Tyskland! Hvorfor vil du dog derned?

Jeg hørte faktisk allerede om PIU (Praktik i udlandet for lærlinge og elever) mens jeg gik i folkeskolen og var til åbent hus på HHX. Så tænkte jeg, det er da det, jeg skal.

I starten var alt nyt, jeg skulle både tænke, læse og lytte på tysk. Jeg nåede slet ikke at komme med i samtalen. Inden jeg nåede at finde ud af, hvad jeg ville sige, så var de videre til det næste emne! Men jeg sugede så meget til mig som muligt, og som tiden gik, blev mit ordforråd større. Jeg lærte også folk bedre at kende, men jeg kan også huske, det føltes ærgerligt, at jeg ikke kunne udtrykke alt det, jeg gerne ville. Til sidst sad det arbejdsmæssige dog godt. Og jeg kunne sagtens snakke frit og føre længere samtaler med mine kollegaer. Det var hverdagssproget og de små ting, der var svære. Sikkert også fordi jeg boede på et internationalt kollegium, hvor vi ikke talte tysk sammen hele tiden.

Via Feedback app’en kunne man stille anonyme spørgsmål, og den blev bl.a. brugt til kvartalskommunikation. Under mødet skulle jeg udvælge de spørgsmål, der skulle besvares. Men jeg underviste også andre i, hvordan de skulle opstille og styre systemet samt hjalp med udarbejdelsen af konceptet. Mit primære mål med praktikken var at forbedre mit tysk og lære noget om tysk kultur og arbejdskultur. Arbejdet med app’en var også med til at give mig perspektiver fra Asien og USA, fordi jeg også skulle samarbejde med medarbejdere fra de dele af verden, og det var virkelig fedt.

Tyskerne har en helt anden etikette og er meget mere høflige over for hinanden. Jeg har brændt fingrene et par gange. Ofte foregik undervisningen i app’en via skype, fordi organisationen var så stor. En dag havde jeg så ikke lige fået tjekket op på, hvem jeg skulle tale med. Det viste sig, at det var en af afdelingscheferne. Jeg var vant til at sige du, men der blev jeg hurtigt cuttet af, der var ikke mere samtale der!

Jeg mødte vildt mange nye mennesker, og hver dag var en ny oplevelse. For mig var det meget bedre end at holde sabbatår i Danmark og måske være lærervikar eller arbejde i et supermarked.

Mine venner forstod ikke, hvad jeg ville i Tyskland. Min familie sagde, ”hold da op, at du tør tage springet”. Men jeg tænkte, at jeg ville få en fed oplevelse kombineret med, at jeg lærte noget.

Folk synes, det er et svært sprog, og mange gider ikke have tysk. Den stemning har der altid været omkring tysk både i folkeskolen og gymnasiet. 

Min uddannelse skal helst ikke være for specifik, jeg vil gerne have en bred uddannelse med flere muligheder, selv om det kunne være fedt at komme til at arbejde med tysk igen. Hvis der var en uddannelse med halv kommunikation og halv tysk, så havde jeg taget den!

Alle udlandsophold er en gave for studerende, fortæller centerleder Mette Skovgaard Andersen. Også selvom man ikke læser sprog. Vi ved også, at jo bedre forberedt man er, desto mere får man ud af sit praktikophold. Det har forsøg med den sprogstrategiske satsning på Københavns Universitet vist. Vi ved også fra udvekslingerne i gymnasiet, at forberedelsen er vigtig, og at de lange ophold, hvor man bliver kastet ud i en værtsfamilie i længere tid, ofte rykker mest ift. læring og mindset.