Hvordan laver man en fremmedsprogsstrategi?

For at vende udviklingen for sprogfagene i Danmark er der brug for koordinerede og sammenhængende indsatser både på kommunalt niveau og på institutionsniveau. Fremmedsprogsstrategier på grundskoler og ungdomsuddannelser kan løfte området lokalt.

Det findes der allerede gode eksempler på - blandt andet gennem NCFF-støttede projekter. Der er imidlertid også brug for kommunale indsatser, som favner flere uddannelsesinstitutioner, uddannelsesniveauer og interessenter og har en bredere forankring.

NCFF vil gerne understøtte, at kommuner og uddannelsesinstitutioner styrker fremmedsprogsområdet ved at arbejde strategisk med fremmedsprog. Som inspiration har vi udviklet en model for udarbejdelse af fremmedsprogsstrategier, som indeholder fem relevante mulige strategiske indsatser.

Model for udarbejdelse af en fremmedsprogsstrategi

  1. Status på fremmedsprogsområdet
    Hvilke styrker og udfordringer har vi inden for fremmedsprogsområdet?
    Hvordan kan fremmedsprog styrke vores vision og øvrige strategier?  
  2. Mål for fremmedsprogsområdet
    Hvor vil vi hen (få inspiration i Hvordan styrker man fremmedsprog)
  3. Resurser til fremmedsprogsområdet
    Hvilke resurser har vi til rådighed (midler, arbejdskraft, tid, viden, netværk, osv.)?
    Hvilke muligheder har vi for eksternt samarbejde og medfinansiering af indsatser? (Læs om muligheder for støtte fra NCFF her).
  4. Indsatser på fremmedsprogsområdet
    Hvilke indsatser skal vi sætte gang i?
    Hvilke samarbejdspartnere skal vi involvere?
    Hvordan evaluerer vi udbyttet af vores indsatser?
  5. Implementering af strategien på fremmedsprogsområdet
    Hvilke muligheder har vi for forpligtende aftaler (handleplaner) med relevante interessenter?