ECML sommerakademi for læreruddannere

Uddanner du kommende sproglærere til grundskole eller gymnasium? Så har du mulighed for at deltage i ECML’s sommerakademi d. 24.-28. juni 2024 i Graz.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

mandag 24. juni 2024, kl. 10:00 - fredag 28. juni 2024, kl. 13:00

ECML organiserer for tredje gang et sommerakademi for læreruddannere. Sommerakademiet finder sted d. 24.- 28. juni 2024 i Graz, Østrig.

Hovedformålet med sommerakademiet er opkvalificering af dig som læreruddanner, så du kan støtte sproglærernes faglige udvikling og handlemuligheder ift. de komplekse sproglige behov hos deres elever. Programmet, som du finder her, sætter fokus på den seneste udvikling inden for fremmedsprogsdidaktikken.

ECML sommerakademi er gratis, og ECML dækker rejseudgifterne, men ikke ophold m.v.

Ansøgning
Læs mere om sommerakademiet og den ønskede profil af deltagere her.

Du sender din ansøgning om en plads på sommerakademiet ved at udfylde ansøgningsformularen og sende den til contactpoint@ecml.dk senest søndag d. 14. april 2024.

Kontakt
For yderligere information kontakt Ana Kanareva-Dimitrovska, projektleder for ECML i Danmark og projektkoordinator for NCFF Vest, på contactpoint@ecml.dk eller 9352 1615