Samarbejde med eksterne aktører

Samarbejde med eksterne aktører er alfa og omega, hvis fremmedsprogene skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i fremmedsprogene. Det kan dreje sig om samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, forældre, det lokale erhvervsliv, organisationer m.fl. Samarbejde med eksterne aktører skaber autenticitet i undervisningen og muligheder for at arbejde tværfagligt. Herudover styrkes sammenhængen mellem uddannelser og mellem uddannelse og arbejdslivet.   

Find inspiration her: 

Samarbejde med erhvervslivet

Flere gymnasier arrangerer sprogcamps, som involverer et tæt samarbejde med erhvervslivet. 

Hjørring Gymnasium har stor succes med deres årlige sprogcamp, som har deltagere fra gymnasier i hele landet. Her møder eleverne sprogfolk fra universitetet, professionelle sprogfolk og repræsentanter fra erhvervslivet, deltager i workshops og dyster på deres sproglige kompetencer. 

Herning Gymnasium har ligeledes stor succes med at booste sprogfagene tysk, engelsk, fransk og spansk gennem deres Sprogfestival. Sprogfestivalen har et tæt samarbejde med universitetsfolk og det lokale erhvervsliv og har deltagere fra flere gymnasier i Region Midt. 

Eksterne sprogstimulerende læringsmiljøer

Skoletjenesten udbyder i nogle regioner af landet sprogtilbud, som kan benyttes af hhv. folkeskoler og gymnasier. Disse kan evt. inspirere til lignende tiltag i egen kommune. 

Se blandt andet følgende: 

I Hjørring Kommune findes blandt andet “Das Deutsche Haus” og “English House” som er eksempler på eksterne sprogstimulerende læringsmiljøer. 

Åbenrå Kommune har flere undervisningstilbud, hvor tysk indgår, rettet mod grundskolen.