NCFF fylder 6 år i dag

Nej!

Det er absolut ikke festligt at se på, hvad der sker med fremmedsprogene overordnet i fremmedsprogslandskabet. Over de seneste 10 år er der lukket næsten 40 bachelor-sproguddannelser, hvis man regner de uddannelser med, som AU netop har lagt op til at lukke. Det svarer til ca. 50 %. Det er et stadigt fattigere og stadig mindre bredt landskab, vi ser på, når vi ser på fremmedsprogslandskabet, for der synes ikke at komme nye uddannelser med fremmedsprogsislæt til. Og det bliver stadig sværere at kombinere en fremmedsprogsuddannelse med økonomiske og erhvervsmæssige interesser, til trods for at der blandt netop disse interessenter synes at være enighed om, at der er brug for både dybe og brede kompetencer, ikke kun på engelsk, men også på tysk, fransk, spansk, kinesisk, japansk, russisk etc. Der er mest brug for de brede kompetencer ”derude”, brugssprog, evnen til at gøre sig forståelig og forstå den anden, skabe fortrolighed, respekt, relationer osv. Det er den slags kompetencer, grundskolen og gymnasiet kan hjælpe de unge til at få, og jo bredere et udbud, desto større er mulighederne for den enkelte og for samfundet. Men der er også brug for de dybe kompetencer, dem man lærer på en videregående uddannelse. De kompetencer, der rækker ud over at kunne ringe og få kontakt, sende en hurtig e-mail, at sige hej og velkommen. De kompetencer, der gør os i stand til at forstå den anden på den andens præmisser. Forstå den andens baggrund, den andens mulige associationer, den andens sprogkultur. Og der er brug for nogle til at lære andre sprog: lærerne. NCFF finder derfor udviklingen inden for de videregående uddannelser dybt beklagelig, om end måske forudsigelig. Til trods for, at NCFF blev sat i verden for at sørge for, at flere skulle lære flere fremmedsprog og få gode fremmedsprogskompetencer, så er det – og har altid været – helt uden for NCFF’s indflydelsessfære at bestemme, hvilke uddannelser, der bliver lukket. Det er alene uddannelsesinstitutionernes pålagte ændringer, økonomi, prioriteringer og ledelser, der bestemmer det.

Ja!

Alligevel mener vi, at der er noget at fejre. For det første fordi etableringen af NCFF i det hele taget var en anerkendelse af, at det er et problem, at så få ønsker at dygtiggøre sig inden for fremmedsprogene. For det andet fordi etableringen også var en anerkendelse af, at det er nødvendigt med en tværgående institution, som kan pege på tværgående uhensigtsmæssigheder og strukturelle forhindringer for interessen, dels på det konkrete uddannelsesniveau, men især på tværs af uddannelsessystemet. Der er brug for sammenhæng og samtænkning. Der er brug for fælles sprogsyn, fælles grammatiksyn og fælles kultursyn. Kort sagt: fælles retning, hvor vi som samfund spørger os selv: Hvad kan fremmedsprog? Hvad vil vi med fremmedsprog? Hvad gør vi med fremmedsprog? Det har vores arbejde vist med al tydelighed, og det er den tredje grund til, at vi alligevel glæder os. Vi har i vores 6 år igangsat en række fagdidaktiske projekter, der kan pege os i de rigtige retninger, der er etableret læringsfællesskaber på en række skoler og i kommuner og flere og flere uddanner resursepersoner og arbejder mere strategisk med fremmedsprogsområdet. Og vi har gennem vores 6 år etableret en stor viden og et stort undersøgelsesdatamateriale, som såvel beslutningstagere på forskellige niveauer som vi alle som fremmedsprogsfolk kan stå på, når vi argumenterer for, hvad vi synes, der ville være løsninger. Det mener vi er en stor landvinding, ift. hvor vi har stået før.

Så ja – vi ved godt, at vi ikke har reddet fremmedsprogene endnu, men vi tror på, at vi kan være med til at vise vejen, med projekter, data, undersøgelser og viden. Derfor håber vi selvfølgelig på, at vi kan få lov til at fortsætte vores arbejde efter 2025. Men i dag vil vi bare fejre de 6 år. Klar til alt hvad der handler om skole, som man jo er, når man er 6 år.