Astronauter taler altså også russisk

Vi kender alle astronauten Andreas Mogensen, der i 2015 blev den første dansker i rummet. Hvad vi måske ikke tænker over er, at han taler flydende russisk og har et helt særligt syn på fremmedsprog. NCFF har fået et eksklusivt interview med ham.

Astronaut Andreas Mogensen (tv.) med kollegaer. Foto: Gagarin Cosmonaut Training Center.

Hvor mange fremmedsprog har du lært?

Som astronaut skal man kunne tale flydende engelsk, som er hovedsproget om bord på rumstationen. Man skal også kunne russisk, hvis man sendes op med den russiske Soyuz-raket. Det har været den eneste måde at komme til og fra rumstationen på, siden den amerikanske rumfærge blev pensioneret i 2011. Alt om bord på Soyuz foregår på russisk.

Som ansat i The European Space Agency (ESA) er det også en stor fordel, hvis man kan tysk, fransk eller italiensk. Det er de tre sprog, de fleste af mine ESA-kollegaer taler, ud over engelsk.

Kommunikationen i Soyuz-raketten er, som i ethvert andet cockpit, utrolig afgørende for sikkerheden. Sproget er meget teknisk, og der må ikke være tvivl om, hvad der bliver sagt. Alle skal kunne forstå, hvad vi hver især foretager os, og hvilke input vi giver styresystemet. Samtidig skal vi kunne forstå radiokommunikationen fra kontrolcentret, selv med støj på linjen.

Hvordan har det været at lære russisk?

For at blive optaget som astronaut er det et krav, at man taler flydende engelsk. Men det forventes ikke, at man på forhånd taler russisk. Så noget af det første, man går i gang med som nyudvalgt astronaut, er at lære russisk. Selv den dag i dag har jeg stadig to timer russiskundervisning om ugen for at holde det ved lige.

Russisk er et meget svært sprog, synes jeg. Det har seks kasus, hvilket er to mere, end tysk har. Før jeg når at bøje ordene korrekt i mit hoved, har samtalen typisk bevæget sig videre til et nyt emne. Kasus er heldigvis ikke noget, vi skal bekymre os om på dansk eller engelsk. En interessant detalje er, at jeg ved at lære russisk, også har lært meget mere om det danske og det engelske sprog, især hvor meget de to sprog minder om hinanden.

Men selvom det er svært at lære russisk, er det også interessant. Sprog giver en speciel indsigt i et lands kultur, som ellers kan være svær at få. Sprog og kultur påvirker hinanden utroligt meget.

Kan du huske sjove episoder fra din sprogindlæring?

Jeg har haft mange sjove eller pinlige situationer med fremmedsprog. Jeg lærte tysk i skolen, men havde ikke brugt det i mere end tolv år, da jeg flyttede til Tyskland i 2007. Nogle gange kan man, med lidt held, gætte sig frem til det tyske ord ud fra dansk eller engelsk. Der var nogle måneder i starten, hvor jeg gik rundt og sagde, at jeg boede i ’das gelbe Bildung’, i den tro, at hvis det hed ‘bygning’ på dansk og ’building’ på engelsk, måtte det hedde ’Bildung’ (uddannelse/dannelse, red.) på tysk!

Nogle måneder efter jeg var startet som astronaut, blev jeg sendt til Skt. Petersborg for at bo med en russisk familie for at lære russisk. Det var alt for tidligt i processen, for jeg kunne ikke sige meget andet end ”Mit navn er Andreas”, og familien talte kun russisk. Typisk sad jeg bare og nikkede ja til alt, hvad de sagde til mig. Det fungerede fint, for det meste, men engang imellem så de chokerede på mig og udbrød ”Det kan du da ikke mene!”

Hvilke sprog skal man vælge?

Jeg kan godt lide det engelske sprog. Det er et meget rigt sprog, blandt andet fordi det har så mange franske ord i sig.

Men selvom man kan komme rigtig langt i dag med engelsk, er det en god ide også at lære andre sprog. Man kommer langt tættere på mennesker og deres kultur, når man kender sproget. Det er også en god måde at vise respekt på. Det skaber tillid, hvis du kan sige nogle sætninger på andres sprog. Det viser venlighed og sprog nedbryder barrierer.

Mit bedste råd: Begynd at lære et nyt sprog i dag. Jo ældre du bliver, desto sværere bliver det.