Gå ikke glip

Undervisningsmateriale og film, der styrker fremmedsprogene

Med filmen Gå ikke glip og det tilhørende undervisningsmateriale ønsker NCFF at sætte fokus på de mange muligheder, som kompetencer i fremmedsprog kan give gymnasieelever – både personligt og i deres videre studier, arbejdsliv og karriere, ligesom filmen også vil kunne understøtte alle sproglærere på de gymnasiale uddannelser i deres arbejde.


Undervisningsmateriale

Filmen nedenfor kan fx bruges i gymnasiet som indspark til en bred forståelse af karrierelæring, i AP som løftestang til at tale om sproglig mangfoldighed og transparens og som introduktion til studieretninger. 

Et eksempel på et 45 eller 90 minutters undervisningsforløb, som kan gennemføres online eller fysisk, er beskrevet i lærervejledningen, som du kan downloade her. 

Film til undervisningsforløb

12 danskere med vidt forskellige baggrunde fortæller i denne film om deres oplevelser og erfaringer med fremmedsprog. Om hvad sprog har givet dem fagligt og personligt – og hvorfor man ikke skal gå glip af fremmedsprog. I filmen møder dine elever seks studerende, en sprogofficer, en kokkeelev, en udlandskorrespondent, en badmintonspiller, en skuespiller og en politiker og iværksætter.

Til højre på denne side finder du også film målrettet de enkelte sprogfag samt sprogportrætter med danskere, som fortæller om deres oplevelser med at kunne fremmedsprog.

Gå ikke glip-filmene er udarbejdet for NCFF af kommunikationskonsulent Maja Lykketoft og gymnasielærer Mette Brøndum.


Se også denne korte film om, hvorfor du ikke skal gå glip af fremmedsprog: