Fed fransk fredag for gymnasieelever

Tag dine elever med til fed fransk fredag, og hør om de forskellige dialekter i det franske sprog, og hvorfor det er en fest at undervise i sprog.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 29. november 2024,  kl. 10:00 - 12:30

Sted

VIA University College, Campus Aarhus C

Arrangør

Læreruddannelsen, VIA University College

Temaet er "Dialekter i det franske sprog", når VIA University College i Aarhus inviterer gymnasieelever – og deres undervisere – til fed fransk fredag d. 29. november kl. 10.00-12.30.

Adjunkt i fransk Camilla Østergaard Nielsen står sammen med en gruppe af lærerstuderende klar til at møde eleverne med aktiviteter og input om forskellige udtaler og ord, sjove idiomatiske udtryk og kulturelle påvirkninger af sproget – og en snak om, hvorfor det er en fest at undervise i sprog.

NB! Tilmeldingen til arrangementet er lukket, men er du interesseret i at deltage med dine franskelever i lignende aktiviteter i fremtiden på VIA, kan du skrive til Camilla Østergaard Nielsen på camn@via.dk.