Sprogstrategisk arbejde på AABC – hhx-gymnasiet i Aarhus

Fremmedsprog på gymnasiet er udfordret af vigende interesse på samme vis som i grundskolen og på videregående uddannelser. Det kalder på en koordineret og prioriteret indsats at styrke elevers interesse i og valg af fremmedsprog, og dette kan med held samles i en lokal sprogstrategi for skolen, som dels dokumenterer statistik og eksisterende indsatser på området, dels skitserer en række forslag, som ledelsen og bestyrelsen kan bruge som inspiration til nye tiltag. Denne artikel beskriver AABC hhx-gymnasiets sprogstrategiske arbejde, der tog sin begyndelse med et NCFF-støttet projekt i 2019. 

Af Claus Zedlitz, lektor og fremmedsprogskoordinator

Om AABC hhx-gymnasiet

AABC – hhx-gymnasiet er det største gymnasium i Aarhus med to store afdelinger i Risskov og Viby og med et stigende elevtal gennem en årrække. De to afdelinger startede i alt 30 nye klasser i 2024, og skolen har et samlet elevtal på 2000+ elever. Hhx-profilen har en tydelig international toning i formålsparagraffen, og fremmedsprog fremhæves som en integreret del af elevernes studiekompetence[1] i samarbejde med de økonomiske fag. Hhx har som den eneste gymnasiale uddannelse engelsk A som obligatorisk niveau, og eleverne opnår således ofte høje fremmedsproglige færdigheder på AA-niveau (engelsk-spansk/fransk) eller AB-niveau (engelsk-tysk).

Lærergruppen er forholdsvis heterogen og spænder over universitetsuddannede undervisere, der har erhvervserfaring inden for fremmedsprog samt magistre med kandidateksamen i et eller flere fremmedsprog. En række af skolens sproglærere bidrager desuden til udvikling inden for fremmedsprogsdidaktik i deres funktion som lærebogsforfattere, deltagelse i opgavekommissioner og som beskikkede tilsynsførende i det gymnasiale pædagogikum. Som følge af de to afdelingers størrelse er der et veludbygget faggruppesamarbejde med en høj grad af videndeling og løbende intern efteruddannelse. Samtidigt har sprogfaggrupperne fået en række nye kolleger, der via gymnasiepædagogikum har opnået fagdidaktisk viden om fremmedsprog, der er med til at kvalificere faggruppernes udvikling og praksis.

Eleverne opnår pæne resultater, når man sammenligner i forhold til det nationale gennemsnit for skriftlige og mundtlige årskarakterer og eksamensresultater i fremmedsprog. En del af årsagen til dette kan sikkert findes i skolens placering i en universitetsby, hvor forældrenes uddannelsesniveau spiller ind, men trods dette klarer eleverne sig generelt godt i forhold til de socioøkonomiske referencer[2].

Baggrund og motivation 

Skolen er vokset markant de senere år, men har ikke desto mindre set vigende interesse for at tilvælge sprogfag /deltage i sproglige aktiviteter. Gymnasiereformen i 2017 betød desuden et stop for den praksis, der tidligere havde været med at binde sprogfag som spansk A ind i en studieretning, hvilket betød et drastisk fald i antallet af elever med spansk A. AABC udbød igennem flere år den supersproglige studieretning med tre fremmedsprog, men opnåede ikke tilstrækkelig interesse til, at den kom op at stå. Samtidigt oplevede vi faldende interesse for vores globale studieretninger med undervisning i udvalgte økonomifag på engelsk og rejser til asien, og skolen stod således på et sted i 2019, hvor vi på trods af målrettede indsatser ikke nåede i mål med vores ønske om at booste elevernes motivation for at vælge fremmedsprog til.

Skolen besluttede på denne baggrund at søge midler hos NCFF til at udarbejde en sprogstrategi for skolen, som på kort og lang sigt skulle forsøge at vende udviklingen. Vi ønskede indsigt i elevernes mindset, og vi formulerede et bærende princip om, at hvis eleverne fravalgte sprog, skulle de gøre det på et informeret grundlag. Med andre ord skulle vi skrue kraftigt op for vores information om sprog.
På samme tid skærpede vi vores fokus på, at vores elever både gør karriere i sprog (sprogstudier) vs. karriere med sprog (sprog som tillægskompetence) i en anerkendelse af, at mange af vores elever vælger økonomifag i deres videre studier. Kunne vi ikke få dem til at vælge sprog, kunne vi gøre vores til, at de opnåede høje sprogkundskaber i deres videre karriere.

