Vinderne i fransk

Franskkategorien i Dyrk Sproget 2020/2021 blev vundet af Oscar, Ida, Rakel og Filippa fra 2g på Borupgaard Gymnasium.

Dommerjuryen i fransk har givet følgende bedømmelse af videoen:

Eleverne lykkes med en modtagerhenvendt præsentation, der indeholder mange relevante aspekter for en ung franskmand; dvs. at der gives et godt, generelt indblik i dansk ungdomsliv. Man kan mærke, at eleverne har tænkt meget over indholdet og sammenhængen. Eleverne stiller retoriske spørgsmål, taler et flydende og forståeligt sprog, og det virker som om de har øvet sig før opgaven. Der er god fordeling mellem eleverne i præsentationen, som er kreativ, indeholder mange locations og følger en rød tråd.  

På andenpladsen kom Rose, Nikoline, Celina, Johanne, Asger og Marcus fra 3g på Aarhus Katedralskole.

Dommerjuryen i fransk har givet følgende bedømmelse af videoen:

Videoen indeholder gode, interkulturelle referencer, og indholdet er dermed meget informativt for en ung franskmand, dvs. modtageren. Det er en kreativ video, der veksler godt mellem samtaler eleverne imellem og tale direkte til modtageren. God brug af musik samt voice-over. Samlet set tales et flydende og forståeligt fransk. 

På tredjepladsen kom Cathrine, Fanny, Jòanna, og Josephine fra 3g på Munkensdam Gymnasium.

Dommerjuryen i fransk har givet følgende bedømmelse af videoen:

Videoen er lang, og eleverne har haft energi til at fylde indhold i. Stederne er interessante og lokale, hvilket giver et autentisk præg. Det er en kreativ og sjov video, der fremstår sammenhængende. Der er god fordeling mellem eleverne i præsentationen, og eleverne taler til en tydelig modtager. God brug af underlægningsmusik. Sidst, men ikke mindst, taler eleverne har et flot og flydende sprog for begynder A!