Sprogundervisningens 4 dele

© Derdiedas.dk (2020) og Elsebeth Bechmann  

Paul Nation (2013) foreslår, at fremmedsprogsundervisningen består af 4 dele, der hver fylder ca. 25 %.

Jeg giver her min danske fortolkning:

  1. LYT til og LÆS relevant, motiverende materiale, og sørg for, at det har en passende sværhedsgrad.
  2. TAL og SKRIV om noget, der er relevant og motiverende.
  3. FOKUSER DETALJERNE, dvs. træn udtalen, lær den vigtige grammatik og forstå ligheder og forskelle i sprogs former.
  4. BLIV SELVSTÆNDIG og FLYDENDE. Eleverne skal træne det, de allerede kan, så de mestrer det. De skal øve fornemmelsen af at være flydende med de ord, de kan – både når de taler, læser og skriver.

I hver af disse 4 dele skal man indtænke ordforråd.

pkt. 1 og 2 : Input og output skal primært indeholde ord, som eleven allerede kender og behersker. På den måde er der mentalt overskud til at lære de måske 5 - 10 % ord, som man ikke kender. Lad derudover fokus være på det hyppigste ordforråd, der skal bruges igen og igen.
Vælg evt. et par læseuger, hvor fokus er på at læse tekster i en passende sværhedsgrad.
Mht. output er det vigtigt at udfordre eleverne med aktiviteter, der opfordrer dem til at bruge det ordforråd, de allerede har. De må ikke bruge hele tiden på at finde nye og smarte udtryk, som de ikke kendte i forvejen. Sprogtilegnelse kræver repetition af gamle ord - men gerne i nye aktiviteter.     

pkt. 3:  I den sprogfokuserede træning kigger man på fællestræk hos ordene. Hvilke endelser optræder hos verberne og substantiver? Hvilke faste udtryk er de hyppigste? Hvilke kasus- og kongruensregler har det pågældende sprog? Eleverne skal også lære at genbruge viden. Træn dem i at se sammenhængen mellem fx ”kærlig” og ”kærlighed”. For tysk er det vigtigt at vise eleverne fordelene ved at få øje på de transparente ord (dansk – tysk) og de sammensatte ord (komposita); hvis eleverne behersker disse to strategier, får de en del ordforråd foræret.

pkt. 4: I Fluencytræningen kan man efter min mening gå to veje. Man kan bevidst vælge et materiale, der er lidt for let, så eleverne opnår fornemmelsen af at være flydende i deres læsning, skrivning eller tale. Det giver en masse repetition, giver sikkerhed og hurtighed (træn bevidst hurtiglæsning af lette bøger). Den anden tilgang er at lade eleverne vælge et materiale, der har deres særinteresse. Her vil de ofte vælge noget, der faktisk er for svært, men idet de bliver båret af deres viden om og interesse for emnet, kan de opnå en fluency, der ikke er fejlfri, men til gengæld fuld af ord. Begge former for fluencytræning er værdifuld.