Tilmeldingen er åben til to aktivitetstilbud i sprogfagene på ungdomsuddannelserne

Fremmedsprogslærere på ungdomsuddannelserne kan nu tilmelde sig besøg på skolerne af sprogstuderende fra universiteterne i uge 40 og besøg af en fremmedsprogsambassadør i efteråret.

21.05.2021 | Morten Moesgaard Sørensen

FremMedSprog og sprogøvelser på Gammel Hellerup Gymnasium i 2020.

NCFF har netop åbnet for tilmeldingen til to af vores tilbud til ungdomsuddannelserne:

FremMedSprog2021

Åben for tilmelding (først-til-mølle) for besøg i uge 40

Igen i år sender NCFF i uge 40 sprogstuderende fra universiteterne ud på landets ungdomsuddannelser for at formidle deres glæde ved sprog gennem sprogaktiviteter for eleverne og små oplæg om at være sprogstuderende på universitetet.

Besøgene er gratis. Læs mere om FremMedSprog

Fremmedsprogsambassadørerne 

Bookingdeadline 7. juni for besøg i efterårssemestret 2021

NCFF har samlet et korps af fremmedsprogsambassadører, som rykker ud på landets ungdomsuddannelser for at fortælle eleverne om deres erfaringer med fremmedsprog og værdien af sproglige kompetencer i arbejdslivet. Alle fremmedsprogsambassadører har egne aktuelle erfaringer at trække på, og korpset er netop blevet styrket med flere ambassadører, så vi håber at flere . 

Man kan booke besøg af en fremmedsprogsambassadør i forbindelse med f.eks. sprogdage, temadage og karrieredage. 

Besøget er gratis bortset fra eventuelle transportudgifter, der betales af institutionen. 
Læs mere om fremmedsprogsambassadørerne

Sprog og kommunikation