Ledig plads til dansk deltager på ECML-workshop om CLIL-undervisningsmaterialer
Søg om at komme med på workshoppen i Graz til september, hvis du har erfaring med CLIL-undervisning. Ansøgningsfristen er 25. juni.

Er du en erfaren CLIL-lærer, der underviser i forskellige fag og sprog på ungdomsuddannelserne (15–18-årige)? Har du erfaring med tosproget undervisning eller interkulturel undervisning? Eller arbejder du som pædagogisk vejleder eller er læreruddanner og har erfaring i CLIL eller beslægtede undervisningsformer?
ECML - Det Europæiske Center for Moderne Sprog har en ledig plads til en dansk deltager i workshoppen CLIL teaching materials for developing 21st century competences.
Lidt praktisk
Workshoppen afholdes hos ECML i Graz i Østrig i dagene 17.-18. september 2025, hvor der kommer en deltager fra alle af ECML’s 39 europæiske medlemslande.
Rejse- og hoteludgifter bliver dækket af ECML.
Læs mere om workshoppen og deltagernes ønskede profil (in English)
Hvordan søger du?
Udfyld formularen, (word-fil, in English / en français) og indsend den senest 25. juni 2025 til contactpoint@ecml.dk.
Vi udvælger herefter kandidaten, som passer bedst til den ønskede profil.
Har du spørgsmål, kontakt venligst:
Ana Kanareva-Dimitrovska
Projektleder for ECML Kontaktpunkt Danmark / Udviklingskonsulent i NCFF
Tlf.: 9352 1615