Eleverne vil faktisk gerne lære fremmedsprog, men…

Ifølge de bestemmende dokumenter skal eleverne undervises ud fra et kommunikativt sprogsyn og et funktionelt grammatiksyn, men eleverne oplever noget andet. Det, eleverne gerne vil opnå med sprogene, er at kommunikere med andre, at lære andre folk at kende og at forstå dem – og det, de oplever i sprogfagene i skolen og på gymnasiet, er at læsning af tekster, skriftlighed og især grammatik fylder meget i fremmedsprogsundervisningen. Så meget, at sidstnævnte af eleverne næsten opleves som lig med grammatik og korrekthed. Men det, de unge vil med fremmedsprog, er andet end at være korrekte, så derfor står mange desværre ofte af. I elevernes perspektiv er der således en markant forskel mellem ”sprog i virkeligheden” og ”sprog i skolen”. Dermed går både de og Danmark glip af alt det vigtige, fremmedsprogskompetencer åbner for.

I undersøgelsen Elevperspektiver på fremmedsprog fra grundskole til gymnasium – En motivations- og barriereanalyse har NCFF interviewet ca. 1.000 grundskole- og gymnasieelever på tværs af trin og årgange. I undersøgelsen taler eleverne rigtig meget om grammatik i fremmedsprogsfagene tysk og fransk, dog i mindre grad når det drejer sig om spansk og engelsk. De finder det store fokus på grammatik – som mange samtidig som nævnt næsten oplever som kernen i sprogundervisningen – kedeligt, langtrukkent og demotiverende, ligesom det ifølge dem bidrager til et unødigt fokus på fejl i timerne. De savner variation i undervisningen og konstruktiv feedback. Eleverne i grundskolen efterlyser mere mundtlighed og mere leg og bevægelse i undervisningen. Eleverne i gymnasiet efterlyser i høj grad også mere mundtlighed og mere (oplevet) autentisk relevant sprogbrug.

Den gode nyhed

- At eleverne vælger sprogfagene fra, har vi kunnet se i en årrække op gennem uddannelsessystemet. Og vi skal huske på, at mange steder i landet har eleverne faktisk ikke et valg, når det gælder 2. fremmedsprog i grundskolen, da tysk skal udbydes, og fransk kan udbydes. Vores undersøgelse viser, at eleverne som udgangspunkt faktisk gerne vil lære sprogene og kan se en relevans i at kunne kommunikere. Det er en virkelig god nyhed, som giver muligheder for at kunne sætte målrettet ind, styrke deres motivation og sproglæring og vise dem værdien af at kunne andre fremmedsprog ud over engelsk, som eleverne alt andet lige slet ikke stiller spørgsmålstegn ved, siger centerleder i NCFF, Hanne Wacher Kjærgaard.

Og det er netop det at tale fremmedsprog, at kunne kommunikere med andre og få større forståelse for dem, som optager eleverne. Værdien af fremmedsprog ligger i elevernes øjne især i, at sprog er et kommunikationsmiddel, som kan bruges til at tale med folk fra andre lande. Måske fordi de oplever, at det er svært at nå dertil med de andre fremmedsprog i undervisningen, og fordi de møder engelsk overalt, hælder de til at mene, at engelsk opfylder dette behov, da "alle i verden jo kan engelsk". Derfor ender de øvrige fremmedsprog med primært at blive opfattet som skolefag. Sammenholdt med den manglende eksponering for sprog som fransk, spansk og tysk uden for skolen i elevernes hverdag, betyder det, at eleverne har svært ved at se, hvad de egentlig skal bruge de andre fremmedsprog til. Analysen viser også, at eleverne samtidig tror, at målet med undervisningen er, at de skal blive flydende, eller i hvert fald lige så gode, som de selv oplever, at de er til engelsk, hvilket opleves som en næsten uoverstigelig opgave i de andre sprog.

Data viser også tydeligt, at eleverne primært ser fremmedsprogsfagene som færdighedsfag. Med undtagelse af engelsk fylder elevernes betragtninger om indhold ikke meget i undersøgelsen. Da eleverne i stort omfang oplever, at de ikke opnår nogen synderlig stor mundtlig færdighed, fordi skriftlighed og grammatik fylder så meget, får de lidt forenklet sagt måske heller ikke adgang til at opleve sprogfagene som videns-, kundskabs- og kulturfag – hvorfor de går glip af fremmedsprogsfagenes raison d’être, altså evnen til at kunne se verden med andres øjne og forstå verden på andres betingelser.

Behov for praksisændring og metakommunikation om sprogtilegnelse

Den store afstand mellem det, eleverne gerne vil, og det, de oplever i sprogundervisningen, peger på, at målsætningen om et kommunikativt sprog- og sprogtilegnelsessyn og et funktionelt grammatiksyn i fremmedsprogsfagene i såvel grundskolen som gymnasiet ikke helt har vundet indpas alle steder.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der foregår masser af god fremmedsprogsundervisning på skolerne på begge uddannelsesniveauer, men data peger alligevel på, at eleverne i vid udstrækning oplever en sprog- og grammatikundervisning, der er mere præget af en strukturalistisk tilgang. Det kalder på en praksisændring i sprogundervisningen, der kun er mulig, hvis lærerne får mulighed for efter- og videreuddannelse: Der er sket meget inden for viden om sprogtilegnelse de sidste 10-20 år, og man kan ikke klandre lærerne for ikke at gøre noget, de ikke er uddannet til. Men det er værd at se på, hvordan man kan gøre det lettere for lærerne til at gennemføre den foreskrevne undervisning. Det er i parentes bemærket også værd at se på, i hvor høj grad eksamensopgaverne matcher det officielle sprog- og grammatiksyn. Endelig kalder elevernes kognitioner om fremmedsprogsundervisningen også på metakommunikation i undervisningen om det at lære sprog, og at sætte realistiske mål for elevernes sproglæring og progression, så de oplever, at undervisningen og indholdet giver mening. Det skylder vi dem. Og de er temmelig skarpe i deres betragtninger og har som udgangspunkt ikke modstand mod sprog. Det er – trods den lidt nedslående undersøgelse – den gode nyhed for fremmedsprogsområdet, for Danmark og det kommende danske fremmedsprogsberedskab, siger Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF.

Læs rapporten

NCFF-rapporten Elevperspektiver på fremmedsprog fra grundskole til gymnasium – En motivations- og barriereanalyse er tilgængelig i NCFF’s vidensbank. Den dykker ned i:

• Hvad siger eleverne om fremmedsprog?
• Hvad siger eleverne om valg og valgmuligheder?
• Hvad siger eleverne om at lære sprog? Læringsmiljø og sproglæringsproces
• Hvad siger eleverne om undervisningen?
  • Indhold
  • Variation
  • Mundtlighed
  • Skriftlighed
  • Grammatik
  • Eksamen og karakterer

Find rapporten
Find pixi-udgave 

Kontakt