Test elevernes kendskab til eller tilegnelse af ord

© Derdiedas.dk (2020) og Elsebeth Bechmann

Den ugentlige eller månedlige test af en udvalgt ordliste

Her beskriver jeg, hvordan du kan teste elevernes kendskab eller tilegnelse af de ord, som klassen har fokuseret på eller skal fokusere på i forbindelse med et emne, en tekst eller en film. 

Det er oplagt at have en liste af ord, som man forventer, at eleverne tilegner sig, og ud fra denne liste lave en test. Du kan vælge at lave en papirudgave eller anvende et af de programmer, du bruger i forvejen (google docs/google classroom, lectio, quizlet, kahoot, quia, easy LMS, fyrebox, quizmaker etc).

Følgende spørgsmål kan du stille dig selv, mens du laver testen:

Hvad er formålet med testen?

  • Hvad skal du som lærer bruge testens resultat til?
  • Skal eleven bruge testens resultat til noget?
  • Hvad ønsker du/I at få ud af testen?

Hvis du kan svare på disse spørgsmål og dermed definere testens formål, er der meget, der giver sig selv i udviklingen af testen. 

Formålet er dit pejlemærke i hele processen.

Kan du bruge testens resultat til det, du gerne ville? Hvis ja, er din test velegnet.

I mødet med en ny tekst eller et nyt emne kan formålet med en test være at undersøge, hvor mange emnerelaterede ord eleven allerede kender (måling af præ-viden)? Det kan være en god fornemmelse for både elev og lærer at vide, at man allerede kender mange nyttige ord, og det kan lette den efterfølgende læsning.

Et andet meget almindeligt formål er at teste elevens tilegnelse af centrale emneord efter et forløb (opnåelse af læring). Her kan du overveje, om deres kendskab til disse ord skal testes både før og efter forløbet.

Det er motiverende, hvis man kan se fremskridt.

Dernæst bør du overveje, om formålet også er at øge elevens bevidsthed om disse ords vigtighed? I så fald bør du dele resultatet af både før- og eftertesten med eleven. Skal du blot bruge oplysning til planlægning af det næste forløb eller til karaktergivning, er det knap så vigtig med videndeling, men de fleste elever vil gerne kende resultatet for at kunne forbedre sig til næste gang. 

Testning bør altid opfattes som undervisning.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg altid vil dele resultaterne med eleverne, for det er vigtigt, at testning også opfattes som undervisning. Ellers mister det sin legitimitet, og eleverne vil med rette føle, at der ikke skal bruges tid på alt den testning.

Af samme grund bør eleverne naturligvis også møde testordene i ”den virkelige verden”. Det kan være som en del af de mundtlige og skriftlige opgaver, som bruges i forbindelse med den pågældende film eller tekst.

Hvilke ord?

I den ugentlige eller månedlige testning af emnebaserede ord vil det være mest naturligt at teste substantiver, verber og adjektiver.

Jeg vil dog også anbefale at teste funktionsord som præpositioner, adverbier og pronominer fra tid til anden. De udgør en stor del af ordforrådet i top500, så vi gør eleverne en tjeneste ved at gøre dem trygge ved disse ord.

Kollokationer/ordforbindelser har også sin berettigelse. Megen forskning viser, at eleverne bygger en del af deres ordforråd op omkring sammensætninger af ord, omkring ordforbindelser. I et emne om Sport kunne det være ”Fußball spielen”, ”ein Tor schießen”, ”ein Spiel gewinnen” osv. Er du nogle gange i tvivl om, hvilke kollokationer man bruger mest på tysk, kan jeg anbefale dig hjemmesiden wortschatz.uni-leipzig.de.

Eleverne lærer de ord, vi tester, så vælg altid de vigtige og nyttige ord.
De skal kunne bruges til noget i den næste tekst, de læser, eller i den næste dialog, de deltager i.

Hvordan fortolker jeg resultatet?

Eleverne vil nok altid gå efter 100 %, men fortæl dem, at det også er rigtigt godt at klare 80 % af ordene i en ordforrådstest. Med 80 % vil mange testudviklere mene, at man har bestået testen, men det gælder naturligvis, at testen rummer en vis mængde ord (efter min mening mindst 25).

Vær også opmærksom på testens sværhedsgrad, når du fortolker resultatet.

En ”meaning recognition”-test, hvor eleven skal finde ordets betydning blandt flere muligheder, vil altid give en bedre score end en ”form recall”-test, hvor eleven selv skal huske og skrive ordet. ”Form recall” er med andre ord en sværere testform.

