag. Hvordan kan det at arbejde strategisk med fremmedsprog styrke den enkelte kommunes agenda? Det at lave sprogstrategier har meget med geografi og tradition at gøre. Og selvfølgelig også, hvilke borgere der er i kommunen.
Hvad kan sprog gøre for kultur og fællesskab?
Et forfriskende indslag på vores stand var repræsentanterne fra Danske Skoleelever, der også deltog i vores konkurrence om, hvad sprog kan gøre for trivsel og fællesskab. ”Sprog bygger broer”, var en af elevernes bidrag til konkurrencen. Deltagerne skulle finde de udsagn, der passede allerbedst til overskriften ”Sprog og Kultur skaber bæredygtige fællesskaber”. Vinderen blev Lisbeth Torfing fra Horsens Kommune med følgende citat:
”Uden fremmedsprog kan vi ikke forstå andre. Uden at forstå andre, kan vi ikke forstå os selv. Er der noget at diskutere?”
Efter to dage var vi godt trætte i fødderne, men glade i hovederne over at have talt med så mange mennesker og fået mulighed for at vise, at sprog har en kæmpe betydning for trivsel og fællesskaber.
Vi tager alt det, vi har lært på topmødet, med i vores videre arbejde med fremmedsprogsstrategier. Vi glæder os til det videre samarbejde!
De tre repræsentanter fra Danske Skoleelever