To års forlængelse til NCFF

NCFF bliver forlænget som nationalt center for fremmedsprogene i Danmark på tværs af uddannelsessystemet i to år frem til udgangen af 2025. Samtidig sikrer en bred politisk aftale et løft af tysk og fransk på de videregående uddannelser med 40 millioner kroner.

For præcis en uge siden tikkede en god nyhed ind til NCFF fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. En besked om, at centrets ansøgning om forlængelse til ultimo 2025 inden for den nuværende økonomiske ramme er blevet imødekommet. Onsdag i denne uge udsendte ministeriet en pressemeddelelse om, at regeringen og samtlige af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke tysk og fransk på universiteterne og læreruddannelserne på professionshøjskolerne. Der er afsat 40 millioner kroner til:

  • Flere undervisningstimer til studerende på tysk og fransk på universiteterne målrettet mestringen af sproget (11 millioner)
  • Intensive sprogforløb ud over den normerede sprogundervisning til lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag (8 millioner)
  • At flere lærerstuderende kan komme i praktik i Tyskland og Frankrig (3 millioner)
  • At flere kandidatstuderende på ikke-sproguddannelser kan tilbydes særlige forløb, der styrker deres sprogkompetencer i sammenhæng med deres kernefaglighed (18 millioner)

Begge beslutninger er i NCFF’s optik naturligvis godt nyt for fremmedsprogene herhjemme:

- Centerforlængelsen skaber kontinuitet og giver os arbejdsro til fortsat at støtte projekter, formidle viden, bringe sprogfolk sammen, etablere samarbejder og eksekvere egne initiativer, som gavner alle sprogfag i hele uddannelsessystemet, og som har til formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer. NCFF har eksisteret i lidt over tre år, og corona har som alle andre steder i samfundet også besværliggjort centrets arbejde og skabt forsinkelser, men nu får vi lidt mere tid – også til at få sat flere projekter i gang, som udvikler og løfter fremmedsprogsområdet, men også i forhold til at arbejde henimod, at NCFF på sigt bliver et permanent videns- og udviklingscenter, siger Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder i NCFF i Vestdanmark.

Et af de projekter, som er kommet godt fra start i 2021, er pilotprojektet Fremmedsprog, forandring og forankring, som er støttet af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. Projektet handler om et nyt koncept til kompetenceudvikling af fremmedsprogslærere i engelsk, tysk og fransk på 23 grundskoler i fem kommuner i samarbejde med tre professionshøjskoler og fire universiteter. Tanken er, at konceptet og den nye fremmedsprogsvejleder-/sprogfagsvejlederuddannelse skal udbredes til andre lærere i såvel grundskolen som på ungdomsuddannelserne.

Godt med midler til tysk og fransk, men glem ikke de øvrige fremmedsprog

I forhold til den brede politiske aftale om at løfte studerendes evner i tysk og fransk med finansiering til de videregående uddannelser, glæder centerledelsen i NCFF sig over fokusset på et blødende område.

- Det har stor signalværdi, at sprogfag for første gang i en årrække tilføres nye ressourcer, og ifølge EPINIONs analyse for NCFF ser lærermanglen ud til at blive størst inden for netop tysk og fransk, men faktisk også i italiensk på gymnasieniveau. Det er også glædeligt, at aftalen omfatter styrkede generelle sprogkundskaber for studerende på ikke-sproguddannelser, så kompetencer i fremmedsprog mere naturligt vil kunne kobles til andre fagligheder. Det er der brug for, siger Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF i Østdanmark og fortsætter:

- Vi oplever, at mange unge ikke kan se, hvad fremmedsprog kan bruges til, og ofte tænker for traditionelt, når det gælder karriereveje og professioner inden for sprog. Men kompetencer i sprog og viden om andre kulturer og samfund – både som kerne- og tillægskompetence - skaber relationer, giver viden og har værdi. Det gælder overalt, fx i samhandlen, i forhandlingssituationer – politisk, diplomatisk og i eksporthvervene – og inden for industri og innovation, hvor Danmark har førende know-how, men også for den enkelte og på det individuelle plan. Det skal vi fortsætte med at fortælle eleverne, men vi skal også blive endnu klogere på, hvad det helt præcist er, der gør, at de ofte fravælger sprog, når de kan. Derfor er vi i gang med at lave en såkaldt barriereanalyse, der skal kvalificere vores viden om dette.

Der er med andre ord fortsat nok at gøre de kommende år i forhold til at få vendt udviklingen, gøre sprog attraktive og vise deres relevans for børn og unge. Og her er det ifølge centerlederne i NCFF vigtigt, at politikerne også husker de øvrige fremmedsprog, herunder de store verdenssprog som fx kinesisk og spansk. For selv med en forlængelse af NCFF’s levetid og et fokus på tysk og fransk på videregående niveau, som er tiltrængt og velkomment, så er alle sprogfag og fødekæden generelt under pres i hele uddannelsessystemet, ligesom der fortsat er diskursmæssige, strukturelle, økonomiske og rammemæssige betingelser, der kræver en yderligere indsats – også på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau.

Derfor ser NCFF også frem til i de kommende år at forsætte arbejdet med at understøtte og styrke alle fremmedsprog – også engelsk – sætte fokus på kvalitetsudvikling af sprogfagene og -uddannelserne, præsentere ny viden, kvalificere debatten om fremmedsprog og invitere til at diskutere, hvad fremmedsprogsundervisning og -uddannelse skal kunne.