Sprog åbner døre til verden omkring os. Vi har brug for viden om sprog og kultur for at kunne forstå og forholde os kritisk til den konstante mængde af information, vi dagligt modtager, og for at kunne reflektere over samfundsbegivenheder og kunne agere hensigtsmæssigt globalt.

Gode engelskkundskaber bringer os langt, og teknologien giver os redskaber, som kan hjælpe os med at kommunikere, men det er ikke tilstrækkeligt. Verden og magtstrukturerne ændrer sig, og en ensidig satsning på ét fremmedsprog kan have vidtrækkende konsekvenser både for den enkelte og for samfundet i form af mistede muligheder og begrænset udsyn. Hvis vi som nation vil have mest mulig indflydelse både politisk og økonomisk, har vi brug for mennesker, som kan begå sig professionelt på de store europæiske sprog: tysk, fransk og spansk, men også på andre sprog - blandt andet de nordiske sprog og kinesisk.

Universiteternes udbud af uddannelser med kurser i fremmedsprog er næsten halveret siden 2005, og optaget til sproguddannelserne både på universiteterne og professionshøjskolerne er generelt faldende. Motivationen for at lære sprog er dalende både blandt grundskole- og gymnasieelever, og stadig færre opnår solide fremmedsprogskompetencer ud over engelsk. Vi befinder os med andre ord på en brændende platform, og det kræver massive indsatser og samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer at vende udviklingen, for personens, institutionens, kommunens – ja, samfundets skyld.