5. december 2024 kl. 09.30-16.45
Comwell H.C. Andersen
Kulturhuset Odeon, Odense
9:30 - 10:00
Registrering og brød & kaffe
10:00 - 10:15
Velkommen
10:15 - 10:55
Store sprogmodeller, sprog og kunstig intelligens
11:00 - 11:40
Fagre nye verden? AI og fremmedsprogsundervisning
11.40 - 12:10
Pardiskussion i plenumsal
13:10 - 15:30
Workshops
Workshop I: Sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen: fra chat med bots til online udveksling
Hvordan får vi overblik over digitale teknologiers muligheder og rolle i sprogfagene? Hvordan kan vi anskue digitale teknologier sprogfagligt, og kan vi tale om deciderede sprogteknologier? På workshoppen diskuterer vi et muligt begrebsapparat for, hvordan digitale teknologier kan anskues fra en sprogfaglighed. Workshoppen tager afsæt i erfaringer fra en række gymnasieprojekter, hvor sproglærere har eksperimenteret med og udforsket forskellige digitale teknologier i sprogfagsundervisningen. På den baggrund diskuterer vi potentialerne i at inddrage digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen – herunder potentialerne i tekst-til-tale, tale-til-tekst, chatbots, maskinoversættelse, videomøder, digitale kulturprodukter m.m.
Om Christian Dalsgaard
Christian Dalsgaard er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og han forsker i online uddannelse og digitale kompetencer. Inden for de seneste par år har han deltaget i flere gymnasieprojekter, der har undersøgt de faglige og pædagogiske potentialer og udfordringer i digitale teknologier inden for fremmedsprog.
Workshop II: AI i fremmedsprogsundervisningen med særligt fokus på såkaldt teacher-facing AI
Workshoppen starter med et kort oplæg om AI i fremmedsprogsundervisningen med særligt fokus på såkaldt teacher-facing AI, som omfatter læreres/underviseres brug af AI i egen forberedelse, fx til planlægning af forløb, differentiering af aktiviteter og feedback til elever. Derefter er der workshop med aktiv deltagelse, hvor vi sammen udforsker potentialer og begrænsninger ved teacher-facing AI.
Workshoppen er således særligt henvendt til deltagere, som er interesserede i, hvordan man som underviser kan bruge AI i sin forberedelse. Vi håber derfor, at deltagerne vil gå hjem med inspiration til, hvordan AI kan hjælpe med at understøtte differentieret undervisning og lette visse arbejdsopgaver.
Om Kristine Bundgaard & Anders Kalsgaard Møller
Kristine Bundgaard & Anders Kalsgaard Møller er begge lektorer ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet og tilknyttet forskningslaboratoriet Xlab – Design, Learning and Innovation. De arbejder med integration af AI-baserede teknologier i undervisning generelt og specifikt i fremmedsprogsundervisning med særligt fokus på ungdomsuddannelser og universitetsniveau.
Workshop III: AI i fremmedsprogsundervisning
AI-drevne sprogteknologier har gjort deres indtog i sprogundervisningen, og vi skal gøre os overvejelser om, hvordan vi didaktisk kan tænke dem ind i engelsk, tysk eller fransk. På denne workshop kommer du, efter en kort introduktion, til at afprøve og vurdere forskellige opgaver og aktiviteter, hvor AI er integreret. Opgaverne er udformet og afprøvet i forbindelse med et NCFF støttet projekt i 2024. Vi har fokus på aktiviteter med AI som partner - primært i forhold til mundtlig sprogproduktion.
Om Christina Hellensberg
Christina Hellensberg er pædagogisk konsulent for engelsk og tysk i grundskolen. Hun deltager i indsatser og projekter om anvendelse af AI i fremmedsprogsundervisning i forhold til afdækning og udformning af elevrettede opgaver, og forfatter til pædagogiske vejledninger til læremidler i mitcfu, hvor anvendelse af AI er integreret. Hun er desuden bidragsyder til antologien. ”Kunstig intelligens og chatbots i grundskolen”, som udkommer på Dafolo Forlag.
Om Danièle Eychenne
Danièle Eychenne er pædagogisk konsulent for fransk i grundskolen. Danièle deltager og leder indsats om anvendelse af AI i tysk og franskundervisningen og har udgivet speciale om anvendelse af oversættelsesmaskiner i franskundervisningen fra en elevperspektiver samt artikler til fagblade om integrationer af AI i sprogundervisning. Herudover er hun bidragsyder til antologien. ”Kunstig intelligens og chatbots i grundskolen”, som udkommer på Dafolo Forlag.
Workshop IV: Er vi på den - eller er vi med på den?
Er vi på den - eller er vi med på den? Sådan kunne man måske udtrykke den følelse, som mange af os har, når talen falder på generativ AI og kommunikation. Denne workshop giver dig som underviser indsigt i den seneste forskning i generativ AI og kommunikation og vil give dig mulighed for at arbejde hands-on med avanceret prompting, give dig inspiration til at udvikle egne strategier for implementering af generativ AI i din undervisning samt give dig ideer til at udvikle din egen skræddersyede KommunikationsGPT. Workshoppen er særlig relevant for deltagere, der ønsker at bruge generativ AI i undervisningen og ønsker at udvikle sin egen GPT.
Om Henrik Køhler Simonsen
Henrik Køhler Simonsen er PhD, MA, MBA, ekstern lektor på Department of Management, Society and Communication på Copenhagen Business School, visiting professor på Saint Paul Business School, Sao Paulo og Chef for Læring på Forsikringsakademiet A/S. Henrik har offentliggjort ca. 25 artikler om generativ AI i sprog, kommunikation og læring og forsker i netop anvendelse af generativ AI i kommunikation og marketing.
Workshop V: Hvordan kan chatbots og de bagvedliggende sprogmodeller bruges til at skærpe elevernes interkulturelle kompetence?
I workshoppen afprøver vi forskellige aktiviteter, der inddrager chatbots og de bagvedliggende sprogmodeller til at skærpe elevernes interkulturelle kompetence. Sprogmodeller er reelt modeller over hyppige ytringer i konkrete tekstkorpus. De afspejler derfor også bias, stereotyper og diskurser i disse. I sprogfagene giver det helt nye muligheder for at arbejde undersøgende med sprogfagenes interkulturelle aspekt på en konstruktiv og kritisk måde, som vi vil afsøge i workshoppen.
Om Jacob Stenløkke Bendtsen
Jacob Stenløkke Bendtsen er lektor på Falkonergården Gymnasium og HF i spansk og informatik. Han er redaktør på emu.dk for spansk og informatik; formand for IT-lærerforeningen og medlem af SIG, en særlig interessegruppe for sprog, IT-Vest, Samarbejdende universiteter.
15:40 - 16:40
Paneldebat
Tre emner til diskussion i panelet, moderet af journalist Anja Bo:
Paneldeltagere
16:40 - 16:45
Farvel og tak for i dag v. NCFF