Kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren
Rapport af EPINION for Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF - 2021
Undersøgelsen viser - via en fremskrivning af status quo - hvordan lærerdækningsmulighederne inden for fremmedsprog i folke- og gymnasieskolen vil se ud de næste tyve år.
Fremskrivningen er således baseret på, hvordan situationen er i dag. Det antages, at elever og studerende fortsætter med præcis samme søgemønstre og valg som nu, og det antages, at timetal, udbud etc. er præcis som nu. Dette står i kontrast til Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet fra 2017, der netop er udtryk for, at man fra politisk hold ønsker at ændre på denne tingenes tilstand. Der er dog ikke truffet beslutninger, der ændrer på status quo ift. udbud, strukturer, obligatoriske valg etc., hvorfor vi har valgt at tage udgangspunkt i status quo.
Hovedkonklusioner
Rapporten kortlægger den aktuelle og fremtidige lærersituation i folkeskolens og gymnasieskolens fremmedsprogsfag.
Mere specifikt tegner rapporten, med udgangspunkt i et stort registerdatamateriale fra Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, et billede af status for engelsk-, tysk- og fransklærere i folkeskolen og engelsk-, fransk-, italiensk-, kinesisk-, latin-, spansk- og tysklærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Med afsæt i den aktuelle situation anvendes en række fremskrivningsanalyser til at give forventninger til udbud af og efterspørgsel på fremmedsprogslærere frem til 2039/2040 under konkrete modelantagelser. Som en særanalyse på folkeskoleområdet præsenteres desuden resultaterne af en kortlægning af indholdet af de undervisningskompetencevurderinger, som skoleledelser foretager med henblik på at vurdere, om en lærer har kompetencer svarende til formel kompetence i de fag, de underviser i. Denne del af rapporten tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse og i dybdeinterviews med skoleledere.
Folkeskolen
Når det kommer til folkeskolen, viser undersøgelsen:
- Den samlede kompetencedækning i folkeskolens fremmedsprogsfag er steget, men det skyldes i høj grad, at flere undervisningstimer varetages af undervisere med vurderet kompetence.
- Fransk- og tyskundervisere med formel kompetence har en højere gennemsnitsalder end engelskundervisere. Op mod hver fjerde underviser med formel kompetence i fransk og tysk vil nå pensionsalderen indenfor 13 år, og det kan presse kompetencedækningen.
- Hvis fagudbud og timetal i fremmedsprogsfagene holdes på samme niveau som i dag, forventes undervisningstimebehovet i fremmedsprogsfagene – som følge af den demografiske udvikling – at falde frem mod 2030, men vil derefter stige igen.
- Ved uændret søgning, fagvalg og fuldførelse til læreruddannelserne forventes det samlede antal engelsk- og franskundervisere med formel kompetence at stige, mens antallet vil falde i tysk, da tilgangen af lærere er mindre end afgangen.
- På den baggrund forventes den samlede andel af undervisning i fremmedsprogsfagene, der dækkes af lærere med formel kompetence at stige de kommende år men derefter at falde igen. Mens den formelle dækningsgrad i engelsk og fransk i 2039/2040 forventes at være større eller på samme niveau som i 2019/2020, så forventes dækningsgraden i tysk at falde med ni procentpoint i krydspresset mellem en skrumpende lærerbestand og et stigende undervisningstimebehov. Det forudsættes, at der ikke sker ændringer i fagudbud og timetal, samt at søgning til, fagvalg på og fuldførelse af læreruddannelserne er på samme niveau som i dag i hele perioden.
Når det kommer til indhold af og praksisser omkring undervisningskompetencevurderinger i folkeskolen, viser undersøgelsen:
- I ni ud af 10 tilfælde er det skolelederen, der vurderer lærernes kompetence til at undervise i sprogfag. Den decentrale beslutningsproces giver ifølge skolelederne stor fleksibilitet i hverdagen, men efterlader også et stort rum for individuelle skøn.
- Relationskompetence og klasserumsledelse er de vægtigste faktorer for skolelederne, når de vurderer, at en lærer kan få ‘vurderet kompetence,’ mens faglige kompetencer har mindre vægt.
- I vurderingen af om en underviser har tilsvarende kompetence vægtes først og fremmest undervisningserfaring og almene didaktiske kompetencer. Dernæst vægtes, at læreren kan tale fremmedsproget, mens videreuddannelse i fremmedsproget sjældent har en afgørende betydning i praksis.
Gymnasiale ungdomsuddannelser
Når det kommer til udbud af og efterspørgsel på fremmedsprogslærer ved de gymnasiale ungdomsuddannelser, viser undersøgelsen:
- Optaget på universitetsbacheloruddannelser med fremmedsprog som hovedgenstandsfelt er faldet med 23 procent i perioden 2015/2016 til 2020/2021. Optaget er faldet inden for samtlige fremmedsprog i perioden.
- En fjerdedel eller flere tysk-, fransk- og italiensklærere vil nå pensionsalderen inden for 10 år. Det er langt flere end inden for engelsk og kinesisk, hvor lærerne generelt er yngre.
- I 2039/2040 forventes antallet af elever i gymnasieskolen at være fire procent lavere end i 2019/2020, givet den forventede demografiske udvikling, og under antagelse af at unge i fremskrivningsperioden har samme søgemønstre som nu. Elevbestanden forventes at falde i Syddanmark Nordjylland, Sjælland og Midtjylland (13, 12, 11 og 5 procent), mens Hovedstadsområdet forventes at opleve en positiv elevtilvækst (3 procent).
- Fremskrivningen af lærerbestanden ved de gymnasiale ungdomsuddannelser viser, at den potentielle bestand i kinesisk, engelsk og latin forventes at stige med henholdsvis 65, 32 og 17 procent fra 2019/2020 til 2039/2040.
- Antallet af italiensk-, fransk-, tysk- og spansklærere i gymnasieskolen forventes at falde med henholdsvis 44, 36, 18 og 1 procent. Det er under antagelse af, at søgning til og fuldførelse fra universitetets fremmedsprogsuddannelser i perioden holdes på nuværende niveau, men påvirkes af den forventede demografiske udvikling blandt unge, at gymnasieskolen ansætter samme andel nyuddannede som i dag, og at samme andel som i dag vil forlade gymnasieskolen (fx grundet pensionering).
- Sammenholder man det forventede antal elever med det forventede antal lærere kan man beregne, hvor mange lærere, der vil være i under-/overskud, hvis antallet af lærere per elev (lærer-elev-ratioen) skal holdes på samme niveau som i 2019/2020. Fremskrivningen viser, at der i 2039/2040 forventes at mangle italiensk-, fransk- og tysklærere. I de resterende fire fag forventes et overskud af undervisere.
