Dommerjuryen i engelsk har givet følgende bedømmelse af videoen:
Vindervideoen er meget vellykket i sin iscenesættelse af en udvekslingsstudents møde med dansk provinsbykultur, og den formår på humoristisk og underholdende vis at formidle kulturelle forskelle og kulturmødets indimellem akavede situationer. Eleverne bruger byrummet kreativt i videoen, demonstrerer god målgruppebevidsthed og kommunikerer frit uden manuskript.
Dommerjuryen i engelsk har givet følgende bedømmelse af videoen:
Videoen rammesættes af to fortællere, som – henvendt direkte til målgruppen – på sjov og frisk vis forbereder kommende udvekslingsstuderende på mødet med danskerne. Ved hjælp af herlige eksempler på kulturelle forskelle får vi indblik i noget centralt ved kulturmødet. Videoen er informativ, og eleverne kommunikerer frit uden manuskript.
Dommerjuryen i engelsk har givet følgende bedømmelse af videoen:
I videoen får vi indblik i nogle af de sproglige problemer, der kan opstå i kulturmødet, og ved hjælp af både relevante og sjove eksempler på forskelle mellem dansk og engelsk sprogbrug demonstrerer eleverne god sproglig bevidsthed. Videoen gør god brug af en modersmålsbruger, og eleverne kommunikerer frit uden manuskript.