Her vælger eleverne tysk A – og de er vilde med det

På landsplan er andelen af hhx-studenter, som dimitterer med tysk på A-niveau faldet gennem en årrække. Det samme gælder stx. På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man ingen studieretning med tysk A. Ikke desto mindre vælger en stor andel af gymnasiets elever hvert år at hæve til A-niveau i tysk. I dette skoleår består tysk A-holdet i 3.g af 30 elever baseret på 80 tysk B-elever. Så det er mere end hver tredje elev, som vælger at hæve deres niveau i sproget. Og faktisk var de 31 tidligere på året, fortæller tysklærer Line Mortensen, mens vi sammen går til undervisningslokalet for at møde eleverne. En elev er faldet fra på grund af sin elitesport, som udøves samtidig med, at han går i gymnasiet.

Hele 26 af eleverne er mødt op til tysk denne fredag morgen kl. 8. Senere samme dag skal de have en grammatikprøve i faget. Prøven – og om de er klar til den – bliver lige vendt ganske kort, inden de introduceres til lektionens program. Noget, der umiddelbart springer en i øjnene, er, at der næsten er fifty-fifty i antallet af drenge og piger på holdet.

På grund af NCFF’s besøg har Line tilrettelagt dagens undervisning noget anderledes end normalt. Eleverne skal i grupper lave en tegneserie med scener fra filmen Der Tunnel, som de har set og arbejdet med. Det giver NCFF’s udsendte mulighed for at komme rundt og tale med eleverne, mens der tegnes.

Stemningen er god, og eleverne går til opgaven med stor kreativitet i at genskabe filmens fortælling og dialog på papir. Nogle arbejder stille og koncentreret, mens andre er mere sprudlende og diskuterende ift. handlingen, udvalg og illustrering af scenerne. Undervejs får Line vendt et par resultater fra Bundesligaen med nogle af drengene. Her deler de ganske tydeligt en fælles passion for tysk fodbold.

Eleverne: Tysk er en bonus i erhvervslivet

Trods elevernes forskelligheder opstår der hurtigt en rød tråd i samtalerne med dem i forhold til deres valg af tysk A, deres tanker om sproget, fremtidsplaner og hvad der motiverer dem. Ikke overraskende har de alle planer om at arbejde med handel og business. Området i Midtjylland har samtidig et rigt erhvervsliv med mange store eksportvirksomheder, som en del godt kunne tænke sig at arbejde i. Flere ser sig inden for indkøb eller salg. Og her er valget af tysk helt naturligt for eleverne. Her et par citater fra hhv. en af drengene og en af pigerne:

»Jeg kan ikke forestille mig, at man kan komme uden om at skulle have kontakt til det tyske marked i en dansk handelsvirksomhed. Tyskland er en kæmpe handelspartner. Derfor er det vigtigt at kunne begå sig på tysk både over mobilen og på skrift i kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere.«

»Tysk er for mig en stor bonus at kunne. Og det er kun bedre, hvis man er rigtig god. Så er man jo foran en masse andre, som måske kun kan engelsk eller har tysk på et lavere niveau.«

Eleverne er i det hele taget ret målrettede. De nævner specifikke virksomheder eller brancher, som de godt kunne tænke sig at arbejde i. Bestseller kommer bl.a. op flere gange. Udlandet trækker også, hvor et par stykker vil ud at rejse efter gymnasiet og endnu flere vil specifikt til Tyskland for at arbejde på forskellig vis. Begge dele vender vi tilbage til, da der her er en sammenhæng til det, skolen og lærerne gør i forhold til at give eleverne mod på mere tysk.

Endelig nævner flere af eleverne også, at de godt kan lide tysk og synes, at de er gode til det. Derfor har det også været årsag til, at de har valgt sproget på A-niveau. Netop fordi det går dem godt, og fordi de synes om faget.

