2-dages nordisk konference om mundtlighed/mundtlig kommunikation

NCFF holder sammen med Fremmedspråksenteret i Norge og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier ved Uppsala Universitet en fællesnordisk hybridkonference med temaet mundtlighed/mundtlig kommunikation i fremmedsprogsundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne.

19.02.2021 | Morten Moesgaard Sørensen

Dato tor 28 okt fre 29 okt
Tid 09:00    16:00
Sted København og online

Konferencen finder sted på Københavns Universitet - fysisk for de videregående uddannelser og virtuelt for grundskolen og ungdomsuddannelserne - med workshops og fælles oplæg fra eksperter i de tre lande.

Begge dage vil dele af programmet foregå i to spor målrettet henholdsvis fremmedsprogsundervisere på læreruddannelserne og universitetsuddannelserne og fremmedsprogslærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.  

Sammen med Fremmedspråksenteret og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier, er NCFF ved at finde oplægsholdere og sammensætte programmet.

Konferencen er gratis. Mere information følger, så snart programmet ligger klar. Herefter åbner vi for tilmeldingen.

Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg NCFF på Facebook og LinkedIn, hvor vi også vil bringe nyt om konferencen, når programmet er faldet på plads.  

Konference