Sprogcoaching: Debatarrangement om motivation og læring i sprogundervisningen

Hvad er sprogcoaching og hvordan kan du bruge metoden til at involvere dine elever i deres egen sproglæring på en måde, der motiverer og styrker dem i deres arbejde med sproget?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 19. april 2023,  kl. 15:30 - 17:30

Sted

Studieskolen København, , Borgergade 12, 1300 København K

Arrangør

Studieskolen

Kom til gratis fyraftensdebat om sprogcoaching på Studieskolen i København. Her forklarer le:v:els chefkonsulent og sprogcoach Christoph Schepers, hvorfor han mener, at sprogcoaching giver mening, hvis du vil motivere dine elever. Du kan også møde tre gymnasielærere, som fortæller om deres erfaringer med sprogcoaching i deres klasser.

Læs mere og tilmeld dig debatarrangementet

Håndbog om sprogcoaching på vej

NCFF er i samarbejde med Christoph Schepers og sproglærer Charlotte Villefrance på Allerød Gymnasium også snart klar med en håndbog i sprogcoaching af elever, som udspringer af et projekt, som NCFF har støttet med midler. I projektet afprøvede 27 fremmedsprogslærere fra 10 gymnasiale uddannelsesinstitutioner sprogcoaching-metoden.

Bogen udkommer i vores nye vidensbank ”Viden om fremmedsprog” - som forventes at gå i luften i løbet af marts. Men allerede nu kan du på YouTube finde flere videoer fra håndbogen om sprogcoaching.