Et større antal af eleverne kommer også ind på selve tyskundervisningen, som de godt kan lide, fordi der er stor variation. Det motiverer dem. Igen illustreres dette via et par elevcitater:

»Vores lærere er gode til komme med forskellige ting, hvis vi skal snakke eller skrive noget, og de hjælper mig til at blive bedre. For der skal arbejdes. Tysk er mere udfordrende at lære end engelsk.«

»Jeg kan godt lide, hvad der sker i timerne. At vi skal skrive handelskorrespondance eller kende til specielle ord og vendinger er jo vigtigt, hvis man skal sælge varer til Tyskland. Men der kan også være noget, hvor jeg nogle gange kan tænke, hvad skal jeg med dét her? Her synes jeg, vores lærere er gode til at forklare, hvorfor vi skal lære det, og hvordan vi kan bruge det.«

Det trygge læringsrum

Line Mortensen fortæller også, at hun sammen med skolens anden tysklærer, Lis Høj, gør en stor del ud at tale med eleverne:

- Det er væsentligt at få sagt ting som ’det kan I bruge her, det kan I bruge dér’, når vi præsenterer et emne eller en øvelse. For netop at åbne det tyske sprog og mulighederne op. Vi skal som lærere vise veje til, hvad de kan gøre med sproget og tydeligøre, hvad formålet er med de forskellige opgaver og øvelser, vi præsenterer dem for i undervisningen og i deres arbejde med tysk. Og i hvilke sammenhænge de kan bruge det senere, forklarer Line Mortensen.

Sammen er vi efter tysktimen gået til hendes kontor for at tale videre om de greb, de på gymnasiet gør for at fremhæve og skabe interesse for tyskfaget. Line er også studievejleder på gymnasiet og har derfor en solid viden om eleverne. Her mødes vi også med Lis, som netop har afsluttet sin engelskundervisning denne fredag morgen.

De to lærere fortæller, at de arbejder tæt sammen om tyskundervisningen og med en forskellig uddannelsesbaggrund i hhv. cand.mag. i tysk sprog, litteratur og kultur og cand.ling.merc. i tysk har de også forskellige værktøjer og tilgange at trække på i forhold til at lave forskellige typer af opgaver eller ideer og indspark til undervisningen. Faktisk planlægger og laver de to alt sammen, både til de to tysk B-klasser, som de hver især har i hhv. 1.g og 2.g og til tysk A-eleverne på holdet i 3.g. Begge lærere er også optaget af at få alle med:

- Vi oplever, at nogle elever har svært ved at sige noget i plenum på store hold. Derfor tager vi sjældent udelukkende det mundtlige i plenum, men supplerer med mindre grupper. Det fungerer bedre, så alle får talt, selvom det tager lidt ekstra tid for os at komme rundt. Men alle elever skal føle sig trygge i tysk, også de tilbageholdende og dem, som måske føler, at de andre er bedre end dem selv og derfor gerne vil putte sig. Og der skal være plads til alle – også på vores tysk A-hold, siger Lis Høj.

Line supplerer og fortæller, at en af eleverne i 3.g aldrig ville sige noget, hvis hun kørte sin undervisning med spørgsmål og svar på klassen. Det ville være alt for grænseoverskridende for den pågældende elev – også selvom vedkommende har vist sig at ligge i den absolutte top og er rigtig god til sproget. Og det kan man som lærer heldigvis opdage på mange måder, end ved at høre dem i stoffet i plenum.

Hverken Lis eller Line giver deres elever i 1.g og 2.g karakterer for afleveringsopgaverne. Det får de kun, når der testes. For dem gælder det om at signalere, at de er til træning i løbet af året. Og så er der ’kamp’, når de har en test, prøve eller eksamen. I deres feedback koncentrerer de sig også om at sætte ind med ganske få fokuspunkter til den enkelte elev – 1 eller 2 – for ikke at miste dem, ligesom de forsøger at inddrage eleverne til at stille realistiske mål i deres læring. Det kan dog være svært altid at nå, men begge forsøger at gøre det i videst muligt omfang.

