Strategisk arbejde med fremmedsprog

Hvorfor skal vi arbejde strategisk - og hvad betyder det?

Strategisk arbejde med fremmedsprog sikrer et stærkt fremmedsprogsfagligt miljø, som igen sikrer:  

  • At eleverne får en endnu bedre fremmedsprogsundervisning, hvor de tydeligt oplever progression og opnår stærke fremmedsprogskompetencer.  
  • Fastholdelse af fremmedsprogslærerne og rekruttering af nye kræfter.  

Det kan derfor være gavnligt at arbejde strategisk lokalt på skolerne og at udarbejde en kommunal eller en regional strategi for området med direkte forbindelse til skolerne. Man behøver dog ikke en egentlig sprogstrategi for at arbejde strategisk. Man kan starte med enkelte indsatser. 

Forankring af indsatserne

Det vigtige er, at indsatserne forankres, idet det er forankringen, der skaber forandringen på den lange bane.

Man kan forankre sine indsatser ved: 

  1. At indsatserne taler sammen med skolens overordnede strategi.
  2. At  man udpeger en tovholder - en resurseperson - til at lede indsatserne, og at man klæder tovholderen fagligt på til opgaven.
  3. At lærerkollegiet og også gerne eleverne føler et medejerskab til indsatserne.
  4. At ledelsen støtter op om det strategiske arbejde og afsætter de nødvendige resurser.
  5. At man løbende sikrer en faglig opdatering af sproglærerne.