Et styrket samarbejde mellem uddannelsesniveauer

Mange elever oplever udfordringer i overgangen mellem niveauer. Det gælder i grundskolen i overgangene fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling, og i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og endelig i overgangen fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Gode overgange styrker progressionen i sprogundervisningen og dermed elevernes sprogkompetencer, motivation og oplevelse af sammenhæng. 


Brobygning i grundskolen

Gode overgange i grundskolen kan bidrage til at sikre, at eleverne får det fulde udbytte af en tidlig sprogstart og kan fastholde deres motivation for at lære sprog. Det er også vigtigt, at sprogfagene arbejder sammen, så eleverne oplever, at deres generelle viden om sprog er værdifuld og kan bruges i mange sammenhænge. 

Et stærkt sprogfagteam på den enkelte skole og netværk på tværs af skoler kan styrke dette område. Udover at give støtte til udviklingsprojekter, som arbejder med overgange i grundskolen, kan NCFF også støtte netværksdannelse.  

Se Hvordan kan NCFF hjælpe dig?

Brobygning fra grundskole til ungdomsuddannelse

Der er behov for, at lærere på de to uddannelsesniveauer taler sammen for at få øget kendskab til hinandens mål, vilkår og arbejdsmetoder og for at sikre de bedst mulige overgange for eleverne. NCFF har bevilget flere brobygningsprojekter mellem grundskole- og gymnasieniveau, som beskrives her.

Brobygning fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelser

Motivation for at beskæftige sig med sprog på en videregående uddannelse er i høj grad betinget af, at eleverne får et indblik i, hvordan man kan bruge fremmedsprog i arbejdslivet. NCFF har initiereret flere tiltag med fokus på karrierelæring, som man som uddannelsesinstitution kan benytte sig af:

  • NCFF har samlet et korps af fremmedsprogsambassadører, som rykker ud på landets ungdomsuddannelser for at fortælle eleverne om deres erfaringer med fremmedsprog og værdien af sproglige kompetencer i arbejdslivet. Læse mere og book et besøg her.
  • Med undervisningsmaterialer målrettet karrierelæring i sprogfagene engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk ønsker NCFF at understøtte karrierelæringen på ungdomsuddannelserne. Find materialerne her.
  • NCFF samarbejder med Akademiet for talentfulde unge (ATU) om at tilrettelægge kurser for gymnasieelever med fremmedsprog i fokus.