Begge tests er gode tests, men de tester forskellige lag af kendskab til ordet og vil give forskellige resultater. Det er vigtigt, at eleven ved, at det er naturligt med et dårligere resultat på en ”form recall”-test end på en ”meaning recognition”-test.

En lettere ”recall”-test er den omvendte udgave, også kaldet ”meaning recall”, hvor man giver det tyske ord, og så beder om en dansk oversættelse, men stadigvæk er ”recall” sværere end ”recognition”. Testteknisk er ”recall” besværligt, fordi eleven er nødt til at kunne stave ordet korrekt (og skrive tydeligt), og det er sværere at lade et quizprogram rette testen. Er ”recognition” godt nok, hvis man vil undersøge, om eleverne kan genkende og forstå ordene i en tysk tekst? Ja, meget tyder på, at det er godt nok. Læs evt. mere på  https://www.derdiedas.dk/ordforraadstests/

Eksempel på "Meaning recognition"Eksempel på "form recall"Eksempel på "meaning recall"

Jahr___

Kind___

Weg___

Spiel___

Stadt___

Welt___

Wort___

Wert___

a) By

b) Verden

c) År

d) Værdi

Oversæt ordet "by" til tysk

--------------------

Oversæt ordet "Stadt" til dansk

------------------

 

Receptivt eller produktivt?

Vil du teste det receptive ordforråd, hvilket er det nemmeste, fordi det fx kan gøres i en simpel multiple-choice-test eller i en oversættelsestest?

Eller vil du teste deres produktive ordforråd, dvs. undersøge, hvor mange ord eleverne kan bruge i skrift eller tale?

Jeg har ingen forskningsmæssige erfaringer med at teste et produktivt ordforråd, men hvis man har arbejdet med en ordliste, kan man jo altid vurdere (i 2 minutters tale eller i en skriftlig aflevering), om de pågældende ord er blevet anvendt korrekt og også gerne på en varieret måde. Det kan eleverne også selv gøre ved at sidde parvist eller i grupper med en række ord, som de skal krydse af, hvis de andre elever, der holder oplæg eller deltager i en samtale, bruger disse ord.

Hvilke kompetencer?

Vil du teste:

  • Elevernes kendskab til ordet, så de kan genkende det og forstå det i en tekst?
  • Elevernes kendskab til ordet, så de kan genkende og forstå det i en talt situation (samtale, lydklip eller film)
  • Elevernes evne til at bruge ordet mundtligt, med fokus på rigtig udtale?
  • Elevernes evne til at bruge ordet mundtligt, med fokus på krav om flydende tale?
  • Elevernes evne til at bruge ordet skriftligt med fokus på rigtig stavning?
  • Elevernes evne til at bruge ordet skriftligt med fokus på rigtige ordforbindelser?
  • Elevernes kendskab til ordets bøjningsformer samt substantivers køn?
  • Elevernes kendskab til typiske kollokationer, som ordet indgår i?
  • ?

Det vigtigste er, at du vælger én ting.

Én test bør kun teste én kompetence.

Ellers kan resultatet blive mudret.

Hvilket format?

Overordnet skal man overveje, om det skal være på papir eller digitalt.

Fordelen ved papirtest er at man kan udelukke eller styre brugen af hjælpemidler. Ulempen er, at det tager tid at rette.

Fordelen ved digital test er, at det ligner elevens virkelighed og at man ikke skal rette dem selv. Eleven kan dermed tage testen igen og igen for at træne, uden at læreren behøver at være indblandet.

Digitale testprogrammer er fx easy LMS, fyrebox og quizmaker eller dem, du i forvejen bruger i fx lectio eller google docs/classroom.

Hvis det skal være mindre formelt (og mere sjovt), så brug fx quia, quizlet eller kahoot.

  • Multiple-choice med dansk
  • Multiple-choice med tyske synonymer
  • Multiple-choice med kontekst
  • Oversættelse tysk – dansk
  • Oversættelse dansk – tysk
  • Parvis kontrol af ordene på en ordliste
  • Kryds-og-tværs med danske ord eller med billeder
  • Dicto-gloss af oplæst tekst.
  • Optælling af, hvor mange testord der anvendes produktivt i mundtlige oplæg eller en skriftlig aflevering

God fornøjelse!

Og husk, at der er mange elever, der elsker den gode konkurrence. Udnyt det til at få udvidet deres ordforråd betragteligt.