I mit arbejdsliv bruger jeg mit fremmedsprog nærmest konstant. I og med at jeg er supporter på vores tyske, østrigske og schweiziske markeder, så er min primære kommunikation eksternt med kunder, leverandører og sælgere på tysk, så på den måde bruger jeg tysk 90 % af arbejdsdagen. Derudover bruger jeg også engelsk meget i mit arbejde. Jeg er ikke uddannet i engelsk, men dét at jeg kan tysk, giver mig nogle større nuancer i sproget, og jeg har nemmere ved at tilegne mig fagtermer på engelsk, fordi jeg er uddannet med fremmedsprog. På den måde gavner det mig hele vejen rundt, at jeg har et fremmedsprog med i bagagen. Det giver mig også en større kulturel forståelse, at jeg ved, at der er nogle ting, man gør på tysk skriftligt, som man ikke gør mundtligt og viceversa. Jeg er i stand til at kunne skrive mig ud af ting, som jeg ikke ville kunne tale mig ud af, fordi jeg ved, at mit skriftsprog er til ét niveau, og mit talesprog er til et andet niveau, og fordi der er nogle nuancer, som nemmere kommer ud på skrift end på tale.
Det har givet mig en fordel at kunne noget, som andre ikke kan. I mit nuværende og i de to andre jobs, jeg har haft, har dét at kunne sprog betydet, at jeg har fået nogle ansvarsområder, som jeg ellers ikke ville have fået. Det har givet mig en særlig kompetence, der har været efterspurgt. Og jeg er sikker på, at når jeg engang bliver ældre (og mere voksen, skulle jeg til at sige), så vil der blive mere og mere efterspørgsel på sådan nogen som mig – det er den trend, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket.
Det giver mig en robusthed at vide, at jeg har papir på mine sprogkundskaber via min uddannelse, men jeg kan også sproget, fordi vi har trænet det på studiet, og jeg ved, at man er nødt til at prøve. Det er det eneste, man kan lære noget mere af, det er ved at prøve.
Sprog åbner døre. At kunne møde folk på deres eget sprog giver en helt anden mulighed for et samarbejde. Man får en større kulturel forståelse - både forretningsmæssig men også generel forståelse for andre folks samfund og kultur, som gør, at man kan tale med om andre ting, fremfor kun business.
Sprog er også et værktøj, og det gør det sjovt, at man kan arbejde med det, og man kan nuancere sproget og lege med det. Det er en kompetence, at man er i stand til at jonglere og ramme de rigtige mennesker på den rigtige måde via sproget, fordi man godt lige kan fyre en joke af eller nogle gode ord, som giver mening i den specifikke kontekst. Så dét at kunne sprog, gør én speciel, og det gør én i stand til at gøre noget, som man ikke ville kunne gøre uden - og så er man sådan set lidt sej, når man kan mere end de andre.
Mit tip er prøv. Jeg har altid haft ret nemt ved at tillære mig sprog rent udtalemæssigt. Det kan godt være, at det ikke altid har været grammatisk korrekt, men så snakker vi lidt, og så tager vi den derfra. Hvis man bare har et vist kendskab og kundskab, så er der ikke nogen skade i at prøve. Man kommer langt med et ”Hallo” på tysk, så prøv, prøv, prøv – og ja man må gerne blive grinet af. Det er fair nok, vi andre griner også, når nogen prøver at sige noget på dansk.
Et tip kunne også være at starte med at se en serie eller høre noget tysk eller fransk musik, fordi det er det, du kan relatere til. At starte med at læse en bog på et fremmedsprog, det er temmelig tungt. Det kan godt være, at det virker urkomisk at skulle sidde og se en eller anden tysk eller fransk serie, men nogle gange så er man nødt til at starte der.
Jeg tror, det stammer helt tilbage fra, at vi var på ferie i Sydfrankrig om sommeren, da jeg var lille. Det var altid mig, der gik til bageren og hentede morgenbrød, for jeg var den, der var først oppe. Jeg talte ikke et kvæk fransk, men hende der mutter, der havde stedet, hvor vi boede, hun fortalte mig, det er dét her, du skal sige. Så står jeg der 8 år gammel og tænker fint, så prøver jeg at sige dét. Da jeg så kommer over til bageren, fattede hun ikke noget som helst af, hvad jeg sagde, men interessen stammer nok helt tilbage derfra, da jeg var en lille knægt på ferie, og jeg syntes, at det kunne være sjovt at prøve at sige noget på et andet sprog.
Da jeg skulle vælge i 6. klasse, var jeg i dilemmaet, om jeg skulle vælge tysk eller fransk, og så valgte jeg fransk, fordi det var dét jeg havde mest kendskab til - og måske også fordi jeg syntes, at vores tysklærere ikke var de mest spændende. Det tyske tror jeg først for alvor kom ind i gymnasiet, hvor jeg var mere indstillet på, at tysk var et sprog, der gav mig bedre karrieremuligheder i forhold til for eksempel samhandel. Tyskland er jo trods alt stadigvæk Danmarks største handelspartner.