Ny analyse viser kommende massive lærerdækningsproblemer inden for tysk og fransk

Der har længe været talt om, at gymnasierne på grund af faldende søgning til sproguddannelserne og en aldrende lærerbestand kunne komme til at mangle fremmedsprogslærere. Nu viser en kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren fra EPINION, bestilt af NCFF, at den største lærermangel på grundskoleniveau vil komme inden for tysk, mens den på gymnasieniveau vil komme inden for tysk, fransk og italiensk, hvor en fjerdedel eller flere af lærerne i de tre sprog vil være pensionerede allerede inden for 10 år. På grundskoleniveau vil der derfor under analysens forudsætninger i 2039/2040 kun være 69 % af tyskundervisningen, der dækkes af lærere, der er uddannet til at undervise i tysk. I dag er procentdelen 78 %.

Tallene i fremskrivningen vækker bekymring i Dansk Erhverv og Dansk Industri:

- Tyskland er vores største nabo og en af vores absolut vigtigste samhandelspartnere. Både økonomisk og kulturelt er det vigtigt at sikre tyskkundskaber hos vores børn og unge. Derfor er det dybt bekymrende, at der vil være alt for få undervisere i tysk i fremtidens grundskole og gymnasium, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen.

Underdirektør i DI, Mette Fjord Sørensen, er fuldstændig enig og uddyber:

- Engelsk kan ikke stå alene - erhvervslivet har også brug for medarbejdere, der er dygtige til andre fremmedsprog end engelsk i kombination med en anden faglighed, fx ingeniører, der taler tysk. Hvis virksomhederne ikke kan finde medarbejdere med de relevante kompetencer, risikerer vi, at Danmarks konkurrencekraft og samhandel med udlandet svækkes. Derfor er det bekymrende, at NCFF’s undersøgelse viser, at mange skoler allerede i dag har vanskeligt ved at rekruttere tysklærere, og at mange tysklærere vil nå pensionsalderen de kommende år. For det er afgørende for erhvervslivet, at hele sprogfødekæden fra folkeskole til gymnasier og til de videregående uddannelser styrkes, så flere unge er i stand til at tale andre fremmedsprog end engelsk, når de er færdige med deres uddannelse.

En analyse foretaget af Dansk Industri blandt danske virksomheder i 2021 viser netop et fremtidigt behov for kompetencer i en række fremmedsprog. Her pegede mere end seks ud af ti virksomheder på tysk.   

- Vi ved fra flere undersøgelser, at sprogkompetencer er efterspurgte i de fleste brancher, og at tillægskompetencer i fremmedsprog giver medarbejdere mere interessante arbejdsopgaver og fremmer karrieren. Vigtigheden af at kunne sprog – og at få flere børn og unge til at vælge dem og dygtiggøre sig – er omdrejningspunktet i en række af NCFF’s aktiviteter. Det vil blive vanskeligt at øge interessen for sprog og dække erhvervslivets efterspørgsel på sprogkompetencer, hvis der ikke er lærerkræfter til at undervise fremtidens generationer i sprog, eller hvis fremmedsprogsundervisningen bliver varetaget af endnu flere lærere uden formelle kompetencer, end det allerede er tilfældet i dag, siger centerlederne i Det Nationale Center for Fremmedsprog, Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard.  

Massiv mangel på særligt fransklærere i gymnasiet i 2040

Heller ikke på ungdomsuddannelsesniveau ser det for godt ud for tysk. Aldersfordelingen er i øjeblikket således, at over en fjerdedel af underviserne er over 55 år, og der er for få unge mennesker, der ønsker at blive gymnasielærere. Således forventes den potentielle lærerbestand i tysk at falde med 18 % over de næste tyve år.

Endnu værre ser det ud for den potentielle fransklærerbestand på de gymnasiale uddannelser, som i analysen vil falde med hele 36 % over de næste tyve år. Og selv om det p.t. er mindre end hver femte folkeskole, der udbyder fransk i grundskolen, ser det ud til, at det kun lige akkurat er muligt at holde skindet på næsen og opretholde udbuddet.

Behov for en målrettet indsats

Fremskrivningen af lærerdækningen inden for fremmedsprog de næste tyve år peger også på store regionale forskelle og på forskelle inden for de enkelte fremmedsprogsfag i såvel grundskolen som på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ifølge centerledelsen i NCFF kalder udsigten til færre lærere og faldende kompetencedækning i flere sprogfag på handling nu:

- Hvor positivt det end er, at man har oprettet et nationalt center, der kaster et samlet blik på fremmedsprog i uddannelsessystemet, så må vi også erkende, at vi med vores midler ikke er i stand til med den fornødne hast at ændre søgemønstre og tilvalgsincitamenter. Alle centrets initiativer arbejder i den retning, men der er diskursmæssige, strukturelle, økonomiske og rammemæssige betingelser, der kræver en yderligere indsats. Og det skal gå forholdsvis stærkt, da det tager tid at uddanne sproglærere.

Yderligere information og kontakt