Sprog gør en forskel - særligt for dem som kan mere end engelsk

Kompetencer i fremmedsprog har en positiv effekt for den enkelte medarbejder. De giver mere interessante arbejdsopgaver og er karrierefremmende. Det viser en ny undersøgelse af fremmedsprog som tillægskompetence foretaget af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) i samarbejde med den faglige organisation JA, hvis medlemmer tæller fagligheder inden for natur, miljø og fødevarer, heriblandt agronomer, biologer, forstkandidater, jordbrugsøkonomer og landskabsarkitekter.

09.09.2020 | Morten Moesgaard Sørensen

Kompetencer i fremmedsprog gør en forskel på jobbet, viser ny NCFF-undersøgelse blandt medarbejdere med naturvidenskabelig baggrund.

At fremmedsprogskompetencer åbner døre til kulturforståelse og internationale markeder er som sådan ikke nyt. Men hvordan akademikere med naturvidenskabelig baggrund har nytte af deres sprogkompetencer, er ikke tidligere blevet undersøgt ud fra et medarbejderperspektiv.  Kompetencer i sprog gavner det daglige arbejde og karrieren, og det drejer sig ikke kun om engelsk, men også om andre sprog, særligt tysk og fransk.

Sprogkompetencer giver interessante opgaver og fremmer karrieren

Undersøgelsen Gevinster ved fremmedsprog som tillægskompetence – Positive effekter for arbejdsliv og karriere set fra et medarbejderperspektiv viser, at næsten alle respondenter kan engelsk og mindst et fremmedsprog mere. Næsten 80 % kan tysk og knap 40 % kan fransk. Langt de fleste bruger engelsk i deres nuværende arbejdssituation, mens lidt over halvdelen anvender tysk og næsten en sjettedel fransk. Undersøgelsen er en såkaldt eksplorativ undersøgelse, hvor 80 personer har deltaget og gennemført spørgeskemaundersøgelsen. 11 af disse har desuden frivilligt markeret, at de ønskede at stille op til et uddybende telefoninterview.

Lidt over halvdelen af respondenterne angiver, at deres kompetencer i fremmedsprog har givet dem mere interessante arbejdsopgaver, og lige under halvdelen, oplever, at sprogkompetencerne har øget deres værdi på arbejdsmarkedet – dette understøttes yderligere i interviewdelen af undersøgelsen. Engelsk bonner ikke overraskende ud på disse spørgsmål, men det er mere uventet, at halvdelen af dem, der har angivet at kunne tysk og/eller fransk, svarer, at kompetencerne i de to sprog både har medført mere interessante arbejdsopgaver og øget deres værdi på arbejdsmarkedet. Det glæder ph.d.-stipendiat Jytte Lyngvig ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF):

- Jeg havde en ide om, at sprog som tillægskompetence har en betydning, som er værdifuld for den enkelte medarbejder, og det bekræfter undersøgelsen. Jeg er selv oprindeligt uddannet ingeniør og havde præcis den samme oplevelse, da jeg arbejdede inden for fagområdet. Her kunne jeg også i høj grad anvende mine sprogkompetencer i blandt andet fransk, og det resulterede i en række gevinster både fagligt og arbejdsmæssigt. Selvom vi har at gøre med en forholdsvis lille undersøgelse, som man ikke kan drage kvantitative konklusioner fra, så er antallet af respondenter så stort, at den kan sandsynliggøre og pege på vigtige indsigter om medarbejdernes syn på fremmedsprog som tillægskompetence hos JA-medlemmer.  Og her peger undersøgelsen på, at det har en betydning jobmæssigt, hvis man kan andre fremmedsprog ud over engelsk, siger Jytte Lyngvig.

Netop medarbejderperspektivet er noget af det, som fremmedsprogscentret NCFF har ønsket at få nærmere belyst:

- Vi ved fra bl.a. undersøgelser fra Dansk Industri en hel del om gevinsterne ved fremmedsprog set fra arbejdsgivernes side og hvilke sprogkompetencer, virksomhederne efterspørger. Andre undersøgelser peger også på, at mange, herunder STEM-uddannede, får brug for sprog. Men hvad betyder fremmesprogskompetencerne for den enkelte medarbejder? Det ved vi meget lidt om, og derfor ønskede vi at få det undersøgt nærmere – først gennem denne undersøgelse, som vi nu følger op med tilsvarende undersøgelser for andre akademiske faggrupper, siger Mette Skovgaard Andersen, leder af NCFF (Øst).

