Tanker om sprog

Oversætter Mette Holm, der især er kendt for sine oversættelser af Murakamis værker, bor i øjeblikket i Japan, men har lige været på et kort visit i Danmark. I dette interview fortæller hun om, hvilke personlige oplevelser hun har haft med sprog, og hvad sprog kan gøre ved os

05.12.2019 | Bodil Christensen

Oversætter Mette Holm med sin japanske veninde og designer Kyoko Endi, som hun har kendt gennem 34 år. De er på vej til teceremoni. Foto: Mette Holm

Kan du huske oplevelser, hvor sprog virkelig har betydet noget for dig?

"Det sker jo hele tiden. Jeg oplevede det allerede, da jeg som ung flyttede til Frankrig. For det første hvor svært det er at være i en anden verden, hvis man ikke har sproget. Man bliver faktisk lidt asocial af det. Jeg boede hos en familie ude på landet, der talte med mig hele tiden om alt lige fra vævning til madlavning. Min hjerne blev totalt overfodret med ord. Nogle gange, når der var middag og mange mennesker, så cuttede jeg bare, og sad helt stille. Men så kom min franske madmor, tog fat i mig og sagde: ”Mette, det er nu, du skal høre efter”. Det kan næsten føles som om man til sidst ikke kan rumme det. Men hvis man bliver i det, så får man en helt ny kultur forærende, og til sidst glemmer de, at man er fremmed. Fremmedheden forsvinder."

Du har 5 minutter til at overbevise mig

"Alle kan lære at tale japansk sådan nogenlunde, men man får ikke et lige så stort et ordforråd som på et europæisk sprog. Det blev hurtigt meget tydeligt for mig, at jeg ikke kunne lære nok japansk ved bare at læse det. Jeg var nødt til at tage ud og bruge det, og det har jeg så gjort i flere etaper.

Jeg startede med at være i lære som væver i Japan, og på et tidspunkt havde jeg behov for at skifte læreplads. Jeg fandt så en af de største designere inden for tekstil, som gav mig 5 minutter til at argumentere for, hvorfor han lige netop skulle tage mig i lære. Jeg havde øvet mig virkelig meget på at sige, at jeg hed ”ME”, som betyder øje og ”TE”, som betyder hånd. Uden japansk var jeg aldrig kommet i betragtning, det var sproget, der åbnede. Og måske kan man yde noget særligt på et fremmedsprog, når det virkelig gælder."

Kvindesprog og mandesprog

"I Japan omgås man på en helt anden måde, end vi er vant til. Man skælder eksempelvis ikke ud. Jeg har i øvrigt fortrudt, at jeg ikke valgte at lære kvindesprog. Det er et sprog, hvor man taler meget mere ydmygt end mænd gør. Jeg har nægtet at lære det høflige ydmyge sprog og taler mere neutralt, ikke helt som en mand men tæt på. Lige før den nuværende kejser af Japan blev indsat, var han i Danmark, og jeg var blandt de 18 danskere, der stod opstillet for at møde ham. Han kom så hen til mig og sagde: ”Du er jo oversætter, så vi kan ligeså godt tale japansk.” Det kunne jeg bare ikke, for jeg vidste, at jeg ikke kunne tale høfligt nok. Han ville opfatte det, jeg sagde, som uhøfligt, måske endda uforskammet.

I øjeblikket, hvor jeg bor i Japan, oplever jeg, at jeg bliver markant bedre for hver uge, der går. Jeg begynder også at kunne læse bedre, fordi mit ordforråd bliver større. Man kunne godt tro, at man ikke har så let ved at lære efter 60, men sådan er det ikke; det er en stor oplevelse."

