Hele tre sprogkonkurrencer for elever med afleveringsfrist i marts

Det er højsæson for sprogkonkurrencer, som elever i en række forskellige sprogfag i særligt gymnasiet stadig kan nå at være med i. En af de tre aktuelle konkurrencer er også målrettet fransk i grundskolen.

Konkurrenceplakat for franskkonkurrencen "Ma ville,  mon pays", Institut français du Danemark.
Årets franskkonkurrence "Ma ville, mon pays" er initieret af Institut français du Danemark.

Bidragene er begyndt at tikke ind til de tre konkurrencer, og da fristerne for at indsende bidrag nærmer sig, bringes her info om dem alle tre. Man kan nemlig stadig nå at deltage med sine elever.  

Dyrk Sproget

NCFF’s årlige videokonkurrence for gymnasieelever i fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk
I konkurrencen er der denne gang udarbejdet en lille fiktiv case, som danner udgangspunkt for elevernes arbejde. Fristen for at indsende bidrag til konkurrencen er 1. marts.

Læs mere om konkurrencen

Are You For Real?

Engelsklærerforeningen for STX og HF's årlige sprogkonkurrence for førsteårselever
I konkurrencen skal eleverne individuelt eller i en gruppe skrive en novelle eller et digt. Fristen for at indsende bidrag til konkurrencen er 1. marts.

Læs mere om engeskkonkurrencen

Ma ville, mon pays

En sangskrivnings- og videokonkurrence i fransk for elever i grundskolen og gymnasiet
Bemærk, at Institut français du Danemark har valgt at forlænge fristen for at indsende bidrag til konkurrencen til 31. marts.

I konkurrencen skal eleverne skrive og indspille en sang, som illustreres med et videoklip. Konkurrencen udbydes i samarbejde med Fransk fagudvalg i Sproglærerforeningen, Fransklærerforeningen og NCFF i anledning af OL i Paris 2024.

Læs mere om franskkonkurrencen