© Derdiedas.dk (2020) og Elsebeth Bechmann
Tidligere var der i den europæiske referenceramme (CEFR) angivet tal for elevens ordforrådsstørrelse på de forskellige niveauer. Disse tal er i dag fjernet. Til dels har man valgt en tilgang, der fokuserer på kompetencer, og til dels opdagede man vist nok store forskelle ml. de europæiske sprog. Alligevel er der naturligt nok stadig stor interesse for disse tal.
Hvor mange ord kræver det fx for at kunne befinde sig på niveau B1 – svarende til slutningen af tysk fortsættersprog (2g) på ungdomsuddannelserne?
Prof. Dr. Erwin Tschirner opstiller på baggrund af tre studier følgende hypotese for, hvor mange ord de enkelte CEFR-niveauer kræver. (GER = CEFR = den europæiske referenceramme for sprog):
GER | A1 | A2 | B1 | B2 | C1 |
|---|---|---|---|---|---|
UMFANG | 1000 | 2000 | 3000 | 4000 | 5000 |
Tabelle 2. Wortschatzumfang und GER-Leseniveaus (Tschirner, 2017, s. 5)
Ifølge hans analyse bør en 1g-elev, der starter på tysk fortsættersprog, have et ordforråd på min. 2000 ord (A2), mens en 2g-elev i slutningen af 2g bør kende min. 3000 ord (B1) for at have en god læseforståelse. Det passer meget godt med mine foreløbige undersøgelser. Sammenhængen ml. danske elevers tyske ordforråd og deres læsekompetence på tysk undersøges i løbet af 2020. Følg med på derdiedas.dk
Selvom tallene i dag ikke fremgår af CEFR, betyder det ikke, at ordforråd er faldet ud af referencerammen. Om en elev på B1 står således følgende under punktet ”Ordforrådstilegnelse”:
”Har tilstrækkeligt ordforråd til med nogle omskrivninger at udtrykke sig om de fleste emner vedrørende hans/hendes daglige liv som familie, hobbyer og interesser, rejser og aktuelle begivenheder.” (s. 159)
og under punktet ”Ordforrådskontrol”:
”Udviser god kontrol over elementært ordforråd, men store fejl optræder stadigvæk, når han/hun udtrykker mere komplekse tanker og kommunikerer om ukendte emner og i ukendte situationer.” (s. 160).
Og læreren opfordres stadig til selv at foretage sig vigtige valg angående ordforrådets størrelse, omfang og beherskelse, da de er ”væsentlige parametre i sprogtilegnelsen og derfor også for evalueringen af lørnerens sprogfærdighed og for planlægning af sproglæring og -undervisning.” (s. 208) (1)
(1) Alle citater er fra den nyeste CEFR på dansk fra 2008: ”Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog: Læring, undervisning og evaluering”, Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration. At den ikke udkom på UVM, er for øvrigt tankevækkende.