I august 2025 satte NCFF gang i udviklingen af materialer til afholdelse af den kreative sprogkonkurrence Dyrk Sproget i sprogfagene fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk i skoleåret 2025/26, da vi håbede på en ny bevilling, således at centret kunne fortsætte sit virke.
Da NCFF lukker ved udgangen af 2025, vil konkurrencen i skoleåret 2025/26 IKKE blive gennemført. Til gengæld kan undervisningsmaterialerne 2025/26 bruges i undervisningen, eller I kan bruge dem til at holde lokale konkurrencer. Derfor lader vi noget af indholdet om selve konkurrencen være synlig lidt endnu på hjemmesiden, så man fortsat kan læse om, hvordan konkurrencen var tltænkt og planlagt.
Undervisningsmaterialerne fra tidligere års konkurrencer ligger ligeledes fortsat nederst på hjemmesiden til fri afbenyttelse. Vi anbefaler at downloade de undervisningsmaterialer, du ønsker at benytte, da der er usikkerhed om, hvor længe denne hjemmeside får lov til at eksistere.
Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, har siden 2019 indbudt alle lærere på eux, hf, hhx, htx og stx i sprogene fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk til at lade deres elever deltage i Dyrk Sproget - en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever.
Til årets planlagte konkurrence, som på grund af lukningen af NCFF ikke kan gennemføres, er der igen udarbejdet sprogspecifikke undervisningsmaterialer til hvert af de deltagende sprogfag. Eleverne skal som de forudgående år i mindre grupper (3-5 elever) udarbejde en video.
Nedenfor finder i undervisningsmaterialerne fra de foregående skoleår af konkurrencen.
Casen og elevintroduktionen til Dyrk Sproget 2023/24 kan downloades her: