Kompetencer i fremmedsprog gør en forskel på jobbet

Argumenter som: ”Hvorfor skal danske børn og unge lære fremmedsprog som f.eks. tysk og fransk, når de alligevel aldrig får brug for dem?” eller ”Alle kan klare sig med engelsk!”, hører man ofte fremført, når debatten fra tid til anden falder på fremmedsprog. Nye undersøgelser foretaget for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) viser imidlertid, at fremmedsprog opleves som et aktiv at kunne i de allerfleste brancher. Beherskelsen af engelsk er nærmest et basalt krav i et eller andet omfang på jobmarkedet i dagens Danmark, men kompetencer i tysk, fransk og andre fremmedsprog gør en forskel. De åbner i høj grad op for nye muligheder og har arbejdsmæssigt flere positive effekter, hvis man spørger medarbejderne.

I tre undersøgelser har ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, netop undersøgt, hvad dét, at man også kan et eller flere fremmedsprog ud over ens faglige hovedkompetence, rent faktisk betyder for ens arbejdsliv og karriere. Hvad giver de sproglige tillægskompetencer af positive gevinster på jobbet? Og det er første gang, at dette er blevet undersøgt ud fra et medarbejderperspektiv i Danmark.

- Indtil nu har vi vidst meget lidt om, hvad fremmedsprogskompetencer betyder for den enkelte, mens vi gennem undersøgelser fra bl.a. Dansk Industri har haft væsentlig mere viden om gevinsterne ved fremmedsprog set fra arbejdsgivernes stol og hvilke sprogkompetencer, virksomhederne efterspørger. Så selvom man ikke kan drage kvantitative konklusioner ud fra de nye NCFF-undersøgelser, så er antallet af respondenter og diversiteten dog så stort, at de kan sandsynliggøre og give os vigtige indsigter om medarbejderes syn på fremmedsprog som tillægskompetence. Og når undersøgelser samtidig viser, at også STEM-uddannede, får brug for fremmedsprog i arbejdslivet, så bidrager de samtidig til at vise, at fremmedsprog har en stor nytteværdi på arbejdsmarkedet, også selvom det er svært at beregne den faktiske gevinst, siger Mette Skovgaard Andersen, leder af NCFF’s afdeling i København.

75 % oplever gevinster på jobbet ved at kunne fremmedsprog

Konklusionerne er entydige på tværs af undersøgelserne, som er foretaget gennem spørgeskemaundersøgelser og uddybende interview blandt medlemmer af tre faglige foreninger for akademikere:

• JA – fagligt fællesskab for alle med en akademisk interesse i natur, miljø og fødevarer
• Den Danske Dyrlægeforening
• Dansk Magisterforening

Respondenterne har i gennemsnit kendskab til tre fremmedsprog, og de bruger de sprog, de har lært, i større eller mindre omfang i deres job og oplever dette som både kompetencegivende og karrierefremmende.

Generelt betragtet bruger de ét fremmedsprog ud over engelsk i deres arbejde. For over 50 % af dem med naturvidenskabelig eller veterinærfaglig baggrund er dette sprog tysk, og lidt under en tredjedel blandt magistrene. 75 % af respondenterne har i gennemsnit på tværs af undersøgelserne angivet, at deres sprogkompetencer har en positiv effekt på jobbet. De giver dem særligt flere interessante arbejdsopgaver og øger deres værdi på arbejdsmarkedet – og det gælder især dem, der kan andre sprog end engelsk. Faktisk oplever ca. halvdelen af dem, som kan tysk og/eller fransk i alle undersøgelserne, at kompetencerne i disse sprog både øger deres værdi på arbejdsmarkedet og medfører, at flere interessante opgaver går deres vej.

Gør en usynlig kompetence mere synlig

Det er også interessant, at respondenterne vurderer, at de generelt er gode til de sprog, de kan, og at en overvægt ønsker at blive endnu bedre eller tilegne sig kompetencer i andre fremmedsprog. Her peger undersøgelserne dog på, at sproglig kompetenceudvikling oftest sker i privat regi og på eget initiativ, da kurser og faglig opkvalificering inden for sprog sjældent indgår i arbejdspladsernes kompetencetilbud.

Ifølge Jytte Lyngvig hænger dette sandsynligvis sammen med, at sprog desværre fortsat er en usynlig kompetence, som der er behov for at få synliggjort:

- Kompetenceudviklingen inden for fremmedsprogsområdet ser desværre ud til at halte bagefter i virksomhederne. Det tror jeg hænger sammen med, at man helt generelt ikke italesætter sprog som værende vigtigt. Og måske også fordi, at det er svært at lave en cost-benefit analyse. Selv i virksomheder, hvor man har engelsk som koncernsprog, er der ikke altid et fokus på sprog og vigtigheden af solide sprogkompetencer for dybdeforståelsen. Så området prioriteres oftest ikke. Men i takt med at medarbejdere bliver mere bevidste om kompetencernes værdi og betydning –  både på det personlige plan og for virksomheden – vil dette også rykke ved kulturen og opfattelsen af sprog i snakken ved kaffemaskinen og ikke mindst til MUS-samtalen, så sprog på denne måde kan blive en naturlig del af kompetence- og karriereplanlægningen på linje med it-kompetencer, siger Jytte Lyngvig.

På baggrund af undersøgelserne om gevinsterne ved fremmedsprog som tillægskompetence ser NCFF også interessante perspektiver i, at en større erkendelse af sprog som betydningsfuld kompetence vil kunne generere en større interesse for, hvad fremmedsprogskompetencer betyder rent økonomisk for det danske samfund. Beregninger, der eksempelvis viser, hvad Danmark henholdsvis mister og vinder på bundlinjen, ved at danskere kan fremmedsprog eller kun kan begå sig på engelsk, vil for alvor kunne flytte noget for fremmedsprogenes rolle og anseelse, ligesom de vil kunne kvalificere og fremme en bredere debat om sprogpolitik. 

- Det er vanskelige beregninger, men når man har kunnet opdyrke en økonomisk disciplin som ’Health Economics’, altså sundhedsøkonomi, der har kunnet bidrage til debatten om sundhedspolitikken og prioriteringerne inden for sundhedsområdet, vil man helt sikkert også kunne opdyrke et nyt felt ’Language Economics’, altså sprogøkonomi. Denne disciplin vil både kunne kvantificere gevinsterne med validerede metoder og gøre det muligt at estimere effekterne af investeringer i sprogkompetencer, slutter Jytte Lyngvig.

Yderligere information

Læs mere og find fællesrapporten – Gevinster ved fremmedsprog som tillægskompetence - Positive effekter for arbejdsliv og karriere set fra et medarbejderperspektiv – samt resultaterne fra de enkelte undersøgelser i særskilte rapporter.
 

Kontakt

Jytte Lyngvig
Ph.d.-studerende
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Københavns Universitet
Mobil: 21 33 66 30
Mail: jyttel@hum.ku.dk

Mette Skovgaard Andersen
Centerleder, NCFF (Øst)
Tlf.: 93 50 91 62
Mail: msandersen@hum.ku.dk