Viceskoleleder og pædagogisk leder Frank Kjøge Stenholt Hansen fortæller i dette interview om skolens prioritering af fremmedsprog. 

Introduktion 

Kan du give en kort introduktion til jeres skole?

Skovvangskolen er en grundskole i Aarhus med 520 almenklasse- og 75 specialklasseelever. Eleverne i skoledistriktet kommer fra en meget bred blandet baggrund kulturelt, sprogligt og socio-økonomisk.

Skolen har en meget ambitiøs strategi for det sproglige område, hvilket kommer til udtryk ved, at der bl.a. arbejdes med tidlig introduktion til fransk og tysk i 3-4. klasse, særlige talenthold i fransk og tysk for de ældste elever samt muligheden for at vælge spansk som tredje fremmedsprog. 

Baggrund og motivation 

Hvad var jeres primære motivation for at arbejde strategisk med fremmedsprogsundervisning?

Sprogfagene har i en længere periode stået i skyggen af bl.a. naturfagene, der har fået massiv opmærksomhed i samfundet såvel som lokalt på skolen.

Vi ønskede som skole at ændre på dette, da vi oplever, at vores elever vokser op i en verden, der bliver mere og mere usikker. Vi tror på, at et svar på den usikkerhed er, at vores elever oplever, at der rundt i verden sidder andre unge med præcis de samme drømme, bekymringer og ønsker for fremtiden. For os er det at arbejde målrettet med den internationale dimension og derigennem sprogene en nøglekompetence at give vores elever i forhold til at kunne navigere i denne verden.

En anden motivation er, at vi ønskede at skabe et miljø for vores undervisere, hvor de faglige fællesskaber og relationer i forhold til sprogfagene fik en større plads, da vi herigennem tænker, at eleverne vil kunne komme til at opleve en endnu mere motiverende undervisning i fremmedsprogene.

Så I stod altså overfor nogle udfordringer, før I iværksatte jeres strategi?

De to motivationer udsprang af, at vi oplevede følgende udfordringer:

• Eleverne gav udtryk for, at de oplevede særligt 2. fremmedsprog som en svær ting.
• Der manglede tilbud til de elever, der gerne ville gøre en ekstra indsats i sprogfagene.
• Vi var samtidig udfordret i forhold til ansættelse af nye lærere i særligt tysk og fransk.

Strategi og implementering 

Kan du kort beskrive hovedpunkter i jeres fremmedsprogsstrategi eller jeres indsats? Hvordan udviklede I den og hvilke tiltag har I implementeret for at styrke og forbedre skolens fremmedsprogsundervisning? 

Vi har arbejdet med at skabe indsatser, der kan være med til at inspirerer andre skoler, og som vi selv bruger aktivt i vores strategiske arbejde med fremmedsprog. Der er udarbejdet indsatser på tre pædagogiske og økonomiske niveauer. De tre niveauer af indsatser er alle repræsenteret i vores sprogstrategi. 

Resultater og erfaringer

Hvilke resultater har I opnået indtil nu?

Den største succes i arbejdet med vores lokale sprogstrategi er, at vi har fået bundet sproglærerne sammen i nogle fagprofessionelle fællesskaber, der involverer både konkret udvikling af undervisning såvel som det sammen at skabe sproglige oplevelser ud af det faste klasserum. Den lokale sprogstrategi har samtidig været med til at understøtte, at flere sproglærere har fået kontaktflader ud over grundskolen, hvilket igen har været med til at udvikle de sproglige miljøer.

Det har gjort, at sproglærernes undervisning i dagligdagen såvel som ved særlige happenings understøtter, at eleverne i endnu højere grad trives og motiveres af undervisningen i fremmedsprogene.

Anbefalinger og råd 

Hvilke råd vil du give til andre skoler, der ønsker at arbejde strategisk med fremmedsprogsundervisning? Og kan du anbefale specifikke ressourcer og værktøjer, som andre kan bruge?

Vi har brugt dette værktøj, der er udviklet af Det Nationale Naturfagscenter ASTRA til at afdække kulturen blandt fremmedsprogslærerne på Skovvangskolen. Værktøjet er udviklet til naturfag, men kan lige så vel bruges til fremmedsprogene.

Det er derudover vigtigt, at skolens ledelse involverer sig selv i arbejdet med sprogfagene selvom, at ledelsen måske ikke har folk med en sproglig baggrund. Ledelsen involverer sig i forhold til at understøtte processerne, men overlader samtidiginitiativet til sproglærerne. Sproglærerne skal opleve, at når de kommer med forslag og ideer, så vinder det hurtig indpas hos ledelsen, der så er meddesignende, når ideerne skal udmøntes.

Derudover er det vigtigt at se sproglærerne og deres fag både hver for sig, men også som en samlet gruppe – et sprogteam, der kan understøtte, bidrage og udfordre hinanden fagligt.