Tid til efteruddannelse?

NCFF har samlet to stærke efteruddannelsestilbud til sprogundervisere, der ønsker fremmedsprogsdidaktisk opkvalificering til fx udvikling af sprogundervisningen og tværsproglige lærersamarbejder. Begge tilbud er baseret på seneste viden fra forskning og praksis.

Sprogfagsvejleder på professionshøjskolerne

Sprogfagsvejleder er en uddannelsesretning på den pædagogiske diplomuddannelse målrettet sproglærere i grundskolen og gymnasiet. Uddannelsen, som er udviklet på tværs af professionshøjskoler og universiteter, giver ny fagdidaktisk viden til sprogundervisningen og klæder dig på til at varetage en vejledende og koordinerende rolle i sprogfagene.

To af uddannelsesretningens moduler – ”Nyere fremmedsprogspædogik- og didaktik” og  ” Interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene” – udbydes p.t. af Københavns Professionshøjskole, UC SYD og VIA University College, mens det tredje modul ”Faglig vejledning i skolen” udbydes af alle landets professionshøjskoler.

Aktuelle frister

KP har ansøgningsfrist 15. maj med start til efteråret på:

  • Interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene - (København)
  • Afgangsprojekt PD i Sprogfagsvejleder - (København)

Læs mere og find tilmeldingen

UC SYD har ansøgningsfrist 1. juni med start til efteråret på:

  • Interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene - (Kolding)

Læs mere og find tilmeldingen

VIA har ansøgningsfrist 15. maj med start til efteråret på:

  • Interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene - (Aarhus)
  • Faglig vejledning i skolen - (Aarhus og Herning)

Læs mere og find tilmeldingen

Grundskolelærere kan søge om op til 10.000 kroner i støtte gennem Omstillingsfonden. Gymnasielærere kan søge støtte gennem Statens Kompetencefond.

Master i Fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet

MIF-uddannelsen tilbyder en specialisering i fremmed- og andetsprogspædagogik i forlængelse af kursisternes uddannelse i et fremmedsprog (spansk, tysk, engelsk, fransk, arabisk m.v.) eller i dansk. Kursisterne kommer typisk fra grundskole, gymnasium og videregående uddannelser.

Aktuelle frister

Uddannelsen er klar med et yderst relevant ”Modul 3 – Evaluering, testning og praksisnær professionsudvikling” med ansøgningsfrist 1. juni og opstart til september. For hvordan evaluerer vi elevernes produktive og receptive færdigheder i en AI-tid? Skal vi vende tilbage til skriftlig evaluering på papir for at undgå snyd? Skal digitale færdigheder betragtes som sproglige delfærdigheder?

Læs mere om MIF’en og om modulets indhold (pdf)

Modulet kan også læses som enkeltfagsmodul. Der kan søges om støtte gennem Statens Kompetencefond. 

Tilmeld dig modulet her