Sproget giver mig adgang til helt andre historier

Matilde Kimer er udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i Rusland og Ukraine. Hun har læst russisk i Sankt Petersborg og senere også på Syddansk Universitet. Her fortæller hun, hvad sprog betyder for hendes job og hende selv som person.

24.02.2020 | Bodil Christensen

Fra belejringen af Debaltsevo i Ukraine februar 2015, hvor de civile bor i beskyttelsesrum, mens granatmissiler regner ned over byen og affyres lige bag bygningen på billedet. Pigen og hendes mor venter på bilen med vand og brød, før de igen søger i dækning under jorden.

Hvordan var dit første møde med russisk?

Jeg kan huske første gang, hvor jeg tænkte, det er sgu da et åndssvagt alfabet, de har på russisk. Der er alt for mange bogstaver og mærkelige lyde, der ligner hinanden. Og hvorfor har de byttet rundt på ’p’ og ’r’ – og ’c’ og ’s’? Det er da dumt, det vil jeg lære! Det var lidt som en rebus eller en sport at lære et sprog, der var så anderledes. Russisk er også smukt og meget poetisk. Det føles næsten magisk, når jeg har sagt en sætning, uden de kan høre, jeg er udlænding. Det er ret fortryllende og vidunderligt, at man kan blive lige som et andet folk - og sive helt ind i et samfund.

Det er også helt nødvendigt for mit arbejde, for hvis jeg altid skal have et filter i form af en tolk, så misser jeg for mange nuancer. Jeg har også brug for at signalere, at jeg har gjort mig den anstrengelse at lære deres sprog. Dem, jeg taler med, oplever, at jeg har brugt mange år på at dygtiggøre mig i deres kultur, sprog, historie og institutioner. 

Men har det ikke også været op ad bakke?

Min russisklærer i Danmark sagde altid: Den bedste måde, du kan lære på, er at få en russisk elsker. Det, hun mente, var, at der er nødt til at være noget passion for at overstige de kæmpe sprogmure, man løber ind i. Og det tror jeg, man gør, lige meget hvor dedikeret man er. Man når til de punkter, hvor man tænker: ’men jeg lærer det jo aldrig’. Jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har tudet over russisk grammatik, hvilket jo er latterligt. Men når jeg fortæller det til mine russiske venner, så griner de og siger, der jo kun er en procent af russerne, der taler grammatisk korrekt, så jeg skal bare snakke løs.

Nogle gange føler man nærmest, man glider baglæns. Men for mit vedkommende har motivationen altid været mit arbejde, og i forbindelse med krigen i Ukraine tog jeg et kæmpe ryk, fordi jeg blev tvunget til at tale russisk hele tiden. Jeg blev skubbet helt ud på det dybe vand, så min sans for nuancer og detaljer blev helt anderledes.

Har du eksempler på, hvad sproget har betydet for dit arbejde som udenrigskorrespondent?

Ofte har vi en lokal assistent eller en producer, der rejser med os rundt, men under dækningen af krigen i Ukraine var det svært at finde folk, fordi de vurderede, det var for farligt. Så hvis jeg ikke havde forstået sproget, så var der mange steder, vi overhovedet ikke havde kunnet rejse til.

Jeg kan også huske en episode fra Libyen, hvor vi fik en ret vild historie ud af at kunne tale andre sprog end engelsk. Jeg var taget afsted som fotograf for vores mellemøstkorrespondent Michael S. Lund (der talte arabisk), fordi ingen andre turde. Der havde netop været angreb på oprørernes hovedby Misrata, og vi mødte en række flygtninge på et hospital i Benhgazi, hvor vi talte med en sygeplejerske, der var blevet hårdt såret. Hun kunne ikke engelsk, men talte ukrainsk! I en stor del af verden er det kun et særligt og veluddannet segment, der taler engelsk. Jo mere vestlig man er, jo bedre engelsk taler man, det skaber en bias, man undgår, når man kan kommunikere på flere sprog. I den konkrete situation betød det, at vi fik en helt anderledes historie om, hvad der var foregået.

Stå nu ved sprogene, tænkte jeg, engelsk er simpelthen ikke nok, især hvis man har som opgave at kommunikere med verden.    

At engelsk simpelthen ikke er nok, oplevede jeg også i forbindelse med fredsforhandlinger i Normandiet-kvartetten i Paris i december mellem Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland. De holdt en pressekonference, som selvfølgelig blev oversat, men der var kun 4 kanaler: ukrainsk, russisk, fransk og tysk. Så mindst 20-30 % af journalisterne sad fuldstændigt blege i ansigterne og grundfornærmede over, at der ikke var nogen engelsk kanal! Stå nu ved sprogene, tænkte jeg, engelsk er simpelthen ikke nok, især hvis man har som opgave at kommunikere med verden.

