Essay-konkurrence for gymnasieelever i dansk og fremmedsprog
Gymnasieelever får dette efterår mulighed for at udfolde deres indre sprognørd og skrivetalent i ny essay-konkurrence fra Lingoblog.dk.
I konkurrencen skriver eleverne om et valgfrit sprogligt emne, de brænder for. Der er tre kategorier:
- Det bedste essay om et sprogligt emne skrevet på dansk
- Det bedste essay skrevet om et fremmedsprog
- Det bedste essay skrevet på et fremmedsprog (fx tysk, fransk, engelsk, spansk, italiensk, japansk, kinesisk, russisk, arabisk, grønlandsk eller færøsk – eller et hvilket som helst andet sprog)
Førstepræmien i hver kategori er 1.500 kr. Konkurrencen er støttet af NCFF.
Fristen for at indsende bidrag (1-2 sider) er 1. november 2022.