Vi planter frø som kan spire og øge elevernes interesse for tysk

Variationen i undervisningen som eleverne fremhæver, at de er rigtig glade for, er også noget som optager lærerne, som ofte starter tyskundervisningen med en kort opvarmning i form af en samtaleøvelse to og to eller i lidt større grupper. Så kommer alle i gang og får sagt noget i timen. Til Den Europæiske Sprogdag arrangerer de ’tysk spilledag’, hvor eleverne fx spiller forskellige tyske brætspil og lege, ligesom der lægges forskellige temadage ind i løbet af skoleåret. Sprogkonkurrencen Dyrk Sproget deltager lærerne også i sammen med eleverne, da det er god mulighed for at lave noget andet i timerne. Sidste år var eleverne på julemarked i Flensborg, hvor de interviewede og filmede undervejs til deres bidrag i konkurrencen. Turen blev i øvrigt kombineret med et virksomhedsbesøg og indkøb syd for grænsen.

Foruden den varierende og inkluderende undervisning er netop koblingen til erhvervslivet på gymnasiet ifølge lærerne nøglen til deres succes i forhold til at få eleverne til at se muligheder i tysk og hæve deres fortsættersprog til A-niveau.  

Handelsgymnasiet Ikast-Brande har siden 90’erne været del af OPU-ordningen (Oplæring i udlandet, som tidligere hed Praktik i udlandet, PIU), som sender elever fra skolen til især tyske virksomheder efter 3.g på ophold i typisk et års varighed. Gymnasiet sender hvert år i gennemsnit 10-15 % af studenterne afsted med OPU. Mange af eleverne kender derfor ofte allerede nogle fra deres nærmiljø, som har været i Tyskland på den måde. Det er oftest søskende, forældre eller et andet familiemedlem, som har været afsted. Nogle elever har også relationer til elever fra de ældre årgange.

Tysklærerne allierer sig også med tidligere OPU-elever for at plante frø i elevernes bevidsthed. De kommer bl.a. forbi og fortæller om deres ophold, når de er retur i Danmark. Mere systematisk bringer Line og Lis dem også i spil, når de hvert år i november har 1.g’erne på studietur i Hamborg. Her mødes de og eleverne med tidligere elever fra skolen, som er på OPU-ophold i den tyske storby.

- Det giver enorm megen spejling, når 1.g’ere møder og hører om, hvad andre unge som dem selv – og som jo blev studenter fra samme skole for ganske kort tid siden – oplever i hverdagen og laver af spændende ting i Hamborg i tyske virksomheder, fortæller Lis Høj.

- Ja, der kan vi se, at de tænker, at det kan være mig om et par år, siger Line Mortensen.

Syv af de nuværende 3.g’ere på tysk A-holdet har da også for nylig haft OPU-interview med henblik på ophold i 2024 efter deres studentereksamen. Yderligere to har planer om at tage til Tyskland på anden vis. En for at arbejde for Normal gennem kædens uddannelsesprogram, mens en anden påtænker at tage til en tysk storby og arbejde. Endelig var en elev også meget optaget af at skulle have foden indenfor i den tyske bilbranche. Han har derfor også haft et OPU-interview med dette for øje, men er åben for andre muligheder, der kan bringe ham tættere på at arbejde med bilmærker som fx Mercedes og BMW.

I 2.g planter Line og Lis endnu et frø i deres tyskelever. I november forud for elevernes beslutning om at hæve faget, tager de eleverne med på virksomhedsbesøg hos Bestseller. Besøget er blevet en fast aftale, de har med tøjproducenten. Her er der oplæg, hvor eleverne hører om forretningsgangen og møder nogle af Bestsellers elever fra de forskellige afdelinger, som fortæller om at være elev i virksomheden. Under besøget får Bestsellers medarbejdere samtidig kommunikeret, hvor vigtigt kompetencer i tysk er for virksomheden og i de forskellige funktioner, og at det derfor er et stort plus at kunne tysk, hvis man arbejder der. 

At lærernes forskellige tiltag virker i forhold til at få skabt interesse hos eleverne for tysk, og at eleverne kan se muligheder med sproget, opsummeres meget godt og præcist af denne elev på spørgsmålet om, hvad hun skal efter gymnasiet:

»Jeg skal arbejde hos Bestseller som indkøber. Vi var der sidste år, og det var så spændende. Og så skal man jo kunne tysk. Det er fedt.«