Medarbejderne vil gerne mere sprog, men kompetenceudviklingen halter

Undersøgelsen blandt JA’s medlemmer viser også, at respondenterne vurderer, at de generelt er gode til de fremmedsprog, de kan – og gerne vil opkvalificeres og blive endnu bedre. Særligt ønsker de tysk- og franskkyndige at blive bedre til at tale sproget, mens mange også gerne vil skærpe deres skriftlige kompetencer i engelsk. Men undersøgelsen peger samtidig på, at det kan være svært at få de ønsker opfyldt gennem den kompetenceudvikling, som tilbydes i virksomhederne. Så de få, der rent faktisk opkvalificerer sig, gør det på egen hånd.

Ifølge Jytte Lyngvig handler det om at gøre en usynlig kompetence synlig:

- Jeg er overbevist om, at efterhånden som værdien af fremmedsprog bliver synlig og anerkendt som en kompetence i Danmark, så kommer efter- og videreuddannelse inden for området også til at spille en meget større rolle. Tænk blot på udviklingen inden for it. Så vil der også være tilbud og kompetenceudvikling til den kvindelige respondent, som nu er topmotiveret for at lære mere sprog og vil dygtiggøre sig, men som i skolen ikke var motiveret, da alt dengang skulle være korrekt. Eller til ham, som udtaler, at hvis man vil være dygtig inden for sit felt, må tyskkompetencerne holdes ved lige, da megen faglitteratur ikke oversættes til engelsk og slet ikke til dansk. Det er vigtige pointer. Derfor skal der også arbejdes på alle fronter med denne synliggørelse af fremmedsprogs værdi som kompetence, siger Jytte Lyngvig.

Fremmedsprogs værdi for Danmark

Værdien af sprog ser vi ifølge Jytte Lyngvig helt aktuelt under corona-krisen, som har ramt eksporterhvervene hårdt:

- Eksporten er vigtig for dansk økonomi, og succes med eksport kræver et godt sprog- og kulturkendskab. Så når eksportmarkederne åbner fuldt igen, er jeg overbevist om, de virksomheder, der har medarbejdere med gode sprogkompetencer, vil komme foran i kapløbet om markedsandele, siger Jytte Lyngvig.

I rapporten peger hun samtidig også på de mulige perspektiver og gevinster, der ligger og venter, hvis erkendelsen af de sproglige tillægskompetencers værdi for alvor slår igennem herhjemme, og som ifølge hende vitterlig vil kunne flytte noget for såvel sprogpolitikken som for debatten om sprog:

- Jeg forestiller mig, at først en synliggørelse, dernæst en reel erkendelse af sprogs værdi vil kunne blive katalysator for udviklingen af en ny økonomisk disciplin ’Language Economics’, som dels vil kunne kvantificere gevinsterne med validerede metoder, og dels vil kunne gøre det muligt at estimere effekterne af investeringer i sprogkompetencer. Det vil netop kunne kvalificere og fremme en bredere debat om sprogpolitik, præcis som ’Health Economics’ har kunnet bidrage til debatten om og udviklingen af sundhedspolitikken, siger Jytte Lyngvig.

For at indsamle yderligere viden om værdien af fremmedsprog som tillægskompetence har Jytte Lyngvig netop igangsat en tilsvarende undersøgelse blandt medlemmerne af Den Danske Dyrlægeforening, ligesom en undersøgelse blandt Dansk Magisterforenings medlemmer også er på vej – begge på initiativ af NCFF.


Kontakt

Jytte Lyngvig
Ph.d.-stipendiat
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Københavns Universitet
Mobil: 21 33 66 30
Mail: jyttel@hum.ku.dk

Mette Skovgaard Andersen
Centerleder, NCFF (Øst)
Tlf.: 93 50 91 62
Mail: msandersen@hum.ku.dk

Uddannelse, Faglighed, Sprog og kommunikation