Enten er det totalt sprog – eller også er der slet intet sprog

Niels Thøgersens sproglige profil er imponerende, eller som han selv siger det, han har givet den fuld skrue: Engelsk B, Cambridge Advanced English som ekstra fag, latin C og tysk hævet til A. I ledige stunder pusler han også selv lidt med fransk og færøsk.

Hvad motiverer dig til at lære sprog?    

”Jeg synes, sprog er sjovt, og man får en meget bedre samtale med folk, hvis man for eksempel taler tysk med en tysker i stedet for, at begge parter skal tale engelsk. Kommunikationen bliver meget nemmere, hvis jeg taler tysk, selv om vi nogle gange må oversætte et ord til engelsk.

Jeg har en tysk mentor, som jeg snakker med online for at øve mig. Men jeg oplever også, at jeg ender med at have en rigtig samtale med tyskere, der egentlig bare spørger om vej, og synes, det er sjovt, at jeg kan tale deres sprog. Man kan finde mentorer på nettet, som man betaler for at snakke med. Det er megagivende, og en af dem er jeg blevet venner med.

Der ligger så meget i et sprog, både identitet og historie. På engelsk har jeg for eksempel lært udtrykket ”to read the riot act”, der betyder noget i retning af at blive sat på plads. Men i virkeligheden stammer det fra en gammel lov om forbud mod at forsamle sig, og når politiet skulle opløse en forsamling, skulle de først ”read the riot act”. På den måde er idiomer med til at formidle et lands kultur og identitet.

Jeg tror også, at hvis man kan flere sprog end engelsk, så bliver man prioriteret i karrieresammenhænge. Man kan kommunikere på en helt anden måde med Tyskland, som er en af Danmarks største samarbejdspartnere.”

Hvad kan du allerbedst lide i sprogundervisningen?

”Det er nok grammatikken, for jeg er ret nørdet. Sådan noget med bokse man skal få til at passe ned med den rigtige kasus, det er lige mig. Men det er også spændende at lære om landets kultur og identitet. Engelskundervisningen er lidt en kopi af danskfaget, hvor man analyserer og tolker tekster. Den del af det, synes jeg, ikke er så spændende.

Når man lærer sprog, er der et ekstra aspekt i indlæringen. Først skal man lære at bøje et ord, og bagefter skal man inkorporere det, så man rent faktisk kan lære at tale. Du kan ikke bare lære en bøjning, og så lade det ligge. Det aspekt, synes jeg ikke, jeg har fundet andre steder end i sprogundervisningen.

Men det er også lidt mere lige på og hårdt at lære sprog. Man opdager hurtigt, hvis noget er forkert, og så kan man ikke sidde og argumentere frem og tilbage som i samfundsfag. Det kan måske være lidt uhyggeligt for nogen. Men til gengæld er det sjove så, at når du har lært noget nyt, så begynder du bare at bruge det med det samme - uden at skulle tænke og argumentere videre over problemstillinger, som man gør i andre fag.

Det er også lidt svært at lære sprog, og det kan jeg godt lide. Man kommer til at lave fejl, men så må man lave sætningen om, og det er sjovt!

Når man lærer flere sprog, er der helt klart også en sneboldseffekt. Efter det første sprog så er det lidt nemmere at lære det næste. Da jeg fik latin, var der rigtig meget, jeg kunne bruge fra tysk. Nu sidder jeg derhjemme og hyggelæser lidt med fransk, og så kan jeg bruge rigtig meget fra latin. Jeg læser også lidt færøsk, fordi jeg er kvart færing. På den måde føler jeg, at alle sprogene kan hjælpe hinanden, og det gør det fedt at lære sprog.”

Hvad skal der til, for at flere vælger sprog i gymnasiet?

”Helt grundlæggende tror jeg, det er fint, hvis man nu også kunne vælge tysk og fransk i 3. klasse, så man vokser op med det. Det tror jeg, vi ville se en positiv effekt af.

I gymnasiet bliver studieretningerne centralt fastsat, og enten er det totalt sprog eller også er der intet sprog. Det, synes jeg, er sørgeligt. I stedet burde man arbejde mere på at indarbejde sprog i andre studieretninger og for eksempel lave en retning med biotek og fransk – og tage på studietur til Schweiz.

Det er også ret sjældent, at der bliver reklameret for, hvor mange gode ting der er ved at studere sprog. Ofte bliver det bagatelliseret. Man taler om, at naturvidenskab kan redde verden, men man mangler at vise, hvad sprogene kan og gøre dem mere trendy. Måske mangler nogle af sprogene lidt fornyelse, også i form af yngre lærere. Det kan godt virke lidt som om, de er ved at uddø. Der må gerne komme nogle unge ud og fortælle, hvad de eksempelvis har brugt fransk til, og hvad de tænkte, da de valgte job og uddannelse. På mit gymnasium har vi lavet en gruppe, hvor lærere og elever ser på, hvad vi kan gøre.”