Interview med professor Susana S. Fernández

Danmark har fået en ny tiltrængt professor i fremmedsprogsdidaktik. Hun hedder Susana S. Fernández og er ansat på Aarhus Universitet. Vi har spurgt hende om hendes visioner for fremmedsprogsområdet i Danmark, og hvilke behov hun ser der er. Vi spurgte hende også om, hvad sprog betyder for hende.

Professor Susana S. Fernández. Foto: AIIA Academia Intercultural - Det Interkulturelle Akademi

Tillykke med professoratet! Hvorfor har vi brug for en professor i fremmedsprogsdidaktik i Danmark?

Vi hører konstant i medierne og blandt kolleger fra sprogfagene, at fremmedsprogene har det dårligt lige nu i det danske uddannelsessystem. Sprogfagene skrumper, og flere og flere unge fravælger at lære flere fremmedsprog og nøjes med engelsk. I de seneste år er flere sproglige universitetsuddannelser blevet lukket ned, og gymnasierne kan ikke altid etablere lige så mange sproghold og sproglige studieretninger som tidligere. Samtidigt hører vi fra erhvervslivet, at der mangler sproglige ressourcer blandt den danske arbejdskraft, og at denne mangel påvirker de danske firmaer negativt i forbindelse med eksport og erobring af nye markeder. Det var blandt andet disse udfordringer, der gjorde det nødvendigt at etablere det Nationale Center for Fremmedsprog i 2018, et center som via vidensformidling og udviklingsaktiviteter skal puste nyt liv i området. Det har været en rigtig god beslutning, men jeg synes også, at forskning er vigtigt, og et professorat kan netop puste nye kræfter i forskningslivet og være med til at øge opmærksomheden på feltet. Derfor synes jeg, at det er meget positivt, at Aarhus Universitet nu har satset på fremmedsprogsområdet via et professorat i fremmedsprogsdidaktik.

Hvordan tror du fremmedsprogsområdet vil udvikle sig over de næste 5-10 år? Både forskningsmæssigt men især også undervisningsmæssigt?

“Jeg drømmer om et uddannelsessystem i Danmark, hvor der er plads til flere forskellige fremmedsprog på alle uddannelsestrin” – Susana S. Fernández     

Jeg synes, at det er meget svært at lave langsigtede forudsigelser i vores hurtigt udviklende globale samfund, men jeg kan fortælle lidt om det, jeg synes er vigtigt at videreudvikle. Forskningen i fremmedsprog har en lang historie og er meget bred, men jeg vil fokusere specifikt på feltet fremmedsprogsdidaktik, som jeg beskæftiger mig med, og som fokuserer på det, der sker i klasseværelset både fra lærernes og elevernes perspektiver. Efter min mening skal forskningen i fremmedsprogsdidaktik dyrkes videre i flere forskellige retninger. En af de retninger, som jeg mener er vigtig, er feltet om lærerkognitionsstudier. Målet med undersøgelserne inden for sproglærernes kognition er at skabe en bedre forståelse for, hvordan fremmedsprogslærernes indre liv, dvs. deres tanker, overbevisninger, viden og følelser, der relaterer sig til det de underviser i, påvirker deres praksis og er med til at skabe deres professionelle identitet. Samtidigt sigter feltet mod en forståelse af, hvor lærernes tanker og overbevisninger stammer fra, og hvordan de evt. påvirkes af deres uddannelse, efteruddannelse og andre kontekstuelle faktorer. Den viden, der skabes via disse undersøgelser, er fx uundværlig for sproglærernes uddannelse. Et relateret og indtil videre mindre udforsket felt har med elevernes kognition at gøre, og dette område skal vi også udforske videre, da vi har brug for viden om samspillet mellem lærernes og elevernes holdninger, forventninger og følelser i klasseværelset.

Læs mere om lærerkognition

Der er også fortsat brug for forskning, der kigger på de forskellige arbejdsformer, som kan fremme sproglæring både inde i og uden for klasseværelset. Et vigtigt aspekt er at undersøge, hvordan man kan hjælpe eleverne til at anvende sproget, være aktive i timerne og især turde tale på fremmedsprog. Aspekter som elevernes motivation, flersprogethed som ressource i undervisningen, design og anvendelse af autentiske, kreative og innovative kommunikative tasks, samt teknologiens rolle er vigtige områder for forskning i fremmedsprogsdidaktik og selvfølgelig også dermed for fremmedsprogsundervisning. Vi ved, at forandring i undervisning tager tid, men al den viden og indsigt, man kan generere gennem forskning, vil langsomt bidrage til, at undervisningen bevæger sig frem mod mere effektive og motiverende former.  

Og så vil jeg nævne et område, der interesserer mig særligt meget: opøvelsen af interkulturel kompetence som et af fremmedsprogsfagenes nøglebidrag til elevernes almendannelse. Forskningen i lærernes og elevernes forståelse af begrebet ”interkulturel kompetence” samt de forskellige måder, som denne kompetence kan opøves igennem, er derfor også centrale fokusområder efter min mening.    

I forlængelse af det ovenstående spørgsmål - Hvad er dine drømmescenarier for fremmedsprogsområdet?

Jeg drømmer om et uddannelsessystem i Danmark, hvor der er plads til flere forskellige fremmedsprog på alle uddannelsestrin:

  • at der er reelle valgmuligheder i folkeskolen i forbindelse med andet og tredje fremmedsprog,
  • at der er flere studieretninger i gymnasiet, hvor sprogfagene kombineres med forskellige andre fag, inkl. natur- og tekniske fag,
  • at der åbnes op for sprogmoduler på universitetsuddannelserne, således at de unge bl.a. kan vedligeholde de sprog, som de har lært i skolen og dermed opnå brugbare sproglige kompetencer som komplement til deres kernekompetencer.