I den mere sjove afdeling har jeg et eksempel fra dengang, Michael Laudrup blev fyret som træner for Spartak. Jeg stod med en hel sportsredaktion her i DR, der så hurtigt som muligt ville vide noget om, hvad folk i Moskva mente om det. Det var ikke let at opdrive fans på en regnvejrsmorgen i april, så jeg valgte at besøge et sportsmagasin, der havde specialiseret sig i Spartak. Jeg filmede og lavede interviewet på engelsk, for der var ingen derhjemme til at oversætte. Der var udelukkende mandlige medarbejdere i lokalet, og på vej ud faldt der flere kommentarer på russisk i retning af, om min interviewperson ikke skulle have noget mere ud af hende blondinen, der havde været på besøg. Hvorefter jeg vender mig rundt og på klingende russisk ønsker alle en god weekend. Det var næsten terpning af alle de russiske verber værd!

Du har taget sproget med på arbejde i farlige situationer, hvad har det betydet?

En af de reportager i forbindelse med krigen i Ukraine, der har gjort allermest indtryk på mig, var, da jeg blev lukket ned i et beskyttelsesrum i en by, der var under belejring og beskydning. Vi fik et interview med en mor, der nærmest var i chok. Hun fortæller mig, at hun ikke tør flygte, hun er ganske ung og alene med sit barn. Jeg sidder i vest og hjelm, og så dikker jeg hendes datter under tæerne og siger, hvad leger du med? Så læner moren sig ind mod mig og begynder at græde, og så sidder vi og græder sammen. Hvis jeg skulle have haft det gennem en tolk, så havde vi aldrig fået den forbindelse med hinanden. Hvis der er en tolk med, så kigger man ofte over på ham eller hende, og så forsvinder intimiteten. Det bliver svært at formidle det inderlige, det kritiske og medlidenheden, hvis blikket ikke er med.

Jeg har også prøvet at være til afhøring hos efterretningstjenesten på både den ene og den anden side af grænsen mellem Rusland og Ukraine. De troede, jeg var spion, fordi jeg hele tiden krydsede grænsen og mente helt sikkert, jeg var en suspekt type. Jeg er ret sikker på, det hjalp, at jeg stille og roligt på russisk kunne forklare Igor, at jeg var udsendt af DR for at dække krigen.

Sprog er også særdeles nyttigt rent sikkerhedsmæssigt i en konfliktsituation. Selvfølgelig skal man være rigtig dygtig til at afkode kropssproget og situationen og hele tiden have styr på, hvem der går hvorhen. Men det er endnu vigtigere, at man kan overhøre, hvad soldater siger til hinanden. Jeg føler mig helt sikkert tryggere end en kollega, der ikke forstår sproget.

Hvilke sprog skal dine tre børn lære?

Mine børn taler allerede engelsk og har gået i international skole i Moskva. Jeg kunne godt tænke mig, at de også blev russisksprogede. Forleden læste min søn på 10 år højt fra en russisk juicekarton, og de andre danske børn, han sad sammen med, var lige ved at falde ned af stolen. Jeg sad og tænkte, hvordan jeg kunne kapitalisere på den der stolthed.

Det er virkelig vigtigt at kunne sprog. Det gør det bare meget nemmere at forholde sig til andre menneskers holdninger.  Sprog er en kulturbærer, og du kan forstå rigtig mange ting om et andet folk, hvis du kan forstå dets sprog. Der er bare så mange koder, du lærer at knække.

Når jeg skal være rigtig modbydelig teenagemor, så tvangsindlægger jeg min datter til at se tyske TV serier, fordi hun er ved at lære tysk. Hun vil helst se Friends, men så sætter jeg tyske undertekster på. Jeg tvangsfodrer hende med et andet sprogligt input, og hun hader mig kun en lille smule. 

Gør vi nok for sprog i Danmark?

Vores grundskoler og ungdomsuddannelser skal have et stort fokus på sprog, især fordi det er meget nemmere at lære flere sprog.

Selv om jeg har læst russisk på universitetet, så er langt den største del af min sprogkundskab kommet af online kurser og aftenskoler. Samt alle de situationer, hvor jeg kunne komme til at tale med russere. Det er også en god idé at se serier.

Det er altafgørende, at man er super dygtig til engelsk. Du er ikke konkurrencedygtig, bare fordi, du er OK til engelsk. Du skal have mere, og du skal have noget kant.

Men hvis du er ved at specialisere dig i et område, hvor det største eksportmarked er Tyskland, så er du da en kæmpe padde, hvis du ikke lærer tysk. Jeg tror, vi som samfund ville have stor værdi af at lave flere uddannelsesmuligheder for folk, der er erhvervsaktive. Jeg læser lige nu et online kursus på University of Tartu i Estland om EU og russiske relationer sammen med 250 studerende fra hele verden. Bare fordi jeg har et job, skal jeg ikke holde op med at uddanne mig. Man kan sagtens lære et sprog senere i livet, og universiteterne kunne udbyde sprogundervisning som online-kurser.

Sprog og kommunikation