Sproglandskabet i bevægelse
Interview med NCFF’s (Det Nationale Center for Fremmedsprog) centerledelse, Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, der ser tilbage på et år fyldt med projekter, netværksdannelser og synliggørelse af fremmedsprog som en vigtig ressource.
Den 25. september fejrede NCFF sin et års fødselsdag. Siden opstarten har centret formået at få en velfungerende organisation op at stå, udstikke de langsigtede retningslinjer og ikke mindst søsætte et væld af projekter. Mere end 50 projekter er det blevet til, og resultaterne er nu begyndt at tikke ind på hjemmesiden. Sidst, men ikke mindst, har centret italesat værdien af fremmedsprogskompetencer og synliggjort alle de aktiviteter, der foregår i hele landet. Brobygning har været årets store tema, både mellem uddannelsestrin og mellem aktører inden for uddannelsesverdenen.
Kan I nævne et par centrale projekter?
"Projektet om tysk ordforråd på STX. Vi ser gerne projektet udbredt, for vi har brug for større, tilbundsgående undersøgelser af ordforrådet i både folkeskolen, på gymnasiet og på de videregående uddannelser inden for alle fremmedsprog. Hvis vi for eksempel kunne finde frem til, at det er de her 5000 ord, eleverne skal kunne på et givent niveau, så kan vi indrette undervisningsmaterialet efter det, sætte systematisk fokus på ordforrådsarbejde, og dermed lette overgange og brobygning," forklarer Mette Skovgaard Andersen.
"Et andet projekt, der allerede har fundet vej ind på vores hjemmeside, er en række videoer med viden og inspiration til nye undervisningsmetoder inden for fremmedsprog. Mange studerende har skrevet opgaver eller specialer om fremmedsprogsdidaktiske emner. Opgaverne lever deres eget liv i universiteternes og professionshøjskolernes verden, men nu kommer de frem i lyset til inspiration for andre: visuelle fremstillinger i fransk grammatik og computerspil i sprogundervisningen er bare et par eksempler," fortæller Mette Skovgaard Andersen.
På jeres hjemmeside reklamerer I for noget, der hedder Sprogkortet. Hvad er det?
"Sprogkortet viser alle de særlige fremmedsprogstiltag, som sker rundt om på landets uddannelsesinstitutioner til inspiration for andre," forklarer Hanne Wacher Kjærgaard, og fortsætter, "det er dynamisk og bliver løbende opdateret. Med kortet har vi grafisk tydeliggjort, hvordan dele af sproglandskabet ser ud. Det, vi kan konstatere, er, at der sker mange spændende ting, men projekterne er ofte koncentreret om de store byer. Det vidste vi måske godt i forvejen, men når vi viser det på kortet, bliver det bare så ekstremt tydeligt. Folk bliver faktisk overraskede og tænker, ’det må vi gøre noget ved’," pointerer Hanne Wacher Kjærgaard.
Er det rigtigt forstået, at I også arbejder med efteruddannelse?
"Nu hvor ECML, European Center for Modern Languages, er en del af NCFF, udbyder vi derigennem en række gratis workshops om forskellige temaer," forklarer Hanne Wacher Kjærgaard videre. "Kurserne bliver næsten altid overtegnet, men vi gerne vil brede dem ud til endnu flere interesserede. For ikke så lang tid siden blev der eksempelvis afholdt et arrangement om den europæiske referenceramme CEFR, ligesom der i slutningen af november afholdes et CLIL-arrangement (Content and Language Integrated Learning) undervejs – om indholdsbaseret sprogundervisning."
I har lige afholdt en stor NCFF-konference med brobygning som tema. Hvorfor netop dette tema?
"Brobygning er mange ting," siger Mette Skovgaard Andersen. "Der er dels den menneskelige faktor, det at folk taler med hinanden, dels den faglige og endelig den institutionelle. Der er brug for brobygning på alle niveauer, både emnemæssigt, personligt og institutionelt. Det er vigtigt, at vi begynder at tale sammen om, hvordan hvem underviser hvem i hvilke sprog!"
"Der kom flest gymnasielærere på konferencen, og det er der måske en relativt indlysende grund til. Folkeskolen føler sig måske ikke så ansvarlig for brobygning, da de jo er den ”afleverende” part ift. uddannelsestrinene, eller ikke har ressourcerne til det, og den samme situation gør sig gældende for universiteterne. Gymnasiet synes derimod i nogen grad at tage den udfordring på sig, at de både skal modtage nedefra og sende videre opad. Vi vil gerne supplere vores årlige konference med flere mindre inspirationsmøder med specifikke temaer og smallere målgrupper til næste år," forklarer Hanne Wacher Kjærgaard.
"Men vi holder naturligvis også en konference. Det bliver den 20. oktober til næste år."
Et tilbagevendende tema i debatten om fremmedsprog er studieretningerne på gymnasierne. Hvad er jeres holdning til det?
"Vi mener grundlæggende, at man kunne fremme sprogene og give de unge flere valgmuligheder, hvis der var flere muligheder for at vælge sprog til. Hvis de unge for alvor interesserer sig for sprog, så kan de i øjeblikket næsten kun vælge de supersproglige retninger. Det var ikke meningen med reformen, men for sprogenes vedkommende er situationen endt med en slags ”reservattankegang”, der ikke gavner nogen parter. Sprog skal også kunne kombineres med andre fag f. eks. naturfag og historie."
Små seje træk
"Det har været sjovt, spændende, udfordrende og fantastisk at få en organisation op at stå: at lægge realistiske planer for centrets virke; at finde en identitet, en mission, en vision; at fastlægge ansøgningspuljer og -procedurer; at bevilge projekter og følge dem; at lave hjemmeside, logo etc.; men først og fremmest har det været en stor fornøjelse at møde alle de mange engagerede stakeholdere, der findes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Tak for det. Der er så mange gode kræfter i sprogmiljøerne, og vi er sikre på, at vi sammen kan gøre en forskel for fremmedsprogslandskabet i Danmark. Ikke i morgen og heller ikke i overmorgen, men med små seje træk, der tilsammen vil skubbe fremmedsprog i den rigtige retning. Med lidt politisk hjælp naturligvis," understreger centerlederne.