Uddannelse

Behov for mere viden og for nyt syn på fremmedsprogene, bitte!

Undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren er 29. april kaldt i samråd i Børne og Undervisningsudvalget, hvor fremmedsprogene er til debat. Og selvom NCFF ikke er kaldt i samråd, så er centret del af den nuværende nationale sprogstrategi og sat i verden for at kaste et samlet blik på fremmedsprog i hele uddannelsessystemet. Derfor vil centerledere Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard tillade sig at komme med et par betragtninger her forud for samrådet.

Af Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen

Selvom vi i NCFF naturligvis glæder os over det politiske fokus, som fremmedsprogene har netop nu, så oplever man desværre i den aktuelle debat om tysk flere mere eller mindre halvbagte forslag til løsninger i hver sin ende: fra nedlæg tysk til gør tysk obligatorisk. Men det rammer efter NCFF’s viden forbi målskiven, hvis det, vi ønsker, er nytænkning og et nybrud for fremmedsprog i Danmark. I årevis har man fokuseret på engelsk i uddannelsessystemet med den konsekvens, at vi nu har en nation af borgere, der næsten alle kan engelsk på et eller andet niveau, men som samtidig har fået den opfattelse, at det også er nok. Mon ikke et massivt tyskfokus kunne lide samme skæbne?

Et ambivalent forhold til sprog

Her er vi ved ondets rod: Danskernes generelle absurd ambivalente forhold til (fremmed)sprog. Og med danskernes også politikernes. På den ene side mener de fleste, at det er væsentligt at kunne forstå noget dansk for at kunne leve og agere i længere tid i Danmark, men det gælder bare ikke for os selv: når vi er ude i verden, kan vi klare os med engelsk! Sådan er verden ikke. Vi har brug for at indse, at det er en gave for den enkelte, for virksomheden og for samfundet generelt at mange kan flere sprog. Det åbner – som så mange har peget på tidligere – døre til viden, (selv)indsigt, interkulturel forståelse, handel, diplomati, innovation og meget mere. Undersøgelser (dog ikke repræsentative) fra NCFF viser faktisk, at folk bruger de sprog, de har lært, i større eller mindre omfang i deres jobs og oplever dette som kompetencegivende og karrierefremmende.

Alting er sprogligt kodet. Sproget er vores adgang til verden, uanset hvor i verden vi bor. Derfor kan vi ikke gøre os gældende, hverken handelsmæssigt, politisk, videnskabeligt eller i internationalt samarbejde, hvis vi ikke vi behersker andet end dansk (og engelsk). Vi har set det i Coronahåndteringen et utal af gange. Forestil jer, at vi i denne tid kun havde haft adgang til engelsksprogede kilder! Vi havde ikke kunnet skaffe os førstehåndsviden om situationen i Wuhan, Delhi, Bergamo eller Frankfurt, for slet ikke at tale om forskningsviden om Coronaens mange krinkelkroge. Vi så det også i vores egen håndtering, hvor vi dumsmart – for nu at bruge et af Dronning Margrethes udtryk – mente, at al Coronakommunikation skulle foregå på dansk, fordi det skal man da kunne forstå, når man bor i Danmark. Vi ser det i mærkværdige udtryk som ”tosprogede børn”, der brændemærker en særlig kategori af børn i stedet for at se deres fremmedsprogskompetencer som en resurse. Men det er de, og skal vi gøre noget for fremmedsprog, så skal vi have gjort op med dette og skaffet os mere viden.

Sammen styrker vi sprog

Det kræver en samlet indsats og en værktøjskasse med lidt flere værktøjer i og mere end NCFF’s 100 mio. kr. og derudover tålmodighed og tid. NCFF har sat mange skibe i søen, og det vil vi fortsætte med at gøre. Fakta er imidlertid, at vi p.t. mangler mere præcis viden om fx:

  • Hvorfor unge fravælger sprog, og om det overhovedet er de samme årsager op gennem uddannelsessystemet.
  • Hvilken rolle betyder fremmedsprogskompetencer – også på bundlinjen, hvis vi fx ikke kan begå os i andre sprog end dansk og engelsk, altså ’language economics’, der viser, hvad vi mister og vinder økonomisk ved at kunne fremmedsprog. Det vil sikkert også kunne kvalificere debatten.
  • Hvordan man bedst griber fremmedsprogsundervisningen an på de forskellige niveauer, sådan at de unge lærer det, vi gerne vil have dem til at lære.

Sidstnævnte støttes i høj grad gennem NCFF’s projektpulje, men vi må afslutningsvis også pointere, at alle ansvarlige – hvilket her betyder fremmedsprogsmiljøerne selv (inkl. NCFF), erhvervslivet og politikerne – er nødt til grundlæggende at være med til at diskutere og forholde sig til, hvad vi vil med fremmedsprog (og ikke kun tysk) i Danmark anno 2030 og hvordan vi sikrer den nødvendige viden, der kan hjælpe os med at finde vejen derhen. Ingen kan alene svare på dette. Men en skærpet fremmedsprogsstrategi – ikke en ny – der inddrager alle interessenter, den forhåndenværende foreløbige viden og har flere klarere indsatser (f.eks. som i Naturfagsstrategien) vil kunne bringe os et godt stykke vej videre.

Vi er klar i NCFF, ligesom vi også håber på, at politikerne vil kaste et blik på de strukturelle udfordringer, der presser fremmedsprogene på flere niveauer i uddannelsessystemet.

Samrådet i Børne- og Undervisningsudvalget foregår torsdag 29. april kl. 10:15-11:15 og kan ses på Folketingets hjemmeside.