Som skole kan man med fordel udpege en resurseperson blandt sproglærerne, der fungerer som tovholder for sprogteamet og læringsfællesskaberne, og som sammen med ledelsen driver kompetenceudviklingen og andre tiltag relateret til sprogundervisningen.
Det er en god idé, at ikke alene resursepersonen, men også resten af skolens fremmedsprogslærere, får mulighed for at modtage fremmedsprogsdidaktisk opkvalificering. Fælles kompetenceudvikling giver et fælles sprog i sprogteamet og bevirker samtidig, at resursepersonen ikke står helt alene med sin viden og med det fulde ansvar for at løfte den nye viden ind i organisationen. Alle i sprogteamet kan byde ind.
Ny viden i sprogteamet kan fx formidles via:
Det vigtigste er, at lærerne har mulighed for i fællesskab at diskutere og arbejde med de nye faglige og didaktiske input. Et læringsfællesskab giver en god ramme for at arbejde systematisk med dette.
NCFF har i projektet "Fremmedsprog, forandring og forankring" på tværs af fem kommuner udviklet og afprøvet en model for strategisk kompetenceudvikling i grundskolen.
I modellen indgår der en række aktiviteter og forskellige aktører, som spiller sammen og understøtter hinanden. I projektet fik alle lærere desuden nogle kortere kursusforløb i de samme didaktiske temaer som på sprogfagsvejlederuddannelsen, så alle har et fælles didaktisk sprog.
Læs mere om projektet og om kompetenceudvikling af lærere og læringsfællesskaber