Jeg drømmer om en politisk diskurs, hvor flere end de to større europæiske sprog (tysk og fransk) nævnes som vigtige for det danske samfund. Dette relaterer sig til den interkulturelle kompetence, som jeg nævnte tidligere. Jeg er overbevidst om, at sprogfagene har potentiale til at gøre danskere mere åbne og forstående over for andre kulturer, verdenssyn og måder at gøre tingene på. Derfor er det vigtigt at gøre plads i uddannelsessystemet for sprog, som ligger længere væk fra den vesteuropæiske virkelighed. Spansk, arabisk, kinesisk, russisk og mange andre sprog har potentiale til at give indblik i andre virkeligheder, som kan lære os noget om verden og om os selv. Jeg vil understrege ordet ”potentiale”, da denne positive effekt skal understøttes: Det sker ikke af sig selv i fremmedsprogsfagene, medmindre man sigter efter en undervisning, der tager afstand fra etnocentrisme og stereotyper. 

Fortæl os hvordan du er endt med at blive professor i fremmedsprogsdidaktik?

Jeg har en baggrund i teoretisk lingvistik, både fra min kandidatgrad fra Buenos Aires Universitet, fra mine to år som gæstestuderende på Afdeling for Lingvistik på Aarhus Universitet og fra mit ph.d.-projekt, som handler om passivkonstruktioner på spansk. Jeg blev især uddannet inden for strukturel og funktionel lingvistik, og i de senere år af min uddannelse blev jeg inspireret af mine undervisere, der arbejdede inden for Kognitiv Lingvistik, som så blev grundlaget for min egen forskning. Mit postdoc-projekt (finansieret af Velux Fonden) markerer min overgang fra teoretisk lingvistik til anvendt lingvistik, da jeg i projektet undersøgte, hvordan de principper og begreber, der findes i Kognitiv Lingvistik, kan anvendes didaktisk, når man underviser i grammatik, et emne som stadigvæk optager mig i dag. Mit postdoc-projekt resulterede bl.a. i en bog om spansk grammatik for universitetsstuderende med en funktionel og kognitiv tilgang, som blev skrevet i fællesskab med flere nordiske kognitive lingvister. Siden da har jeg forsket i fremmedsprogsdidaktik (inden for spansk, men også generelt) med fokus på grammatikundervisning, interkulturel kompetence (også med grundlag i Kognitiv Lingvistiks særlig fokus på forholdet mellem sprog og kultur), teknologi og sproglæring (især har jeg beskæftiget mig med telekollaboration), feedback og lærerkognition. Jeg har også flere publikationer, der omhandler uddannelsesplanlægning.

Ud over forskningspublikationer har jeg været med til at skrive flere formidlingsbøger, der er designet som undervisningsmateriale for sproglærernes uddannelser (læreruddannelse, sprogfagene på universitet og det teoretiske pædagogikum for gymnasielærere). Den seneste bog, som jeg har skrevet sammen med Birgit Henriksen, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup, er lige udkommet: Hvorfor gør jeg det jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere (Samfundslitteratur). Jeg har også holdt adskillige oplæg om didaktiske emner, været med i flere arbejdsudvalg under Undervisningsministeriet samt arbejdet intensivt i det Teoretiske Pædagogikum for Gymnasielærere, hvor jeg nu har været formand for sproggruppen i en række år. På Aarhus Universitet er jeg koordinator for forskningsenheden om fremmedsprogstilegnelse og -didaktik, har været vejleder eller medvejleder til en række ph.d.-studerende inden for fremmedsprogsdidaktik samt udviklet og undervist i faget Fremmedsprogstilegnelse og -didaktik, som er en del af Arts Fakultetets underviserprofil for fremmedsproglige kandidatstuderende. Jeg har således beskæftiget mig intensivt med feltet de seneste 15 år via undervisning, forskning, formidling, vejledning og myndighedsbetjening.

Hvad betyder sprog for dig og hvad betyder det at kunne flere sprog?

Som indvandrer i Danmark har jeg en hverdag med flere sprog. Jeg underviser og skriver på dansk, engelsk og spansk, og i det hele taget skal jeg foretage mange af de almindelige daglige aktiviteter på et andet sprog end mit modersmål. Det er udfordrende men også inspirerende for mit arbejde. Jeg er på mange måder idealist: Jeg er fx interesseret i at bibeholde så mange sprog som muligt som akademiske sprog, og derfor bruger jeg en del energi på at publicere på dansk og spansk, og ikke alene på engelsk.  Jeg ville ønske, at jeg kunne mange flere sprog end jeg kan, og lige nu prøver jeg fx at blive bedre til portugisisk. På mange måder er min situation efterhånden meget almindelig: Vi lever næsten alle sammen i flersproglige samfund, og flersprogethed er mere reglen end undtagelsen.

Kort om Susana S. Fernández

Susana er professor i fremmedsprogsdidaktik på Aarhus Universitet, hvor hun underviser på spanskuddannelsen. I sin forskning fokuserer Susana bl.a. på interkulturel kompetence, grammatikundervisning og lærerkognition. Hun har en lang publikationsliste med både forskningsbidrag og formidlingsbøger, og hun er faggruppeleder for sprogfagene i pædagogikumuddannelsen for gymnasielærere.