Udvikling af strategi og implementering 

Efter en bevilling fra NCFF, startede vi projektet ”Karrierelæring og sprogstrategi på AABC” i efteråret 2019 med i alt 8 deltagende lærere på tværs af de to afdelinger.

Projektet bestod af tre overordnede aspekter. Dels var det nødvendigt at afdække og dokumentere skolens sproglige indsatser og resultater i en slags status for sprogområdet. Herefter forsøgte vi at identificere, hvilke udfordringer der stod i vejen for at udvikle elevernes forståelse for og tilvalg af fremmedsprog.

Disse udfordringer kunne yderligere kategoriseres som strukturelle eller som kulturelle (herunder elevers opfattelse af fremmedsprog). Endelig ønskede vi at oprette et idekatalog med en række anbefalinger, som gymnasieledelsen kunne lade sig inspirere af og plukke fra, alt efter aktuelt økonomisk råderum og skolens prioritet af indsatsområder. 

Samtidigt definerede vi en række mål, der i vores optik ville være med til at bane vejen for en styrket indsats på fremmedsprogsområdet (figur 1, screenshot fra rapporten): 
 

Figur 2 herunder viser rapportens indholdsfortegnelse med yderligere detaljering af underpunkter i de tidligere nævnte kategorier, her gengivet i afsnit 1 og 3, samt ikke mindst bilag 2 med skitsering af anbefalinger i et idekatalog (figur 3).

Resultater og erfaringer 

AABCs gymnasieledelse har vist stor velvilje til at implementere en række af de anbefalede indsatser, og der blev straks allokeret timer til oprettelse af en funktion som fremmedsprogskoordinator på begge afdelinger.

Og så kom covid 19… og vendte op og ned på alt skolearbejde, sprogrejser og ikke mindst økonomiske prioriteringer fra uddannelsesstedernes side. Efterfølgende har det været en udfordring at opnå særskilt prioritering i skolens strategiske indsatsområder, der i meget høj grad har fokuseret på elevtrivsel og på det seneste også generativ AI.

Ikke desto mindre er det de seneste to år lykkes de to fremmedsprogskoordinatorer at afholde strukturerede møder med faggruppeledere løbende, der er udarbejdet årshjul for sproglige aktiviteter, der er oprettet et sprogsite til eleverne, hvor de informeres om muligheder og tilbud inden for fremmedsprog (fx sprogrejser og sprogcertifikater), og om karriereveje med sprog. Der afholdes løbende interne fagdidaktiske kurser i fremmedsprog og skolen forsøger at deltage i sprogaktiviteter via NCFF (fremmedsprogsambassadører, konkurrencer) mv.

Sprog profileres nu også særskilt i vores Åben Hus-arrangementer, og der er pt. pågående arbejde med at skabe en ny studieretning med væsentlige fremmedsproglige elementer. Dette hænger sammen med vores forgæves forsøg på at oprette en supersproglig studieretning (tre sprog på A-niv.), koblet med en (post-covid?) tendens til, at eleverne fravælger de globale studieretninger, som for første gang i en årrække ikke blev oprettet i skoleåret 2023-24 på nogen af afdelingerne.

Der er åbenlyst behov for en gentænkning af fremmedsprogsindsatsen på skolen. Derfor arbejder vi pt. på en revidering af sprogstrategien i en 2024-udgave, som præsenteres for ledelsen i september 2024.

Anbefalinger og råd 

Udarbejdelsen af en fremmedsprogsstrategi er et godt og nødvendigt udgangspunkt for at arbejde med at understøtte sprogindsatser på et gymnasium.

Der er god støtte at hente ved henvendelse til NCFF for inspiration til, hvordan man kan starte dialogen med den lokale ledelse, og for kontakt til andre skoler, der har gjort sig erfaringer på området. Det er nødvendigt at prioritere dette arbejde økonomisk og praktisk ved at nedsætte et kommissorium for en sprogkoordinatorfunktioner, således at der afsættes timer til dels at kortlægge nuværende indsatser og udfordringer, dels formulere målsætninger (kort og lang sigt), og dels at producere et idekatalog med forslag til indsatser på fremmedsprogsområdet.