Man skal leve et sprog

"Jeg tog til Japan efter at have læst det i halvandet år, fordi jeg syntes, sproget var for svært. Så jeg tænkte, at hvis ikke jeg kan lide Japan, så holder jeg op. Ellers vil jeg ikke arbejde så meget med et sprog og en kultur. Det var også en bestemt bog, der handler om japansk kvindesyn, der vakte min interesse. Så jeg rejste ud for at studere deres hostess -funktion, og fik mulighed for at være på en natklub i 3 måneder. Det var meget specielt at være så tæt på. Min erfaring er, at det altid er bedst at mødes med folk i arbejdssammenhænge, uanset i hvilket land jeg har været. Man skal ikke være sammen andre udlændinge, men bare være i den anden verden, være der 100 %. Den første aften, jeg kom på natklubben, sagde de alle ’go morgen’ på japansk. Jeg tænkte, at siden de alle sagde det, så måtte jeg have misforstået noget hjemme på universitetet. Men den var god nok. Når man arbejder i natbranchen, så siger man go’ morgen, når man kommer på arbejde om aftenen. Det er godt at vide, når man oversætter bøger! Men det var også en oplevelse af, at man ikke kender et sprog, før man bruger det. Man bliver nødt til at opleve det. Der er så mange ting, man ikke kan forstå ved kun at studere et sprog, man bliver nødt til at leve det."

Man skal slippe og gå all in

"Sprog udvider dig som person. Mine børn siger, jeg taler i søvne på japansk, og at jeg er begyndt at bukke for folk! Jeg hælder også vin op for min bordherre, for det gør kvinden i Japan. Sprog er mere end ord. Det er måden, man omgås på og tager sig af hinanden på. Så på den måde oplever jeg, at det japanske smitter af. Og lige nu, hvor jeg er på besøg i Danmark, tænker jeg også, at jeg skal hjem til Japan. Man bliver kun så meget en del af en kultur, fordi man har sproget. Man skal slippe og gå all in. Gøre det 100%. Og der er meget at lære: Skoene skal stå på den helt rigtige måde, venstre hånd krydses over højre til teceremonier, og det er først, når man er død, at kimonoen krydses fra højre over venstre side. Man får hele tiden gaver, man skal også hele tiden give igen, og man er i en slags gensidighed, som ind imellem kan være anstrengende, men som er en vigtig del af kulturen.

Sprog udvikler sig virkelig meget hele tiden. Hvis jeg skal oversætte tekster fra yngre forfattere, så har jeg behov for at møde yngre mennesker, og det gør jeg, der hvor jeg bor i Japan nu.

Jeg kan godt finde på at sætte mig ned på gaden og snakke med en kvinde, der sidder med sin kat i en halv time. Det giver mig rigtig meget. Det mest mærkelige er, at i Japan tror man, jeg er halvt japaner. Jeg er også begyndt at gå i løse kjoler og få lavet shellac-negle, som de fleste japanske kvinder gør!"

Mellemsprog

"Når jeg oversætter bøger fra japansk, så er det vigtigste for mig at formidle kulturen via litteraturen. Hvis man skal have kontakt med et andet land, så skal man læse litteratur. Det giver en genvej til nogle ting, man slet ikke fatter, når de bare beskrives.

Når jeg så skal oversætte og slå tegn op på japansk, kan jeg kun gøre det via en engelsk eller en tysk ordbog, der findes ingen dansk, fordi vores sprog er så lille. Så jeg skal jo kunne engelsk ret godt, når jeg bruger det som mellemsprog. Men den engelske ordbog slår heller ikke til, så jeg bruger selvfølgelig også japansk-japansk-ordbøger. Men når det drejer sig om filosofiske eller tekniske termer, så kan jeg kun bruge tysk, så hvis ikke jeg kunne både tysk og engelsk, ville jeg være ilde stedt. Jeg sammenligner også altid mine egne oversættelser med dem fra andre sprog, for mine redaktører i Danmark kan ikke japansk og ofte heller ikke tysk eller fransk, som meget japansk litteratur er oversat til. Så for at oversætte fra japansk, så bruger jeg yderligere tre sprog – og ofte også norsk og svensk.

For mig er sprog en kombination af alle sprog. Man kan ikke gå til sprog uden at have andre sprog. Og jo flere sprog man kan, jo mere kan man forstå af det ene sprog. Så jo flere sprog, jo bedre – og så undgår man også Alzheimers! Måske…"

Sprog og kommunikation