Tilmeldingen til NCFF-konferencen 2023 er åben
Årets konference stiller skarpt på strategisk arbejde med fremmedsprog i skoler og kommuner med fokus på fagdidaktisk opkvalificering af sproglærere. Det er gratis at deltage.
På konferencen samler vi op på erfaringerne fra det 3-årige nationale projekt Fremmedsprog, forandring og forankring med deltagelse af mere end 20 grundskoler i fem kommuner (Ballerup, Bornholm, Kolding, København og Aalborg) i fagene engelsk, fransk og tysk.
Kom og hør om resultaterne fra projektet, og hvad udviklingsarbejdet, nye kompetencer og en ny fagkultur har af betydning for skolen, sprogfagene, lærerne, deres undervisning og ikke mindst for elevernes læring. Der er også oplæg om skoleudvikling og om lærerkognition og fremmedsprogsdidaktik, tre parallelle workshops og en afsluttende paneldebat.
Tid og sted
Torsdag 7. december kl. 9:30 – 16
Københavns Universitet, Søndre Campus