Funktionel grammatik - grammatik i kontekst

NCFF søger deltagere til projekter om funktionel grammatik og har afsat 500.000 kr. til projekter inden for dette tema. 

Om opslaget

NCFF ser et behov for projekter, som fokuserer på udvikling og afprøvning af en funktionel, kontekstualiseret grammatikundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt udvikler praksisanbefalinger og eksempelmaterialer hertil.  

Danske og internationale undersøgelser peger på, at en strukturelt funderet, traditionel grammatikundervisning, som den praktiseres i mange skoler og på mange ungdomsuddannelser, ikke i tilstrækkelig grad styrker elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder og viden om grammatik.  

NCFF ønsker derfor at støtte projekter inden for dette område. Som ved andre projekter ser NCFF gerne projekter, som involverer flere sprog og flere niveauer, men dette er dog ikke et krav.  

Deltagere 

NCFF søger: 

  • Et antal skoler/gymnasier, som er interesserede i at deltage mhp. kompetenceudvikling af deres lærere og kvalitetsudvikling af fremmedsprogsundervisningen 
  • Videnspersoner, som kan bidrage ind i projektet
  • Organisationer (fx kommuner eller foreninger) eller personer, som vil påtage sig projektledelse af projekter om dette tema 

Støtte 

Som i andre projekter yder NCFF støtte til timeforbrug (frikøb), ligesom fx eksperthjælp, transport og mødeudgifter m.v. vil kunne finansieres. Vi finansierer ikke forskning og drift. 

Ansøgningsproces

Man tilkendegiver som skole/organisation eller som professionshøjskole-/universitetsansat sin interesse for deltagelse i projektet ved at udfylde oplysningsskemaet.

Deadline: 31. januar 2021 

Der er nu lukket for interessetilkendegivelser til CALL'et i Funktionel Grammatik, men hold øje med NCFF's kommende CALLS på https://ncff.dk/projekter/saerlige-calls/

Senest to uger efter deadline inviterer NCFF til møde, hvor mere konkrete projektidéer og vilkår for ansøgninger kan drøftes.  

Herefter vil konkrete projektforslag fra interessetilkendegivelserne - med sparring fra NCFF - skulle søges via NCFF’s almindelige ansøgningsskema.