Forskere, praktikere og beslutningstagere: Tal med hinanden

Interview med Sonja Barfod, tysklærer på Nørre Gymnasium

Sonja Barfod underviser i tysk på Nørre Gymnasium og har tidligere undervist og forsket i tysk på RUC. Hun drømmer om at få vendt holdningen til sprog og håber, Det Nationale Center for Fremmedsprog kan bidrage til at samle og styrke alle aktører. Det er på høje tid, for fødekæden er ved at knække, mener hun.

Hvilke tanker har du gjort dig om den nationale sprogstrategi?

”Det er dejligt, at vi har fået en sprogstrategi, men det bliver en kæmpe opgave at få noget godt ud af den. 100 millioner er ikke meget, og jeg kan godt frygte, at man efter de fem år er nødt til at konkludere, at vi ikke kom i mål. På seminarierne er der næsten ikke flere, der læser tysk. Optaget på universiteterne er halveret, og fødekæden er ved at knække - så det brænder på. Set i det perspektiv kunne jeg godt ønske mig en strategi, der var mere politisk forpligtende. Det har jo eksempelvis ingen konsekvenser, hvis en kommune vælger ikke at lave en sprogstrategi. Når det er sagt, så fornemmer jeg på den anden siden, at noget har rykket sig på ganske kort tid. Sprogcentret har faktisk formået at sætte gang i dialogen.”  

Hvad er den største udfordring som tysklærer i gymnasiet i dag?

”Et af problemerne er, at der kan være op til 34 elever i en sprogklasse, og det gør det altså svært at gennemføre en kvalificeret undervisning, selvom man er stærk i differentieret undervisning. Jeg har lige set et forslag fra en række rektorer, der vil reducere præsensundervisning og arbejde med e-læringslinjer for at spare penge, og det er ikke godt for sprogene. Hvis vi mener noget med en sprogstrategi, skal vi prioritere sprogklasser med færre elever og afsætte midler til det, for det er hårdt arbejde at lære sprog. Vi skal turde finde ud af, hvor skoen trykker, og ikke tro, at underviserne kan redde den synkende skude ved at få nye idéer, differentiere endnu mere og bruge nye værktøjer.

Motivation er også et problem. Den generelle holdning er, at man jo kan klare sig fint på engelsk. Det er simpelthen svært for eleverne at se værdien af at lære et andet sprog end engelsk. Og så ender tysk med at blive nederen, fordi det trækker deres gennemsnit ned.”

Har vi så slet ikke brug for tysk mere?

”I mit forskningsarbejde har jeg konstateret, at man i danske virksomheder ikke betaler for at få medarbejdere med tyskkundskaber. Man bruger de medarbejdere, der som bonuskompetence kan tysk i forvejen, og så er det dem, der tager sig af det tysksprogede marked, når engelsk ikke slår til. Hertil kommer, at man i de virksomheder, der før brugte tysk som koncernsprog i dag er gået over til engelsk. Sprog er ekstremt konjunkturfølsomt: I nedgangstider bliver det sparet væk, men omvendt viser det overskud at kunne sprog.

Men der er et kæmpe marked i Sydtyskland, som Danmark stort set ikke er inde på. Der bliver talt om det, men ikke gjort meget ved det.”

Hvordan kan NCFF ændre udviklingen?

”Forskning og praksis taler stort set ikke sammen – og forskning og praksis taler overhovedet ikke sammen med det politiske niveau. Så hvis Det Nationale Sprogcenter kan være koblingen mellem de forskellige tiltag fra forskere, praktikere og beslutningstagere, så er vi allerede nået rigtigt langt. Jeg er overbevist om, at vi har virkeligt dygtige sproglærere på alle niveauer, og der findes helt sikkert super gode tiltag, som kan styrke hele området ved at blive bragt frem i lyset og kommunikeret ud.

Hvis Det Nationale Center for Fremmedsprog kan formå at samle og vidensdele, så vil det være en god og fornem indsats. Miljøerne er meget spredte, og bare inden for universiteterne kender jeg ikke engang dem, der underviser i tysk på Aarhus Universitet eller SDU, selv om jeg har været på RUC i fem år og i tyskmiljøet siden 2004, hvor jeg startede med at læse tysk. Vi skal passe på ikke at komme til at sejle vores egen sø, fordi vi alle sammen er pressede.”

Hvorfor vil folk ikke lære tysk?

”Vi skal simpelthen helt derhen, hvor vi ændrer diskursen om sprog, og Det Nationale Sprogcenter skal gå forrest for at få vendt skuden. Det handler om samfundsdiskursen. Sprog er vigtigt, og hvis vi mener det, skal vi ikke kun sige det. I 2016 udsendte regeringen en strategi for Tyskland, der skulle skabe lettere adgang for danske virksomheder til det tyske marked. Men der manglede handling bag ordene.

Vi skal også arbejde for forståelsen af, at fremmedsprogskompetencer er et gode. Når vi taler om tosprogede, så er det jo negativt i en dansk kultur. Der er noget helt galt i Danmark i forhold til synet på, hvad sprogkompetencer er, og hvad det giver et menneske med sig. Sprog er en kæmpe styrke, og vi skal derhen, hvor det er sejt at sige, at man er god til tysk, og hvor det også betaler sig at lære sprog i forhold til senere økonomisk anerkendelse af kompetencen på arbejdsmarkedet.

Jeg tror faktisk også, vi skal begynde at arbejde med en diskursændring hos os selv. Vi skal fremhæve de mange elever, der formår at lære og blive gode til tysk, selv om de om muligt er endnu mere pressede end deres undervisere. For der er vitterlig elever, der formår at navigere i sproget, og jeg har jo også en masse succesoplevelser med sprogundervisningen. Vi skal måske passe på ikke altid kun at videreformidle det negative. I stedet for at blive slået ud af den overvældende brug af Google Translate skal vi måske fokusere på de elever, der har motivationen.”

 

FAKTA

Sonja Barfod startede sin karriere i firmaet Nidab Networking, hvor hun arbejdede med udvidelse til det tyske marked. Derefter blev hun ph.d. fra RUC med afhandlingen Sproglige praksisser i danske flersprogede virksomheders uformelle kontekster med fokus på tysk, svensk og norsk som regionale sprog, hvor hun også underviste fra 2011-2016. Siden 2017 har hun undervist i Udenrigsministeriets Kompetencecenter. I efteråret 2018 begyndte hun som gymnasielærer på Nørre Gymnasium, hvor hun i dag underviser i tysk og dansk.

 

 

Af Bodil Christensen