Det handler ikke (kun) om tysk

Kommentar af centerledere i NCFF Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard. Debatindlægget er bragt i Berlingske – Opinion søndag 2. maj 2021.

03.05.2021 | Morten Moesgaard Sørensen

Foranlediget af en folkeskolelærers forslag om at nedlægge tysk som undervisningsfag i grundskolen, har faget for en stund bemægtiget sig en plads i dagsordenen, der ellers ikke er præget af fremmedsprogsrelevante problemstillinger. Torsdag var undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren kaldt i åbent samråd for at svare på, om 1) regeringen vil udarbejde en ny sprogstrategi mhp. at styrke sprogundervisningen i Danmark og 2) konkret at redegøre for, om regeringen vil styrke tyskundervisningen i uddannelsessystemet og kommentere på folkeskolelærerens forslag.

De to spørgsmål synes at være to alen ud af et stykke, men det er de faktisk ikke.

NCFF, en del af den –  ikke dårlige, men måske lidt løse og uforpligtende – nuværende sprogstrategi, gør opmærksom på, at et for snævert fokus på ét sprog kan have fatale konsekvenser og skygge for den egentlige problemstilling. Det massive fokus på engelsk har f.eks. medført, at de unge tror, at hele verden taler engelsk, hver gang noget er vigtigt. Men det gør verden ikke. Vi har derfor brug for et nybrud ift. vores holdninger til fremmedsprog: nationalt, organisatorisk, erhvervsmæssigt og individuelt. Fremmedsprogskompetencer associeres med lavstatus, fordi deres nytte er svær at måle, og danskere (inkl. beslutningstagere) har et generelt absurd ambivalent forhold til (fremmed)sprog.

Mens de fleste mener, at det er væsentligt at kunne forstå noget dansk for at kunne fungere i længere tid i Danmark, gælder der andre regler for os selv: Når vi vil begå os i verden, kan vi klare os med engelsk! Men sådan er verden ikke.

Det er en gave for den enkelte, virksomheden og samfundet generelt, at mange kan flere sprog. Det åbner døre til viden, (selv-)indsigt, interkulturel forståelse, handel, diplomati, innovation mm.

Undersøgelser bl.a. fra NCFF viser, at folk ofte bruger deres (fremmed)sprog i deres jobs og oplever dette som både kompetencegivende og karrierefremmende. Alting er sprogligt kodet. Sprog er adgang til verden, uanset hvor vi bor. Derfor kan vi ikke gøre os gældende, hverken handelsmæssigt, videnskabeligt eller i internationalt samarbejde, når vi kun behersker dansk (og engelsk).

Vi har set det i coronahåndteringen et utal af gange. Tænk, hvis vi kun havde haft adgang til engelsksprogede kilder! Vi var også længe om at tage højde for et flerkulturelt samfund i kommunikationen om coronasmitte.

Vi ser det i mærkværdige udtryk som ”tosprogede børn”, der brændemærker en særlig gruppe børn i stedet for at se deres fremmedsprogskompetencer som en ressource. Hvis vi som samfund skal gøre noget for fremmedsprog, skal alle ansvarlige – fremmedsprogsmiljøerne selv (herunder NCFF), erhvervslivet og politikerne – være med til at diskutere og beslutte, hvad vi vil med fremmedsprog i Danmark anno 2030, hvordan den nødvendige viden sikres og bidrage til en ændret værditilskrivning.

Ingen kan gøre dette alene. En skærpet fremmedsprogsstrategi, der inddrager alle interessenter, den forhåndenværende foreløbige viden og har flere klarere konkrete indsatser (jf. Naturfagsstrategien) vil kunne bringe os et stykke vej videre – og det vil helt sikkert også dryppe på tysk, som vi ikke kan være uenige om, (også) er et vigtigt fremmedsprog for Danmark.



Se det originale indlæg
på berlingske.dk (kræver abonnement)



Uddannelsespolitik